Alment og specielt, med verslister. (Ctrl + F. Tast #)
# Kort vokal og to konsonanter i indlyd (ustemt c, p, t)
Kort vokal høres som kort stavelse foran én konsonant, der altid tilgår næste stavelse, men
kort vokal høres som lang stavelse foran to konsonanter, fordi den første lukker stavelsen.
To bogstaver kan skrive lyden af én medtællende konsonant: de ustemte c (ch) og p (ph) og t (th) og f i indlyd fulgt af enten r eller l skal ikke lukke stavelsen forud. Kort stavelse forekommer ganske almindeligt. Men digterne vælger tilsyneladende frit at kunne høre og bruge første konsonant til at lukke alligevel for at skabe lang stavelse. Denne "frihed" og dens binding til betingelser foreligger undersøgt i verslister og i et oversigtsskema, der fordeles på alle kombinationer af vokal og ustemt klusil foran likvid. Alle anvendte ordstammer, for så vidt som konsonanterne lader den foregående vokal bestå som kort stavelse (kursiv skrift), er indskrevet og antal tilfælde af lang foregående stavelse (fed skrift) beregnet. Hovedresultatet er dette.
Kort vokal og to konsonanter (c, p, t og r, l) i indlyd har kort stavelse i 4 af 10 tilfælde
lang stavelse med enten lang vokal eller konsonant, der lukker stavelsen, i 6 af 10 tilfælde
# Versliste (1) med kort vokal c, p, (t) har kort vokal i kort stavelse foran C eller P.
# Versliste (2) med kort vokal (c, p,) t har kort vokal i kort stavelse foran T (in fine F).
Det er uomgængeligt i daktyliske vers, at én kort forudsætter to korte hver gang.
Her 2905 + 435 ord. Andre 4606 + 571 ord (61 %) er frasorteret manuelt og ikke udskrevet.
De har enten altid lang vokal eller kort, der foran to konsonanter lukkes til lang stavelse. (Usædvanlige sprogkundskaber eller endeløse ordbogsopslag kan vurdere forskellen).
Fed skrift fremhæver til overblik de kombinationer, der overhovedet ses med kort stavelse.
Ordstammer, uanset ordsammenfald, indskrevet og talt som korte. Kursiv i 1 eller 2 stavelser.
Præcis samme ordstammer er i tal med fed skrift som lang stavelse med kort eller lang vokal.
Andre ordstammer er uomtalt, men i tal som forskellen [+] mellem alle med lang og de anførte.
99.622 vers. Extra numerum 3.218 vers medtælles { }. Alle er søgt, meget forekommer "ikke".
[Vergilius (pseudo) Salaten talt dobbelt: (kort) lacr propr locupl patr retr utr + 8 (lang)].
Heksametre, konsonanterne i indlyd Pentametre, konsonanterne i indlyd Korte, lang
Sum 7511 gange.2905 korte, 4606 lang Sum 1006 gange. 435 korte, 571 lang 39 % 61 %
acr 1436 gange 557 korte, 879 lang acr 263 gange 119 korte, 144 lang 40 % 60 %
Acr (4/207) alacr (16/0) lacr (505/5) macr (2/15) sacr (121/671) Trinacr (27/8) [+ 0/117]
achr achr ikke
ecr 218 gange 21 korte, 197 lang ecr 25 gange 1 korte, 24 lang 9 % 91 %
consecr (1/0) obsecr (2/1) recr (19/0) [+ 0/221]
echr echr ikke
icr 10 gange 9 korte, 1 lang icr 3 gange 3 korte 92 % 8 %
ludicr (3/1) perterricr (1/0) semicr (3/0) turicr (5/0) [+ 0/0]
ichr 1 gang 1 lang ichr 0 % alt
(+ 0/1)
ocr 69 gange 18 korte, 51 lang ocr 12 gange 4 korte, 8 lang 32 % 68 %
Aristocr (1/0) Arpocr (2/0) artocr (1/0) Democr (8/0) Eisocr (1/0) Hermocr (1/0)
Hippocr (1/1) ocr (5/3) Procr (2/24) [+ 0/150]
ochr ochr ikke
ucr 519 gange 199 korte, 320 lang ucr 22 gange 19 korte, 3 lang 40 % 60 %
lucr (14/50) volucr (204/54) [+ 0/219]
uchr uchr ikke
ycr ycr ikke
ychr ychr ikke
acl 17 gange 17 lang acl 1 gang 1 lang 0 % alt
[+ 0/18]
achl achl ikke
ecl 228 gange 39 korte, 189 lang ecl 6 gange 1 korte, 5 lang 17 % 83 %
recl (40/15) [+ 0/179]
echl echl ikke
icl 91 gange 91 lang icl 5 gange 1 korte, 4 lang 1 % 99 %
tricl (1/2) [+ 0/93]
ichl ichl ikke
ocl 33 gange 9 korte, 24 lang ocl 5 gange 4 korte, 1 lang 34 % 66 %
cocl (7/4) Empedocl (3/0) Sophocl (1/4) Stratocl (1/0) trocl (1/0) [+ 0/17]
ochl ochl ikke
ucl 1 gang 1 korte ucl alt 0 %
nucl (1/0) [+0/0]
uchl uchl ikke
ycl 100 gange 16 korte, 84 lang ycl 5 gange 3 korte, 2 lang 18 % 82 %
Cycl (10/53) Dorycl (1/1) Polycl (8/0) [+ 0/32]
ychl ychl ikke
apr 136 gange 53 korte, 183 lang apr 25 gange 20 korte, 5 lang 45 % 55 %
apr (42/37) capr (31/22) [+ 0/129]
aphr 2 gange 2 korte aphr 3 gange 2 korte, 1 lang 80 % 20 %
cataphr (1/0) Hermaphr (3/0) [+ 0/1]
epr 168 gange 32 korte, 136 lang epr 9 gange 23 korte, 6 lang 20 % 80 %
repr (33/4) vepr (1/5) [+ 0/133]
ephr 1 gang 1 lang ephr 0 % alt
[+ 0/1]
ipr 2 gange 2 lang ipr 0 % alt
[+ 0/2]
iphr iphr ikke
opr 96 gange 91 korte, 5 lang opr 14 gange 13 korte, 1 lang 95 % 5 %
propr (104/4) [+ 0/2]
ophr 4 gange 4 lang ophr 0 % alt
[+ 0/4]
upr 204 gange 69 korte, 135 lang upr 16 gange 1 korte, 15 lang 32 % 68 %
cupr (17/3) supr (53/139) [+ 0/8]
uphr 25 gange 25 lang uphr 2 gange 2 lang 0 % alt
[+ 0/27]
ypr 13 gange 2 korte, 11 lang ypr 1 gang 1 korte alt 0 %
Cypr (3/11) [+ 0/0]
yphr yphr ikke
apl 9 gange 1 korte, 8 lang apl 11 % 89 %
catapl (1/1) [+ 0/7]
aphl aphl ikke
epl 58 gange 35 korte, 23 lang epl 5 gange 5 lang 56 % 44 %
repl (35/11) [+ 0/17]
ephl ephl ikke
ipl 90 gange 45 korte, 45 lang ipl 13 gange 12 korte, 1 lang 55 % 45 %
multipl (22/3) quinquipl (1/0) tripl (34/4) [+ 0/39]
iphl iphl ikke
opl 27 gange 1 korte, 26 lang opl 1 gang 1 lang 4 % 96 %
popl (1/24) [+ 0/3]
ophl ophl ikke
upl 90 gange 71 korte, 19 lang upl 10 gange 9 korte, 1 lang 80 % 20 %
dupl (53/8) locupl (27/0) [+ 0/12]
uphl uphl ikke
ypl ypl ikke
yphl yphl ikke
atr 2453 gange 947 korte, 1506 lang atr 295 gange 134 korte, 161 lang 39 % 61 %
atr (44/357) balatr (7/0) diatr (1/0) latr (7/82) patr (1018/182) Satr (4/2) [+ 0/1044]
athr 12 gange 6 korte, 6 lang athr 2 gange 2 korte 57 % 43 %
barathr (8/4) [+ 0/2]
etr 684 gange 375 korte, 509 lang etr 44 gange 17 korte, 27 lang 54 % 46 %
Etr (27/23) feretr (5/8) genetr (69/0) hexametr (2/0) impetr (1/4) meretr (22/1)
metr (2/2) penetr (143/1) Petr (2/9) pharetr (35/58) retr (56/81) tetr (22/2)
trimetr (3/0) triquetr (3/0) [+ 0/347]
ethr 16 gange 16 lang ethr 1 gang 1 lang 0 % alt
[+ 0/17]
itr 167 gange 99 korte, 68 lang itr 31 gange 12 korte, 19 lang 56 % 44 %
accipitr (11/0) Amphitr (15/6) arbitr (30/2) calcitr (3/0) citr (2/22) domitr (1/0)
genitr (1/0) hemitr (2/1) tonitr (27/9) vitr (19/20) [+ 0/27]
ithr 3 gange 3 korte ithr alt 0 %
Mithr (3/0) [+0/0]
otr 31 gange 31 lang otr 3 gange 1 korte, 2 lang 3 % 97 %
botr (1/0) [+ 0/32]
othr 17 gange 3 korte, 14 lang othr 18 % 82 %
Samothr (3/0) [+ 0/14]
utr 465 gange 176 korte, 289 lang utr 89 gange 50 korte, 39 lang 41 % 59 %
alterutr (5/0) interutr (7/0) putr (7/56) utr (207/115) [+ 0/157]
uthr 9 gange 9 lang uthr 0 % alt
[+ 0/9]
ytr ytr ikke
ythr 5 gange 5 lang ythr 0 % alt
[+ 0/5]
atl 75 gange 25 korte, 50 lang atl 3 gange 3 korte 36 % 64 %
Atl (28/50) [+ 0/0]
athl 2 gange 2 lang athl 0 % alt
[+ 0/2]
etl etl ikke
ethl ethl ikke
itl itl ikke
ithl ithl ikke
otl otl ikke
othl othl ikke
utl utl ikke
uthl uthl ikke
ytl ytl ikke
ythl ythl ikke
Ordene med disse bogstavkombinationer er 3340. Alle er fundet med kort stavelse foran de to konsonanter, og principielt kan alle tillige findes lukket med lang stavelse. Ikke udskrevet.
Ordene er ikke mange. 3340 i mere end 100.000 vers er ét ord for hver 3 % af versene. Men ordforrådet er langt mere begrænset. At en ordstamme (meget sjældent flere uden indbyrdes slægtskab) findes bare i 0,1 % af alle vers, giver mindst 10 ord med kort stavelse i det hele corpus. Disse ord er kun følgende 36 ordstammer, der udgør 3180 af de 3340 ord med kort stavelse:
patr 1018, lacr 505, utr 207, volucr 204, penetr 143, sacr 121, propr 104, genetr 69, retr 56, supr 53, dupl 53, atr 44, apr 42, recl 40, repl 35, pharetr 35, tripl 34, repr 33, capr 31, arbitr 30, Atl 28, Trinacr 27, locupl 27, Etr 27, tonitr 27, multipl 22, meretr 22, tetr 22, recr 19, vitr 19, cupr 17, alacr 16, Amphitr 15, lucr 14, accipitr 11, Cycl 10.
Andre 5176 ord med samme bogstaver er optalt med enten lang vokal eller med kort vokal lukket af de to konsonanter til lang stavelse, men er ikke fundet med kort vokal i kort stavelse.
Uden for sammentælling opregnes og udskrives de kun 32 ord med kort vokal og F, her og sidst i versliste (2). De indgår ikke i kommentering af ordstammer. 250 ord har lang stavelse.
Af dem er 12 udskrevet (refr Rufr refl) som lukket af F, de 238 øvrige har altid lang vokal.
Heksametre, konsonanterne i indlyd Pentametre, konsonanterne i indlyd Korte, lang
Sum 247 gange 30 korte, 217 lang Sum 35 gange 2 korte, 33 lang 11 % 89 %
afr 72 gange 1 korte, 71 lang afr 6 gange 6 lang 1 % 99 %
efr 30 gange 13 korte, 17 lang efr 2 gange 1 korte, 1 lang 44 % 56 %
ifr 7 gange 7 korte ifr alt 0 %
ofr ofr ikke
ufr 44 gange 1 korte, 43 lang ufr 23 gange 23 lang 1 % 99 %
afl afl ikke
efl 90 gange 5 korte, 85 lang efl 4 gange 1 korte, 3 lang 6 % 94 %
ifl 4 gange 3 korte, 1 lang ifl 75 % 25 %
ofl ofl ikke
ufl ufl ikke
28 forskellige ordstammer har to korte vokaler forud (alter- inter- er præfiks):
alacr volucr Empedocl Sophocl Stratocl Dorycl Polycl cataphr catapl locupl barathr balatr diatr feretr genetr hexametr meretr penetr pharetr trimetr triquetr accipitr domitr genitr tonitr Samothr alterutr interutr. De skal have næste stavelse i ordet lang for ikke at få tre korte.
22 forskellige ordstammer har lang og kort stavelse forud (con- ob- per- er præfiks):
Trinacr consecr obsecr ludicr perterricr semicr turicr Aristocr Arpocr artocr Democr Eisocr Hermocr Hippocr Hermaphr multipl quinquipl impetr arbitr calcitr hemitr. De skal have næste stavelse i ordet kort for ikke at få én kort mellem lange.
40 forskellige ordstammer har kun én kort vokal forud (re- er præfiks):
Acr lacr macr sacr recr ocr Procr lucr recl tricl cocl trocl nucl Cycl apr capr repr vepr propr supr Cypr repl tripl popl dupl atr latr patr satr Etr metr Petr retr tetr citr vitr botr putr utr Atl. De skal have enten næste stavelse kort eller sidste stavelse i foregående ord kort.
De 40 kan være på mindst tre stavelser. Intet enstavelsesord kan ende på cr, cl, pr, pl, tr, tl. Alle har efter konsonanterne mindst én stavelse. Den kan undtagelsesvis være elideret.
Men de kan i begrænset omfang være tostavelsesord med den korte vokal betonet, altså i kort stavelse. (Typen er patrem, patris, patri, patre, patres, patrum, eventuet elideret, men på grund af betoningen ikke patremque - betoningen er dog i 1. til 4. fod opfattet anderledes, som vist i kapitel 5, Epilog).
I heksametre dog 359 gange med kort stavelse: macr- 2, sacr- 69, lucr- 3, Cycl- 2, apr- 20, capr- 4, vepr- 1, supr- 10, repl- 5, tripl- 4, dupl- 3, atr- 21, patr- 176, retr- 23, putr- 3, utr- 10, Atl- 5.
I pentametre dog 69 gange med kort stavelse: sacr- 18, lucr- 3, Cycl- 1, dupl 3, atr- 2, patr- 38, utr- 1, Atl- 3.
Tostavelsesordene er slet ikke mange. 428 i mere end 100.000 vers er ét ord for hver 0,4 % af versene. Kun enkelte når de 10 tostavelsesord med kort stavelse, der udgør 0,1 %. Det er følgende: patr- 214, sacr- 87, atr- 23, apr- 20, utr- 11, supr- 10.
I den efterfølgende konklusion er alle tostavelsesord med den almindeligste kombination (patr) som eksempel udskrevet med lang stavelse og set i forhold til trestavelsesord, ofte med kort stavelse. Det supplerer verslisterne, der i alle kombinationer (også patr) udskriver samtlige ord med kort stavelse.
Sammenfattende konklusion fælles for ustemte og stemte konsonanter findes i
# Problemorienteret tilgang til kort vokal og to konsonanter
# Kort vokal og to konsonanter i indlyd (stemt g, b, d)
Kort vokal høres som kort stavelse foran én konsonant, der altid tilgår næste stavelse, men
kort vokal høres som lang stavelse foran to konsonanter, fordi den første lukker stavelsen.
To bogstaver kan skrive den modsvarende stemte konsonantlyd, g og b og d, i indlyd fulgt af enten r eller l, der tværtimod skal lukke stavelsen forud. Kort stavelse forekommer kun i begrundede særtilfælde, men ellers ekstremt sjældent og aldrig med L som likvid. Denne binding til betingelser foreligger undersøgt i verslister og i et oversigtsskema, der fordeles på alle kombinationer af vokal og stemt klusil foran likvid. Alle anvendte ordstammer, for så vidt som konsonanterne lader den foregående vokal bestå som kort stavelse (kursiv skrift), er indskrevet og antal tilfælde af lang foregående stavelse (fed skrift) beregnet. Hovedresultatet er dette.
Kort vokal og to konsonanter (g, b, d og r, l) i indlyd har kort stavelse i 1 af 9 tilfælde
lang stavelse med enten lang vokal eller konsonant, der lukker stavelsen, i 8 af 9 tilfælde
# Versliste med kort vokal g, b, d har kort vokal i kort stavelse foran G eller B eller D.
Det er uomgængeligt i daktyliske vers, at én kort forudsætter to korte hver gang.
Her 440 + 45 ord. Andre 3325 + 368 ord (88 %) er frasorteret manuelt og ikke udskrevet.
De har enten altid lang vokal eller kort, der foran to konsonanter lukkes til lang stavelse. (Usædvanlige sprogkundskaber eller endeløse ordbogsopslag kan vurdere forskellen).
Fed skrift fremhæver til overblik de kombinationer, der overhovedet ses med kort stavelse.
Ordstammer, uanset ordsammenfald, indskrevet og talt som korte. Kursiv i 1 eller 2 stavelser.
Præcis samme ordstammer er talt med fed skrift som lang stavelse med kort eller lang vokal.
Andre ordstammer er uomtalt, men talt som forskellen (+) mellem alle med lang og de anførte.
99.622 vers. Extra numerum 3.218 vers medtælles { }. Alle er søgt, meget forekommer "ikke".
[Vergilius (pseudo) Salaten talt dobbelt: (kort) tenebr salebr + 12 (lang)].
Heksametre, konsonanterne i indlyd Pentametre, konsonanterne i indlyd Korte, lang
Sum 3765 gange. 440 korte, 3325 lang Sum 413 gange. 45 korte, 368 lang 12 % 88 %
agr 555 gange 59 korte, 496 lang agr 36 gange 6 korte, 30 lang 11 % 89 %
agr (51/373) flagr (2/103) peragr (4/6) podagr (5/6) cheragr (3/2) [+ 0/36]
egr 396 gange 15 korte, 381 lang egr 41 gange 5 korte, 36 lang 6 % 94 %
peregr (16/37) integr (3/15) regr (1/3) [+ 0/362]
igr 411 gange 21 korte, 390 lang igr 69 gange 69 lang 5 % 95 %
epigr (19/0) pigr (1/67) remigr (1/0) [+ 0/392]
ogr 19 gange 19 lang ogr 1 gang 1 lang 0 % alt
[+ 0/20]
ugr 3 gange 3 korte ugr alt 0 %
indugr (3/0) [+0/0]
ygr ygr ikke
agl 4 gange 4 lang agl 1 gang 1 lang 0 % alt
[+ 0/5]
egl 34 gange 34 lang egl 5 gange 5 lang 0 % alt
[+ 0/39]
igl 1 gang 1 lang igl 0 % alt
[+ 0/1]
ogl 3 gange 3 lang ogl 0 % alt
[+ 0/3]
ugl ugl ikke
ygl ygl ikke
abr 228 gange 28 korte, 200 lang abr 37 gange 5 korte, 32 lang 12 % 88 %
Calabr (12/1) fabr (18/37) labr (3/56) [+ 0/138]
ebr 604 gange 303 korte, 301 lang ebr 54 gange 27 korte, 27 lang 50 % 50 %
celebr (138/3) cerebr (7/15) funebr (1/3) inlecebr (2/0) latebr (44/28) salebr (5/1)
scatebr (1/0) tenebr (125/56) terebr (5/1) [+ 0/221]
ibr 251 gange 251 lang ibr 29 gange 29 lang 0 % alt
[+ 0/280]
obr 119 gange 119 lang obr 38 gange 38 lang 0 % alt
[+ 0/157]
ubr 213 gange 4 korte, 209 lang ubr 32 gange 32 lang 2 % 98 %
colubr (1/24) rubr (2/44) Vlubr (1/1) [+ 0/172]
ybr 54 gange 54 lang ybr 10 gange 10 lang 0 % alt
[+ 0/64]
abl 43 gange 43 lang abl 5 gange 5 lang 0 % alt
[+ 0/48]
ebl 1 gang 1 lang ebl 0 % alt
[+ 0/1]
ibl 1 gang 1 lang ibl 0 % alt
[+ 0/1]
obl 232 gange 232 lang obl 27 gange 27 lang 0 % alt
[+ 0/259]
ubl 247 gange 247 lang ubl 40 gange 40 lang 0 % alt
[+ 0/287]
ybl 25 gange 25 lang ybl 11 gange 11 lang 0 % alt
[+ 0/36]
adr 155 gange 4 korte, 151 lang adr 16 gange 16 lang 2 % 98 %
quadr (4/110) [+ 0/57]
edr 28 gange 3 korte, 25 lang edr 6 gange 2 korte, 4 lang 15 % 15 %
cathedr (4/8) cedr (1/10) [+ 0/11]
idr 1 gang 1 lang idr 0 % alt
[+ 0/1]
odr 15 gange 15 lang odr 4 gange 4 lang 0 % alt
[+ 0/19]
udr udr ikke
ydr 41 gange 41 lang ydr 5 gange 5 lang 0 % alt
[+ 0/46]
adl 75 gange 75 lang adl 5 gange 5 lang 0 % alt
[+ 0/80]
edl edl ikke
idl 5 gange 5 lang idl 5 gange 5 lang 0 % alt
[+ 0/10]
odl 1 gang 1 lang odl 0 % alt
[+ 0/1]
udl udl ikke
ydl ydl ikke
Ordene med disse bogstavkombinationer er 485. Alle er fundet med kort stavelse foran de to konsonanter, og principielt kan alle tillige findes lukket med lang stavelse. Ikke udskrevet.
Ordene er ikke mange. 485 i mere end 100.000 vers er ét ord for hver 0,5 % af versene. Men ordforrådet er langt mere begrænset. At en ordstamme (meget sjældent flere uden indbyrdes slægtskab) findes bare i 0,1 % af alle vers, giver mindst 10 ord med kort stavelse i det hele corpus. Disse ord er kun følgende 8 ordstammer, der udgør 423 af de 485 ord med kort stavelse:
celebr 138, tenebr 125, agr 51, latebr 44, epigr 19, fabr 18, peregr 16, Calabr 12.
Andre 3693 ord med samme bogstaver er optalt med enten lang vokal eller med kort vokal lukket af de to konsonanter til lang stavelse, men er ikke fundet med kort vokal i kort stavelse.
Kun 18 forskellige ordstammer har to korte vokaler forud (per- epi- re- er præfiks):
peragr podagr cheragr peregr epigr remigr Calabr celebr cerebr inlecebr latebr salebr scatebr tenebr terebr colubr Vlubr cathedr. De skal have næste stavelse i ordet lang for ikke at få tre korte.
Kun 3 forskellige ordstammer har lang og kort stavelse forud (in- indu- er præfiks):
integr indugr funebr. De skal have næste stavelse i ordet kort for ikke at få én kort mellem lange.
Kun 8 forskellige ordstammer har kun én kort vokal forud (re- er præfiks):
agr flagr regr pigr fabr labr rubr cedr. De skal have enten næste stavelse kort eller sidste stavelse i foregående ord kort.
De 8 kan være på mindst tre stavelser. Intet enstavelsesord kan ende på gr, gl, br, bl, dr, dl. Alle har efter konsonanterne mindst én stavelse. Den kan undtagelsesvis være elideret.
Men de kan i et ekstremt lille antal være tostavelsesord med den korte vokal betonet, altså i kort stavelse. (Typen er agrum, agri, agro, agros, agris, eventuet elideret, men på grund af betoningen ikke agrumque - betoningen er dog i 1. til 4. fod opfattet anderledes, som vist i kapitel 5, Epilog).
I heksametre kun 28 gange med kort stavelse: agr- 23, pigr- 1, labr- 1, rubr- 2, cedr- 1.
I pentametre kun 6 gange med kort stavelse: agr- 4, labr- 2.
Tostavelsesordene er forsvindende få. 34 i mere end 100.000 vers er ét ord for hver 0,03 % af versene. Et enkelt når de 10 tostavelsesord med kort stavelse, der udgør 0,01 %: agr- 27.
Sammenfattende konklusion fælles for ustemte og stemte konsonanter findes i
# Problemorienteret tilgang til kort vokal og to konsonanter # Problemorienteret tilgang til kort vokal og to konsonanter
Når kort vokal foran visse konsonanter snart består som kort stavelse, snart danner lang stavelse med konsonanten, kan udgangspunktet i data og procenter og verslister let fejlfortolkes.
4 ud af 10 forekomster af ustemt klusil (c, p, t) bevarer foregående vokal som kort, mens resten har vokalen lang eller gør stavelsen lang ved at lukke den med klusilen. Stemt klusil (g, b, d) bevarer i den hyppigste bogstavkombination ebr præcis 50 % med kort vokal i kort stavelse, altså helt på samme niveau. (Alle øvrige kombinationer ganske vist højst 15 %).
I det anførte omfang synes digterens eller oplæserens frihed til at skrive eller høre kort stavelse eller lang at være ganske vilkårlig. Det er ikke tilfældet. Antikkens latintalende digtere satte romersk fod på daktylisk vers og var bundet på hænder og fødder. At genskabe poesiens tilblivelse er at binde sig på samme vis, til sprogets lydregler, til metrikkens kvantiteter og til rytmens betoninger.
Latin blev talt, som modersmål eller tidligt tillært, med en sikker bevidsthed om forskellen mellem vokal og konsonant (uden usikre mumlelyde derimellem eller forstummede konsonanter), med vished om kort og lang vokal som uforanderligt givet (med forsvindende få undtagelser) og dermed om stavelseskvantiteterne kort og lang allerede i sproget. Flerstavelsesords betoning afhang som bekendt af næstsidste stavelses kvantitet.
Poesi blev i daktyliske vers skabt med en streng binding til en kvantitetsstruktur, der aldrig tillod én kort stavelse på lang stavelses plads eller omvendt, altid to korte eller ingen, altid én lang mellem korte, eller tre eller fem eller syv eller ni. Kompromisløst bandt digterne sig til at forkaste et vældigt ordforråd, der med én kort eller tre korte mellem lange (imperator ceciderat f.eks.) umuligt kunne håndteres. Det blev et vigtigt værktøj at kunne elidere en vokal eller overtrække en konsonant som sidste bogstav i næsten ethvert ord, der blev fulgt af vokal i næste ord. Kun mådehold med elisioner kunne sætte en grænse, og kun dobbeltkonsonant eller lang vokal fulgt af konsonant i sidste stavelse fastholdt den som lang i alle tilfælde.
Friheden til at vælge enten at lade en vilkårlig klusil (c, p, t, g, b, d) fremstå som konsonant foran en likvid (r eller l) eller forsvinde sammen med likviden til en konsonantenhed er - i et lille ordforråd - endnu et værktøj til at tilpasse sprogets ord efter behov og er ikke som princip forenelig med digterens binding til sikre kvantiteter. Også læseren burde og bør kunne fornemme bindingen, hvor sprogets sparsomme tvetydigheder tøjles af metrikkens ufravigelighed i kvantitetskrav.
Frihed til at skalte og valte med flerstavelsesords betoninger tager de skrevne kapitler eftertrykkeligt afstand fra. Betoning var, på grundlag af en ufravigelig metrik, altafgørende for de formbevidste digtere af daktyliske vers, således at ”naturligt” betonede ord op til cæsur eller cæsurer modstilledes ”normalt” betonede ord to gange op til versslutning. Lidt anderledes bundet i pentametres versslutning, men fuldt så håndfast.
Disse hensyn til den strengest mulige binding under den foreliggende frihed kan være afgørende for fordelingen mellem kort stavelse og lang stavelse, hvor kort vokal møder kombinationen af klusil og likvid. Ethvert tilfælde af betonet kort stavelse er i digternes praksis hjemmehørende i "naturlig" betoning op til stedet for en af tre mulige cæsurer. Betonet lang stavelse er "normal", omgivet af ubetonede i korte stavelser. Det er versslutningens betoninger især.
Nogle begrænsninger er iøjnefaldende allerede i tabeloversigten. L er en sjælden likvid (1643 gange) sammenholdt med R (11052 gange) i de næsten 12.700 ord. Det har ingen fonetisk eller metrisk nødvendighed, men må svare til sprogets ordforråd.
Dernæst er de stemte klusiler (g, b, d) med 4178 ord betydeligt sjældnere end de ustemte (c, p, t) med 8517 ord. De stemte tillader imidlertid i så forsvindende få som 485 ord af de 4178, at vokalen består som kort stavelse. Ustemt tillader 3340 af de 8517 ord det samme. 1 ud af 9 vers (11,6 %) er markant færre end 4 ud af 10 vers (39,2 %). Den forskel må kunne begrundes.
Stemte klusiler med kun 485 ord kunne synes at være den sjældne undtagelse fra en sprogbrug, der ustemt tillader 3340 ord. Men nej, det er jo netop de ustemte klusilers tonløse og vage forsvinden ind i en følgende likvid, der er undtagelsen fra en ellers altomfattende læsning af et par af konsonanter som tilhørende hver sin stavelse, således at kort vokal lukkes til at være lang stavelse derved. De stemte konsonanter (g, b, d) har lyd og styrke til at sidestilles med alle andre konsonanter, de ustemte (c, p, t) skiller sig ud. Det må rimeligt nok høres mere forkert, at en stemt konsonant undtagelsesvis alligevel ikke lukker vokalen, og mere forståeligt, at en ustemt konsonant vilkårligt enten lukker eller ikke lukker. Den korte vokal i a-grum, la-brum, qua-drans høres anstrengt som bare kort i kort stavelse, når læsning med lang stavelse er det forventelige som ag-rum, lab-rum, quad-rans (ordet forekommer kun ét sted som tostavelsesord og ikke med kort stavelse, som type kun elideret ce-dro). Den korte vokal i sa-crum, a-prum, pa-trem, kan som en mulighed vilkårligt bestå kort, nogenlunde afbalanceret med sac-rum, ap-rum, pat-rem.
Lyden af eksempelvis den korte vokal i kort stavelse foran stemt klusil (gr, br, dr, men gl, bl, dl ses ikke) er da også praktisk taget enslydende med lang stavelse foran to konsonanter (g-r, b-r, d-r), ganske særligt når den forsvindende korte vokal er betonet som i de valgte ord. Betonet kort vokal foran stemt konsonant lyder helt forkert som diskret kort stavelse. (Vore dages læseres forsøg på at gøre forskel ved at læse kort vokal lang eller ved at flytte betoningen til lang stavelse, â-grum, a-grúm, er sjusk med udtalen, men kan høres i skanderinger som også pâ-trem, pa-trém).
Betoningen betyder noget. På den ene side modsætter lyden af stemt konsonant (g, b, d) og i mindre grad ustemt konsonant (c, p, t) sig, at en betonet kort vokal står svagt og ikke som vanligt danner lang stavelse. På den anden side kan metrikkens ufejlbarlighed insistere på lyden af kort stavelse og afvise på kort stavelses plads, at den fonetisk lyder som en hybrid mellem kort og lang. Det gælder alle korte stavelser, men mest overbevisende hvor betonet kort vokal i kort stavelse er et ufravigeligt krav.
Det gælder i højeste grad sidste ord i ethvert pentameter. Ovid efterlod som afslutning på et distikon undtagelsesfrit et tostavelsesord og døjede svært med utrættelige gentagelser af et meget begrænset tilgængeligt ordforråd. (De allerseneste elegier fra eksilet giver med 48 vers nogle promilles afvigelse). Tostavelsesord på enhver mulig plads i alle heksametre og pentametre er sammenfattet ovenfor og udgør ganske vist 428 med ustemt klusil, men kun 34 med stemt klusil. Både sa-crum og især a-grum er altid ildehørt. De kunne alle være læst med lang stavelse med en modsat indplacering eller uden en kort nabostavelse. I pentametrenes sidste ord slår afvisningen af klusil og likvid igennem. De 50 ord med ustemt klusil, de praktisk taget ikke eksisterende 6 ord med stemt klusil, hentet i et trivielt gentaget ordforråd blandt 15.821 pentametre + 696 extra numerum, kunne være lagt i et bilag, men udskrives her, undtagelsesvis med referencer til forfatter og værk.
Ustemte i versslutning er kun 22 hos klassiske elegikere, 27 Martial og 1 extra numerum.
Albius Tibullus: Elegier, 1. bog (Artemis Verlag)
7. digt.
48 et levis occultis ¨ conscia cista sacris. [ ]
Albius Tibullus: Elegier, 2. bog (Artemis Verlag)
5. digt.
90 accendet flammas ¨ transilietque sacras, [ ]
114 praemoneo, vati ¨ parce, puella, sacro, [ ]
Sextus Propertius: Elegier, 3. bog (Artemis Verlag)
32 moenia et addictos ¨ in sua regna Patres. [ ]
Sextus Propertius: Elegier, 4. bog (Artemis Verlag)
1. digt.
12 pellitos habuit, ¨ rustica corda, patres. [ ]
18 cum tremeret patrio ¨ pendula turba sacro, [ ]
2. digt.
12 Vertumni rursus ¨ creditis esse sacrum. [ ]
Publius Ovidius Naso: Elskovskunsten, 1. bog (Oxford C.T.)
192 et uinces annis ¨ auspiciisque patris. [ ]
196 cumque pater tibi sit, ¨ iura tuere patris. [ ]
Publius Ovidius Naso: Elskovskunsten, 2. bog (Oxford C.T.)
84 altius egit iter ¨ deseruitque patrem. [ ]
Publius Ovidius Naso: Heltindebreve, ægte (Cambridge G.L.C.)
1. digt.
108 nunc erat auxiliis ¨ illa tuenda patris. [ ]
11. digt.
6 sic uideor duro ¨ posse placere patri. [ ]
66 crimina sunt oculis ¨ subripienda patris. [ ]
128 perfice; mandatis ¨ obsequar ipsa patris. [ ]
Publius Ovidius Naso: Kalenderen, 2. bog (Loeb)
144 caelestem fecit ¨ te pater, ille patrem. [ ]
490 est polus, et caeli ¨ pondera movit Atlas. [ ]
Publius Ovidius Naso: Kalenderen, 3. bog (Loeb)
710 Caesaris, ulcisci ¨ iusta per arma patrem. [ ]
Publius Ovidius Naso: Kalenderen, 4. bog (Loeb)
950 limine: sic iusti ¨ constituere patres. [ ]
Publius Ovidius Naso: Kalenderen, 5. bog (Loeb)
180 cervicemque polo ¨ suppositurus Atlas, [ ]
312 me quoque Romani ¨ praeteriere patres. [1]?
Publius Ovidius Naso: Fra Sortehavet, 4. bog (Oxford C.T.)
110 hic aviae lateri ¨ proximus, ille patris. [ ]
Publius Ovidius Naso: Ibis (Oxford C.T.)
304 non licet hoc Cereri ¨ dissimulare sacrum. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 1. bog (Loeb)
42. digt.
4 credideram fatis ¨ hoc docuisse patrem." [ ]
81. digt.
2 cum dicis dominum, ¨ Sosibiane, patrem. [ ]?
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 2. bog (Loeb)
14. digt.
10 illinc Pompei ¨ dona nemusque duplex. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 3. bog (Loeb)
6. digt.
2 Marcelline, tuis ¨ bis celebranda sacris. [ ]
24.digt.
2 hircus, Bacche, tuis ¨ victima grata sacris. [ ]?
66. digt.
2 abscidit voltus ¨ ensis uterque sacros. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 4. bog (Loeb)
16. digt.
2 rumor erat, coniunx ¨ dum fuit illa patris. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 5. bog (Loeb)
72. digt.
2 ille potest Semelen ¨ dicere, Rufe, patrem. [ ]?
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 6. bog (Loeb)
38. digt.
2 Regulus auditum ¨ laudet et ipse patrem? [ ]
85. digt.
4 visa tibi cineres ¨ reddit et ossa patri. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 7. bog (Loeb)
22. digt.
2 lux redit: Aonidum ¨ turba, favete sacris. [ ]?
37. digt.
6 cum flaret media ¨ fauce December atrox: [ ]
38. digt.
2 ut te mirari ¨ possit et ipse Cyclops. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 8. bog (Loeb)
16. digt.
10 nascentis Circe ¨ quam videt ora patris. [ ]
30. digt.
6 funus amat: totis ¨ pascitur illa sacris; [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 9. bog (Loeb)
34. digt.
8 cernite quam plus sit ¨ Caesaris esse patrem." [ ]
101. digt.
24 Tarpeio deus hic ¨ commodet ora patri. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 10. bog (Loeb)
41. digt.
8 discidium non est ¨ hoc, Proculeia: lucrum est. [ ]
44. digt.
2 et viridem Tethyn ¨ Oceanumque patrem, [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 11. bog (Loeb)
4. digt.
4 et soror et summi ¨ filia tota patris, [ ]
12. digt.
2 dum matrem nemo ¨ det tibi, nemo patrem. [ ]
55. digt.
8 sic morere ut factum ¨ te putet esse patrem. [ ]
103. digt.
2 ut mirer fieri ¨ te potuisse patrem. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 13. bog (Loeb)
1. digt.
8 alea nec damnum ¨ nec facit ista lucrum. [ ]
2. digt.
2 quantum noluerat ¨ ferre rogatus Atlans, [ ]?
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 14. bog (Loeb)
43. digt.
2 non norat parcos ¨ uncta lucerna patres. [ ]
124. digt.
2 ille facit, magno ¨ qui dedit astra patri. [ ]
Giovanni Gioviano Pontano: Ægteskab, 3. bog (Ricciardi)
4. digt.
82 reddat avo, reddat ¨ pignora cara patri { }
Note: I Martials Eprammer 12,2 "dum matrem nemo det tibi, nemo patrem,"
læses nemo på to måder, også tibi og patrem med hver en af to korrekte kvantiteter.
Stemte i versslutning er kun 3 hos klassiske elegikere, 1 Catul og 2 extra numerum.
Gajus Valerius Catullus: Digte (Oxford C.T.)
68. digt.
62 cum grauis exustos ¨ aestus hiulcat agros, [ ]
Publius Ovidius Naso: Kalenderen, 3. bog (Loeb)
606 esse: 'quid in Latios ¨ illa veniret agros?' [ ]
Sextus Propertius: Elegier, 4. bog (Artemis Verlag)
8. digt.
2 cum vicina novis ¨ turba cucurrit agris, [2]
9. digt.
64 ponit vix siccis ¨ tristia iura labris: [ ]
Giovanni Gioviano Pontano: Ægteskab, 1. bog (Ricciardi)
5 digt.
14 concutit Aemiliae ¨ sanguinolentus agros. { }
7. digt.
54 oscula de roseis ¨ grata tulisse labris, { }
Den foreløbige konklusion bliver, at betonet kort vokal foran klusil og likvid er en uting, hvor stavelsen af metriske grunde hørligt skal fastholdes som kort. Det er rigtigt, men beror alene på tostavelsesord, hvor den betonede vokal står direkte konfronteret med klusilen. Tostavelsesord kan uden undtagelse læses med to lange stavelser (ikke typen pa-tre eller pat-re), omplaceret til vilkårligt "naturlig" betoning tre steder eller "normal" betoning tre steder i heksametre, færre i pentametre. Ender de på kort vokal med én konsonant, kan de yderligere omplaceres til enhver fod i versene (pat-ri-s foran vokal).
De øvrige ordformater må inddrages. Nogle har betoning som tostavelsesord, men på tredjesidste stavelse (pátriam). Nogle har betonet kort stavelse på afstand af klusilen (méretrix), andre har ubetonet kort stavelse (patriamque, meretricem). Nogle kunne undgås ved at blive læst som lang stavelse og omplaceres (merét-rix), andre er bundet til placeringen (arbítrium). Nogle skal undgås, når endelsen skifter mellem lang og kort, og skal elideres (pátria est) eller ændre en stammestavelse i stedet (pát-ria). Det er digterens forstandige brug af værktøjer, mens han efter behov indsætter ord, hvor det er muligt og ønskeligt, i versslutning og især i cæsur.
Ordformaterne udledes ved simple følgeslutninger ud fra de lister over såkaldte ordstammer, 28 + 22 + 40 blandt ustemte, 18 + 3 + 8 blandt stemte, der i alt er fundet med ubetinget kort vokal, klusil og likvid som de sidste tre bogstaver. ”Vokalen og konsonanterne.” De kan anskues samlet og f.eks. betegnes kort-kort, lang-kort, kun-kort.
28 + 18 forskellige ordstammer har to korte stavelser forud for konsonanterne og skal derfor have lang stavelse efter dem. 22 + 3 har en lang og en kort forud for konsonanterne og skal derfor have kort stavelse efter dem. 40 + 8 har kun en kort stavelse forud for konsonanterne og skal derfor enten have en kort stavelse efter dem eller en kort stavelse også i det foregående ord.
Kort-kort bliver da disse 46:
alacr volucr Empedocl Sophocl Stratocl Dorycl Polycl cataphr catapl locupl barathr balatr diatr feretr genetr hexametr meretr penetr pharetr trimetr triquetr accipitr domitr genitr tonitr Samothr alterutr interutr peragr podagr cheragr peregr epigr remigr Calabr celebr cerebr inlecebr latebr salebr scatebr tenebr terebr colubr Vlubr cathedr
Lang-kort bliver da disse 25:
Trinacr consecr obsecr ludicr perterricr semicr turicr Aristocr Arpocr artocr Democr Eisocr Hermocr Hippocr Hermaphr multipl quinquipl impetr arbitr recalcitr hemitr integr indugr funebr
Kun-kort bliver da disse 48:
Acr lacr macr sacr recr ocr Procr lucr recl tricl cocl trocl nucl Cycl apr capr repr vepr propr supr Cypr repl tripl popl dupl atr latr patr satr Etr metr Petr retr tetr citr vitr botr putr utr Atl agr flagr regr pigr fabr labr rubr cedr
Efter kort-kort (de 46) skal stavelsen efter konsonanterne ifølge metrikken være lang, og hvor den er sidste stavelse, bliver den første af to korte ifølge sprogets lydregler betonet. Det er i vid udstrækning tilfældet. Det store flertal af de anførte afstumpede ordstammer kan med en vilkårlig endelse i lang stavelse læses med betonet kort, på afstand af de konsonanter, der ikke stod sig godt med en umiddelbart foregående betonet kort vokal. Selv med stemt klusil fungerer de (ebr om nogen, der netop i 50 % tåler kort vokal så langt forud), ”naturligt” betonet på en kort stavelse (f. eks. Cálabr célebr cérebr inlécebr látebr sálebr scátebr ténebr térebr cólubr cáthedr). Med digternes sikkert håndterede betoningsfordeling er de selvfølgeligt indpasset før cæsur i midten, eller før en af to sidecæsurer. En simpel søgning i link til tre verslister på ord blandt de 46 vil placere dem netop dér, hvor også kursiveringerne synliggør dem. Hvor de samme ord findes forlænget til to stavelser efter konsonanterne, bliver de to korte stavelser reduceret til to ubetonede. Det kan ske ved afledning, f.eks. fra ágros til agréstes, eller meget hyppigt ved enklitisk -que, f.eks. fra lácrimas til lacrimásque, der gør sig gældende frem mod versslutningen som et "normalt" betonet ord. I intet tilfælde har de 46 forekommende ord altså en betonet kort vokal i kort stavelse umiddelbart foran klusil og likvid.
I de samme ord kan endelsen, dog sjældent, være kort med afsporing til tre korte stavelser. Det kræver elision eller en tilpasning til betoningsrytmen således, at vokalen foran konsonanterne står i lukket og dermed betonet stavelse. Det sker overhovedet i vidt omfang med en modsat, men ”normal” betoning, f.eks. i versslutning (Calábr celébr cerébr latébr scatébr tenébr terébr colúbr cathédr). Der er næppe nogen mere reel forklaring på, at netop dette ordformat (ebr og talrige med ustemt klusil) ligeværdigt lader klusilen lukke en stavelse eller lader vokalen være kort i kort stavelse. De tre verslister er dertil ikke til nytte. Ud af mere end 100.000 vers er de manuelt sorteret til at medtage alle ord med kort vokal i kort stavelse foran konsonanterne og har allerede nået 3.825 ord. Endnu længere ordlister skulle udskrives for at omfatte kort vokal i lang stavelse lukket af konsonanterne. Som et kuriosum kan det citeres, at et enkelt ord blandt alle 46 er med både "naturligt" og "normalt", kun fordi Ovid har dem i samme vers.
607 et primo similis volucri, mox vera volucris [1]
Efter lang-kort (de 25) skal stavelsen efter konsonanterne ifølge metrikken være kort, og hvor den er sidste stavelse, bliver den forreste lange ifølge sprogets lydregler betonet. Men kun syv af ordene har i alt 15 gange sidste stavelse straks efter konsonanterne (Trínacr, cónsecr, lúdicr, ímpetr, cálcitr, íntegr, fúnebr), de øvrige er sjældne sammensatte ord og græske navne. Med flere stavelser efter konsonanterne bliver de fastlåst til uforanderlig kvantitet og betoning.
Efter kun-kort (de 48) er de færreste, i alt 462 ord (428 med ustemt, 34 med stemt klusil) behandlet som tostavelsesord. De øvrige kan på to måder findes som trestavelsesord. Ord med kort stavelse både før og efter konsonanterne og yderligere lang stavelse i endelsen (af typen patriam, patriae, ablativ patria) har betonet kort første stavelse. De tælles i tusindvis og tåler kun kort stavelse i endelsen ved at få lukket og lang betonet stavelse (nominativ pat-ria) i stedet. Ord med kort stavelse før og lang stavelse efter konsonanterne (agrestes) har ubetonet kort første stavelse og finder plads, hvor betoningsprincipperne tilsiger "normal" betoning. Længere ord end trestavelsesord vil yderligere være bundet af metrikkens krav og sprogets betoningsregler. Der kommer digterens handlefrihed til kort.
Den absolut mest udbredte bogstavkombination af alle, specificeret.
627 aspiciunt pigrumque patrem matremque senecta [ ] PSÆ (Ætna)
piger: kort vokal. pater: kort vokal. Mater: lang vokal. Stavelseskvantitet foran klusilen er
pigrum: lang foran stemt. patrem: kort foran ustemt (1018 ord patr). matrem: altid lang.
pi-grum: kort foran stemt (andre ord). pat-rem: lang foran ustemt (182 ord patr).
patria (nominativ/neutrum) er enten med "lang foran tr" eller med sidste stavelse elideret.
Af 97 (hexam.) og 26 (pentam.) = 133 hele ord er 93 dog ablativ, 8 er patria, 32 er elideret.
Elision er en løsning i ethvert ord. Alternativet "lang foran tr" bruges praktisk taget ikke.
(Alle ord har betonet pa-, men patremque med uvis betoning medtælles her som ordet patrem).
13 cogitat? an terras et patria saecula mutat [ ] SUL
9 tu pater es, rerum inventor, tu patria nobis [ ] LCR
583 patria Maeonia est, humili de plebe parentes. [1] OVI
646 cornipedem inflectens 'das,' inquit 'patria, poenas, [ ] SIL
669 uenturam crebra diem, modo patria uirtus [ ]?
404 auspiciis iuuenem, ceu patria gestet in armis [ ]
64 Umbria Romani ¨ patria Callimachi! [ ] PRO
48 nomen ab eventu ¨ patria lingua dedit; [ ]
161 (namque una atque eadem est uini patria atque ministri.) [1]
540 permittit patria? hospitio prohibemur harenae; [ ]
241 o patria, o divom domus Ilium et incluta bello [2]
347 hic amor, haec patria est. si te Karthaginis arces [ ]
632 o patria et rapti nequiquam ex hoste penates, [ ]?
122 hic domus, haec patria est. genitor mihi talia namque [ ]
351 et tris quos Idas pater et patria Ismara mittit, [ ]
374 hac vos et Pallanta ducem patria alta reposcit. [ ]
797 adnuit oranti; reducem ut patria alta videret [ ]
44 longaevi, quem nunc maestum patria Ardea longe [ ]
385 gaudeat: et cineri patria est iucunda sepulto. [ ]
51 cui pater 'his' inquit 'patria est adeunda carinis; [ ]
493 omne solum forti patria est, ut piscibus aequor, [ ]
494 Pisa mihi patria est et ab Elide ducimus ortus. [ ]
652 et patriam, 'patria est clarae mihi' dixit 'Athenae, [ ]
53 at longe patria est, longe carissima coniunx, [ ]?
3 Sulmo mihi patria est, gelidis uberrimus undis, [1]
21 nec patria est habitata tibi, sed adusque nivosum [ ]
85 clausaque si misero patria est, ut ponar in ullo, [ ]
598 'o patria, o Fidei domus inclita, quo tua nunc sunt [ ]
352 iurabat Phrygiam atque animo patria arma mouebat. [ ]
366 occumbam potius nec te, patria inclita, dedam [ ]
518 erroris poenas patria inconsulta, timebat. [ ]
743 hic patria est, murique urbis stat pectore in uno. [ ]
636 heu patria, heu plebes scelerata et praua fauoris! [ ]
633 ac patria aspicere et luctus renouare pigebat. [ ]
424 altera iam patria at -que aequo sub honore uocatur [ ]
15 'imbres, o patria, et mixtos cum grandine nimbos [1]
467 hos Tyria misere domo patria inclita Gades. [3]?
388 aut populos tellus aut, qui patria arma mouerent, [ ]
628 et patria inuehitur sublimi tecta triumpho. [ ]?
474 iusserat et patria est ¨ illa recepta domo, [ ]
Også patrius vil før vokal blive tre korte eller skulle læses "lang før tr".
Ordet findes 11 gange før konsonant, 1 gang åbenlyst forkert foran vokal hos Petrarca.
59 purior et patrius illic michi prata pererrat { }
Også patruus og patribus vil før vokal blive tre korte, der så skulle læses "lang før tr".
Ordene findes 11 gange og 14 gange, ingen før vokal, og derfor ingen med "lang før tr".
Også patruelis og patruelibus (7 gange med kort stavelse).
Også Cleopatra, patranti, patrarunt, Patraeque (patra 17 gange, 16 med lang stavelse).
Også patrimoni, patrimonia (9 gange med kort stavelse).
Også patronus, patrone, patronum, patroni, patrono, patronos, Patron, Patrobas, Patroclus, Patroclon (patro 11 gange, 2 med lang stavelse).
Mange er tostavelsesord. Alle kasus (-que med, patribus ikke). 236 kort pa-, 145 lang pat-.
patrem (16 af 64), patris (28 af 97), patri (13 af 34), patre (13 af 32), patres (53 af 103), patrum (21 af 51).
Lang stavelse er "normalt" betonet i 6. fod (50 gange), 5. fod (8 gange), 1. fod (2 gange), 2. eller 3. fod (patre 6 gange), 4. fod (1 gang) og i pentametres 5. fod (2 gange). I alt 69 gange.
Lang stavelse er "naturligt" betonet - men anstrengt med kort vokal og ustemt klusil - dels, hvor cæsur er markeret (31 gange), dels uden cæsur (25 gange). I alt 66 gange. Ubetonet kun med "normal" betoning af slutstavelsen foran enklitisk -que. I alt 10 gange.
Kronologien er sigende. Med lang stavelse ses ENN og LCL aldrig, LCR 2 gange, CAT 1 gang, HOR 2 gange, PSV 1 gang, VRG 7 gange, TIB 1 gang, PRO 3 gange, OVI 25 gange, LCN 13 gange, PSÆ 1 gang, SIL 54 gange, STA 12 gange, MAR 9 gange, PRS 1 gang, IUV 11 gange, SUL aldrig.
Extra numerum APP og PET aldrig, PON 2 gange. - Fra Vergil i 1/2 promille til Silius i 1/2 procent af lige mange vers i store forfatterskaber, begge hyppigt med pater og patres.
1 Amissum non flet cum sola est Gellia patrem, [ ] MAR
1 Hortatur fieri quod te Lupus, Urbice, patrem, [ ]
96 quidam sortiti metuentem sabbata patrem [ ]?IUV
167 patrem ipsum turbamque casae, qua feta iacebat [ ]
663 natum ante ora patris, patrem qui obtruncat ad aras. [ ] VRG
666 Ascanium pátremque meum iuxtaque Creusam [ ]
803 o iuvenis, placido manes patrémque domumque [1] LCN
527 iam pius Aeneas sacra et, sacra altera, patrem [ ] OVI
25 matris adulterio patrem petis; elige, fictum [ ]
624 spem quoque fata sinunt; sacra et, sacra altera, patrem [ ]
365 Hammonis comitem numerabat imagine patrem. [ ] SIL
507 armifero uictor patrem ulcisceris Hibero [ ]
618 Iunonis fusa sensim per pectora patrem [ ]
42 haec patrem patruumque tuos, haec prodiga Paulum, [ ]
188 felix, cui magna patrem cervice vehenti [ ] STA
8 post patrem, numquam, ¨ Galle, noverca fuit. [ ] MAR
63 tertia pars patrist, pars est data tertia matri, [ ] CAT
43 astrorum ignoro; funus promittere patris [ ] IUV
142 in gremium patris fundat semel, ipse loquaci [ ]
281 'purpureum patris dempsissem uertice crinem, [ ] PSV
481 sacraque defuncti iactavit pignora patris. [ ] LCN
133 vidi ego magnanimi lacerantes pectora patris [ ]
115 proditione mea clausa est mihi. patris ad ora? [ ] OVI
199 mollibat lusuque suo mirabile patris [ ]
347 tune eris et matris paelex et adultera patris? [ ]
751 magna quidem pátrisque sui matrisque voluptas, [ ]
29 orgia Musarum et Sileni patris imago [ ]?PRO
371 Eumachus et Critias et laetus nomine patris [ ] SIL
488 idem ultor pátrisque necem; tum litus Elissae [ ]
646 effigie patris large fluxere Quirini. [ ]
255 corpora in amplexu, natusque in pectore patris [1]
432 proelia et erepti Ticina ad flumina patris [ ]?
437 perque caput, nullo leuius mihi numine, patris [ ]
458 castaque Saturni monstrabat saecula patris. [ ]
650 succedunt simulacra uirum concordia, patris [ ]
133 arrecti cunctorum animi: pars lumina patris, [ ]
315 Scipiadae patris tinxisti sanguine ferrem, [ ]
396 terribilem ostentans clipeum, quo patris et una [ ]
186 et Styga et aetherii iuravit fulmina patris. [ ]?STA
136 maternis, Etrusce, rogis, qui funera patris [ ]
8 tu potes et patris ¨ miles et esse ducis. [ ] MAR
124 fallere non norunt; ¨ cetera patris habent. [ ] OVI
544 inque tui caesus ¨ viscera patris eas. [ ]
128 patris et in tenuis ¨ cogeris ipse lares: [ ] PRO
5 scriberet hesterna patri cum luce salutem, [ ] MAR
131 nec quereris patri. uade ergo et cede seueri [ ]?IUV
188 constabat patri quam filius. 'unde igitur tot [ ]
603 hac celebrata tenus sancto certamina patri. [ ] VRG
63 exigua ingentis, misero sed debita patri. [ ]
61 in commune uenit; iam patri dextera Pallas [ ] PSÆ
622 es similis patri' dixit; nec plura locuta [ ] OVI
116 ut quondam patri, nobis quoque fata negassent.' [ ] SIL
747 iuratos patri. quod si Laurentia uastat [ ]
430 uictor dona dabis statuesque altaria patri.' [ ]
39 en patri similes oculos, en mater in ore est, { } PON
6 plus numquam patri ¨ praestitit ille dies. [ ] MAR
358 Myrrha suo patri ¨ Nyctimeneque suo. [ ] OVI
5 frater Idumaeos meruit cum patre triumphos; [ ] MAR
98 nulla umquam pro patre cadet. sentire calorem [ ] IUV
52 uiuo patre datur. nam quae sunt parta labore [ ]
341 nobilitas dabat, incertum de patre ferebat), [ ] VRG
738 viso patre levat; vox faucis nulla solutas [ ] LCN
72 di facerent sine patre forem! sibi quisque profecto [ ] OVI
705 expulit et nata est ignaro femina patre, [ ]?
649 Andros habet, pro patre locum -que et regna tenentem? [ ]
33 perque tuos, vel avo dignos, vel patre nepotes, [ ]
19 tenuis opum, non patre nitens linguaue, sed asper [ ] SIL
272 formarit vultus, multum de patre decoris, [ ] STA
154 quas tibi devoti iuvenes pro patre renato, [2]?
194 Thracius? hoc quanto melius pro patre liceret! [ ]
5 si redeant veteres, ingentia nomina, patres, [ ] MAR
3 quinque bonos solitum Variam dimittere patres, [ ] HOR
109 scribendi studio; pueri patrésque severi [ ]
79 hos pueris monitus patres infundere lippos [ ] PRS
64 exclusi spectant admissa obsonia patres. [ ] IUV
625 haec lacerat mixtos equitum cum sanguine patres. [ ]
266 occulta ad patres produxit crimina seruus [ ]
176 perpetuis soliti patres considere mensis. [ ] VRG
592 cognita per multos docuit rudis incola patres: [ ] LCN
8 consul uterque vagos belli per munia patres [ ]
21 cunctaque iussuri primum hoc decernite, patres, [1]
33 illa videt patres, plena quos urbe fugavit. [ ]?
46 consulite in medium, patres, Magnumque iubete [ ]
339 quo fortuna parat victos perfundere patres, [ ]
1222 quae patribus patres tradunt a stirpe profecta; [ ] LCR
19 februa Romani dixere piamina patres: [ ]?OVI
217 cum raptae veniunt inter patrésque virosque, [ ]
775 seu, quia tu pater es, patres sua pignora, natos, [ ]
261 obscurae sortis patres ambagibus errant, [ ]
71 Romulus hoc vidit selectaque pectora patres [ ]
160 grandaevique ferunt patres, congestaque flamma [ ]
432 illuxisse dies; agitant convivia patres [ ]
35 curia te excipiet, pátresque e more vocati [ ]
21 aut, ubi erunt patres in Iulia templa vocati, [ ]
73 urbi festus erat, dixere Parilia patres, [ ] PRO
683 ceperit arma furor, patres an signa moueri [ ] SIL
24 conuerso Tyrios petierunt remige patres. [ ]
279 'cuncta quidem, patres, (neque enim cohibere minantum [ ]
33 at patres, quamquam exterrent immania coepta [ ]
763 ecce autem patres aderant Carthagine missi. [ ]
654 insistens uictos alta ad Capitolia patres. [ ]
346 at noua Elissaei iurato foedera patres [ ]?
494 prosequitur uulgus, patres, ac planctibus ingens [ ]
703 perfodiant patres natorum membra. nec Alpes [ ]
74 at patres Latiasque nurus raptabat ad aras [ ]
220 ingenium patres et si clamoribus' inquit [ ]?
23 ductoris non ulla domo summittere patres [ ]
264 ad uulgum in patres petulantia uerba ferebat: [ ]
471 Pasiphae, clarique dehinc stant ordine patres. [1]
640 at patres Fabiusque, procul maerore remoto, [ ]
44 tum populo saeui patres, plebesque senatus [ ]
687 Ausonios patres, summissaque Baetis ad oras [ ]
457 ille, ubi suspensi patres et curia uocem [ ]
224 spe iubet et patres docet haec expendere solos. [ ]
601 ad patres consulta refert deturque potestas [ ]
698 talibus accensi patres, fatoque uocante, [ ]
199 uertentur signa, ut patres statuere, simulque [ ]
576 pastores pátresque docet Carthaginis altae [ ]
161 et mea Romulei venient ad carmina patres, [ ] STA
215 qualis eras, Latios quotiens ego carmine patres [ ]
13 orbus ego. huc patres et aperto pectore matres [ ]
10 possunt et patres ¨ vivere, crede mihi. [ ] MAR
30 exempla et patres ¨ exstimulare tui. { } PON
688 verba redarguerit. nomen tamen haud leve patrum [ ] VRG
182 conscia, quae patrum iugulos, quae pectora fratrum [ ] LCN
453 tot similis fratrum gladios patrúmque gerenti [ ]
748 ire super gladios supraque cadavera patrum [ ]
79 scaenai speciem, (?)patrum matrumque deorum [1] LCR
41 non ego divitias patrum fructusve requiro, [ ] TIB
9 iuratumque Ioui foedus conuentaque patrum [ ] SIL
375 factaque censendi patrum de more potestas, [ ]
576 paulatim antiquo patrum desuescit honori, [ ]
511 haec uulgus. necnon patrum Saturnia mentes [ ]
275 et patrum regna et Poenorum bella resoluet. [ ]
69 uirtutis patrum! quando certamen inire, [ ]
67 qui postquam coetu patrum ingentique senatu [ ]
500 et multo patrum stipatur curia coetu. [ ]
259 questibus aut gemitu trepidantum exterrita patrum [ ]
403 pandit et aspectus orat contingere patrum. [ ]?
588 ordo patrum ac magno interea meditatur amore [ ]
6 concilio patrum praesentis degeret aeui [ ]
108 egregium mirata decus, cui gloria patrum [2] STA
39 Urbis amor! quae tum patrum -que equitumque notavi [ ]
208 salve supremum, senior mitissime patrum, [ ]
# Kort vokal i udlyd og to konsonanter i forlyd
Note til et dilemma. En stavelse er kort, når den ender på kort vokal. Ellers lang. Men?
Kan kort vokal i udlyd være kort stavelse, selv om næste ord begynder med to konsonanter?
Kan kort vokal i udlyd danne lang stavelse, fordi næste ord begynder med to konsonanter?
Kort vokal høres som kort stavelse foran én konsonant, der altid tilgår næste stavelse, men
kort vokal høres som lang stavelse foran to konsonanter, fordi den første lukker stavelsen.
Stavelser kan dog ikke anskues og høres som en lang, ubrudt kæde af vokaler og konsonanter.
Med skriftens ordmellemrum må der skelnes mellem udlyd og forlyd (her vokal i et ords slutning og konsonant i næste ords begyndelse) modsat indlyd (vokal og konsonant i samme ord).
Et enkelt bogstav kan skrive lyden af to konsonanter: x og z i indlyd lukker stavelsen forud, så kort stavelse aldrig forekommer, men x og z i forlyd tillader altid kort stavelse forud. Kun 6 heksametre er fundet og udskrevet markeret med to korte stavelser i kursiv. (Undtagen enklitisk -que i udlyd).
To bogstaver kan skrive lyden af én medtællende konsonant: de ustemte c (ch) og p (ph) og t (th) og f i indlyd fulgt af enten r eller l skal ikke lukke stavelsen forud. Kort stavelse forekommer ganske almindeligt. Men digterne vælger tilsyneladende frit at kunne høre og bruge første konsonant til at lukke alligevel for at skabe lang stavelse. I forlyd er de samme bogstavkombinationer i hundredtal fundet, intet sted med lang stavelse ved at lukke en kort vokal i udlyd. (Undtagen enklitisk -que i udlyd).
To bogstaver kan skrive den modsvarende stemte konsonantlyd, g og b og d, i indlyd fulgt af enten r eller l, der tværtimod skal lukke stavelsen forud. Kort stavelse forekommer kun i begrundede særtilfælde og ellers ekstremt sjældent. Alligevel findes heller ikke disse kombinationer i forlyd at kunne lukke en kort vokal i udlyd. (Undtagen enklitisk -que i udlyd).
To bogstaver kan skrive kombinationen af s i indlyd fulgt af de ustemte c (ch) (qu) og p (ph) og t (th) og f, samt s (z) i indlyd fulgt af m, der alle altid skal lukke stavelsen forud, så kort stavelse ikke forekommer. I forlyd findes de samme kombinationer sjældent, kronologisk måske tilstrækkeligt til at vise en oprindelig frihed til at lade kort vokal bestå som kort stavelse (i kun 25 heksametre og to pentametre fundet og udskrevet markeret med to korte stavelser i kursiv) fremad i tid til en tvungen lukning af kort vokal i udlyd til at danne lang stavelse med s i forlyd (i kun 11 heksametre og to pentametre fundet og udskrevet markeret med fed skrift, yderligere ét med enklitisk -que i udlyd).
Andre kombinationer af konsonanter, der i forlyd lukker en stavelse med kort vokal i udlyd, skulle være græske ord med f.eks. ps- eller mn- i forlyd, men de ses ikke at lukke stavelsen forud. (Undtagelsen er derimod enklitisk -que i udlyd, der med græsk inspiration frit kan opfattes som lukket stavelse, altid første i en gentagelse af -que og -que. Kun 16 heksametre er fundet og udskrevet markeret med fed skrift, selv om de to konsonanter i forlyd kun er en sjælden tilfældighed).
Materialet er ikke nævneværdigt større. Det omfatter kun udlydende kort -a og -e, fordi de øvrige vokaler -i, -o, -u, -y er begrænset til græske vokativer og få andre ord end dem, der alligevel vilkårligt kan læses med kort eller lang sidste vokal, f.eks. mihi, homo. Heksametre og pentametre i det samlede corpus er inddraget, 99.622 vers + 3.218 extra numerum { }, ikke jamber og lyriske vers.Kan kort vokal i udlyd være kort stavelse, selv om næste ord har to konsonanter?
Det er uomgængeligt i daktyliske vers, at én kort forudsætter to korte hver gang (kursiv).
FØR VERGIL
Gajus Lucilius: Satirer, 10. bog (Loeb)
421 quamvis desubito trinis deducere scalis. [ ]?
Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 1. bog (Oxford C.T.)
372 cedere squamigeris latices nitentibus aiunt [ ]
Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 2. bog (Oxford C.T.)
805 inter curalium viridis miscere zmaragdos. [ ]
Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 4. bog (Oxford C.T.)
475 unde sciat quid sit scire et nescire vicissim, [ ]
772 inde statu, prior hic gestum mutasse videtur. [ ]
849 multo antiquius est quam lecti mollia strata, [ ]!
1126 scilicet et grandes viridi cum luce zmaragdi [ ]
Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 6. bog (Oxford C.T.)
1188 tenuia sputa minuta, croci contacta colore [ ]!
Gajus Valerius Catullus: Digte (Oxford C.T.)
357 testis erit magnis uirtutibus unda Scamandri, [ ]
Quintus Horatius Flaccus: Satirer, 1. bog (Oxford C.T.)
2. digt.
30 contra alius nullam nisi olenti in fornice stantem. [ ]
71 velatumque stola, mea cum conferbuit ira?' [ ]
5. digt.
35 linquimus, insani ridentes praemia scribae, [ ]?
10. digt.
73 saepe stilum vertas, iterum quae digna legi sint [ ]
Quintus Horatius Flaccus: Satirer, 2. bog (Oxford C.T.)
2. digt.
36 proceres odisse lupos? quia scilicet illis [2]
3. digt.
43 quem mala stultitia et quemcumque inscitia veri [ ]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Myggen (Oxford C.T.)
195 horrida squamosi uoluentia membra draconis) [2]?
FRA VERGIL (selv) Næsten aldrig sc- eller sp- og kun få andre
Publius Vergilius Maro: Æneiden, 3. sang (Oxford C.T.)
270 iam medio apparet fluctu nemorosa Zacynthos [ ]
Albius Tibullus: Elegier, 1. bog (Artemis Verlag)
1. digt.
51 o quantum est auri pereat potiusque smaragdi, [ ]
Albius Tibullus: Elegier, 2. bog (Artemis Verlag)
4. digt.
27 o pereat, quicumque legit viridesque smaragdos [ ]
16. digt.
43 sed quascumque tibi vestis, quoscumque smaragdos, [ ]
Sextus Propertius: Elegier, 3. bog (Artemis Verlag)
1. digt.
27 Idaeum Simoenta Iovis cum prole Scamandro, [ ]
11. digt.
53 bracchia spectavi sacris admorsa colubris, [ ]
Sextus Propertius: Elegier, 4. bog (Artemis Verlag)
4. digt.
48 tum cape spinosi ¨ rorida terga iugi! [1]
Publius Ovidius Naso: Heltindebreve, ægte (Cambridge G.L.C.)
1. digt.
87 Dulichii Samiique et quos tulit alta Zacynthos, [ ]
5. digt.
24 est in qua nostri ¨ littera scripta memor. [ ]
Publius Ovidius Naso: Elskovsdigte, 2. bog (Oxford C.T.)
21 tu poteras fragiles pinnis hebetare zmaragdos [ ]
Publius Ovidius Naso: Forvandlinger, 2. bog (Rizzoli)
24 in solio Phoebus claris lucente smaragdis. [ ]
Publius Ovidius Naso: Fiskerinoteringer (Oxford C.T.)
120 fecundumque genus maenae, lamirosque smarisque, { }
Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen, 2. bog (Budé)
672 talis fama canit tumidum super aequora Xersen [ ]
Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen, 10. bog (Budé)
121 terga sedent crebro maculas distincta zmaragdo. [1]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 1. bog (Corpus P.L.)
275 conditus excelso sacrauit colle Zacynthos. [ ]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 2. bog (Corpus P.L.)
603 armaque Dulichia proauis portata Zacyntho [ ]
Francesco Petrarca: Afrikanske krig, 2. bog (Ricciardi)
387 sed redeo; mediam vetitum est attingere zonam, { }Kan kort vokal i udlyd danne lang stavelse, fordi næste ord har to konsonanter?
FØR HORATS Næsten aldrig sc- eller sp- eller st-. Ingen andre
Quintus Ennius: Annaler, 1. bog (Loeb)
100 auspicio regni stabilita scamna solumque. [2]?
Gajus Valerius Catullus: Digte (Oxford C.T.)
64. digt.
186 nulla fugae ratio, nulla spes: omnia muta, [ ]?
67. digt.
32 Brixia Cycneae ¨ supposita speculae, [ ]
Aldrig fra Horats til Ovid
FRA LUCAN
Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen, 5. bog (Budé)
118 aut pretium; quippe stimulo fluctuque furoris [ ]
Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen, 10. bog (Budé)
61 Iliacasque domos facile Spartana nocenti, [ ]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 7. bog (Corpus P.L.)
273 huc illuc castra scrutantem proelia Poenum, [ ]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 8. bog (Corpus P.L.)
388 tunc icta species iniere ac bella magistro [ ]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 9. bog (Corpus P.L.)
575 immane stridens agitur crebroque coacta [ ]?
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 12. bog (Corpus P.L.)
209 ne qua spes fusos pacis uitaeque maneret.' [ ]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 17. bog (Corpus P.L.)
546 diuersa spatio procul a certamine pugnae. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 2. bog (Loeb)
66. digt.
8 ut digna speculo ¨ fiat imago tua. [ ]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 5. bog (Loeb)
69. digt.
3 quid gladium demens Romana stringis in ora? [ ]?
Decimus Iunius Iuvenalis: Satirer, 3. bog (Oxford C.T.)
8. digt.
107 occulta spolia et plures de pace triumphos. [ ]
Note hertil: -a i udlyd er i nogle vers syntaktisk bestemt som kort i lang stavelse.Kan kort vokal i enklitisk -que danne lang stavelse foran to konsonanter i næste ord?
Forekomsten er udbredt, uafhængig af konsonanter i næste ords forlyd. Derfor forbehold.
Publius Vergilius Maro: Hyrdedigte (Oxford C.T.)
4. digt.
51 terrasque tractusque maris caelumque profundum: [ ]
Publius Vergilius Maro: Georgica, 1. bog (Oxford C.T.)
153 lappaeque tribolique, inter -que nitentia culta [ ]
164 tribulaque traheae -que et iniquo pondere rastri; [2]
352 aestusque pluvias -que et agentis frigora ventos, [ ]
371 Eurique Zephyrique tonat domus, omnia plenis [1]
Publius Vergilius Maro: Georgica, 3. bog (Oxford C.T.)
385 lappaeque tribolique absint; fuge pabula laeta, [ ]
Publius Vergilius Maro: Georgica, 4. bog (Oxford C.T.)
222 terrasque tractusque maris caelumque profundum; [ ]
336 Drymoque Xantho -que Ligeaque Phyllodoceque, [u]?
Publius Vergilius Maro: Æneiden, 7. sang (Oxford C.T.)
146 Cretesque Dryopesque fremunt pictique Agathyrsi: [ ]
186 spiculaque clipei -que ereptaque rostra carinis. [ ]?
Publius Vergilius Maro: Æneiden, 8. sang (Oxford C.T.)
425 Brontesque Steropes -que et nudus membra Pyracmon. [ ]
Publius Vergilius Maro: Æneiden, 12. sang (Oxford C.T.)
89 ensemque clipeum -que et rubrae cornua cristae, [ ]
Publius Ovidius Naso: Forvandlinger, 13. bog (Rizzoli)
257 Coeranon Iphitiden et Alastoraque Chromiumque [ ]
258 Alcandrumque Halium -que Noemonaque Prytaninque [ ]
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 7. bog (Corpus P.L.)
618 Sullaeque Crassi -que simul iunctusque Metello [ ]Ritorna a LECTOR o “Romersk fod på daktylisk vers, kapitel 1“
Ritorna a (Nuova!) HOME PAGE 2O26 LatinaLectio!
LatinaLectio 