Romersk fod på daktylisk vers, 2

Studi da pubblicare, capitolo secondo. Prossimo, 3
Piedi romani sui dattili (nessun riassunto, no summary)

Tabeller med kommentering, tre verslister med separate link.
Nogle kommentarer har endnu ikke indregnet 3322 vers Statius.

INDFØRING I TABELLER OG VERSLISTER, 2 (første del), (anden del), (tredje del). 
INDFØRING I ORDLISTER: LINK FRA VERSLISTER TIL BILAG 2.
________________________________________________________________________________

Indføring i tabeller og verslister gennemgår hver afvigelse for sig forud for en eller flere tabeller og for de ubegrænset lange, fuldstændige verslister med alle afvigelser. Kolonneoverskrifter er sammenknebne efter behov og noteres med præcis samme ordlyd i indføringerne. Understreget overskrift betegner, at der udskrives i en versliste. En tabelkolonne uden understregning ses altså kun ved sammentælling. 
Vergil—Statius og Tibul—Ovid er tre fjerdedele. Resten er i parentes med kursiv.
________________________________________________________________________________
 
Den samlede tabel i dette afsnit omfatter i syv kolonner enhver mulighed for uden brud på den skanderende rytme at afvige fra de eksemplariske flerstavelsesord i cæsur eller versslutning. De fire er væsentlige: par af korte ord i midtercæsur, i sidste fod, i femte fod – samt langt ord udstrakt til hele femte og sjette fod.
Afvigelserne når hos de fleste  1,0 %, 0,4 %, 0,5 % - 0,2 %, sammentalt  2,1 %
(anderledes hos en fjerdedel    2,2 %, 2,5 %, 2,9 % - 2,9 %, sammentalt 11,2 %) 
De to kolonner er uvæsentlige: par af korte ord i begge sidecæsurer, foretrukket på trods af midtercæsur, altid  0,0 % - én stavelse i 0,0 % foran et langt ord
(anderledes hos en fjerdedel    0,0 % - 0,6 %), indregnet i summen af antal i %.
En kolonne er tilføjet: ordpar foran cæsur justeret efter antal af midtercæsurer.

Ét vers kan have både ordpar i cæsur og en afvigelse i femte og sjette fod, eller (0,1 % af alle) ordpar i både femte og sjette fod. Antallet af gentagelser må være lille hos de fleste 1,0 % / 1,1 % (ret stort hos en fjerdedel 2,2 % / 8,9 %), men er ikke opgjort. Det kan reducere antallet af de vers, der afviger, med promille.

Pentametre har én væsentlig kolonne: par af korte ord i midtercæsur, klart flere end i heksametre, hos de fleste 2,5 % (hos en fjerdedel 5,4 %), her er versslutning næsten friholdt for ordpar 0,1 % (hos en fjerdedel 0,8 %). De står før cæsur!

Tallene taler for sig selv. Afvigelserne er svimlende få, rytmen kan basere sig på dem alligevel. Men den ene fjerdedel af versene er så langt fra eksemplariske. Nøgletallene i konklusionen udgår fra Vergil—Statius mod alle andre, herunder fra Tibul—Ovid mod begge andre i pentametre. Et forsøg med skillelinje mellem de få før Vergil og de mange fra Vergil, men Ovid alene mod alle andre, ændrer noget, især hvor to elegikeres versslutninger fraregnes, men her ikke med mange promille.

De tre fjerdedeles udsving omkring gennemsnittet viser tendenser. Midtercæsurens 1,0 % er det samme tal for Vergil, men også 2,6 % eller 0,5 % i sange af Æneiden. Det er tal for Tibul og Properts, for Ovids Forvandlinger, dog også 2,1 % eller 0,6 %. Ovids distikadigte har flere ordpar, ikke i Kalenderen 1,3 %, men mest fra eksilet 2,0 %. Ganske modsat begrænset er Vergil-pseudo, Ætna, Lucan, Silius og Statius, mellem 0,3 % og 0,5 %, ikke i nogen bog af de 32 over 0,9 %. Her er der tegn på genreforskel, som parallelt viser sig i antal af ord i hvert vers, hos de sidstnævnte 6,53 ord faldende til 6,27 ord. Pentametrene svinger om et højere gennemsnit 2,5 %, igen hos Ovid mindst i Kalenderen 1,6 %, mest fra eksilet med 3,0 %, 2. bog af Properts 4,0 %. (En fjerdedel omkring 2,2 % når op til Horats’ satirer 1. bog og epistler 1. bog 3,3 % og Persius 3,9 %. Pentametrene derimod hos Martial 5,2 %, Catul 7,5 %).

Tilbøjeligheden til at vælge ordpar foran midtercæsur frem for flerstavelsesord er aflæst blandt alle vers og udtrykt i procent. Kolonne │%/cæsur│ viser næsten undtagelsesfrit, hvordan procenten for hver digter øges til en halv gang flere, når afvigelsen sættes i forhold til det faktiske antal midtercæsurer. De tre fjerdedele, især Vergil, Lucan, Silius og Statius, har som alternativ mange sidecæsurer. (En fjerdedel har for en del ret mange vers uden cæsur). Se i afsnit 3].

De tre fjerdedeles ordpar i enten femte eller sjette fod når hver det halve antal af midtercæsuren, 0,5 % og 0,4 %. Her kan flere tekster være helt uden ordpar hos Vergil, Ovid og Silius med 0,2 % til 0,3 % i den ene eller anden fod. Lucan har næsten ingen, to af dem, samt Tibul og Statius, har altid færrest ordpar i sjette fod, men Ovid og Properts markant modsat, således at særlig femte fod undgår to korte ord. Det kan bero på, at femte fod forudsætter kort ord med to korte stavelser, der i og for sig burde være betonet, men hellere bør undgås helt. Uventede udslag af mange ordpar i femte fod findes derimod i op til 2,9 % i Vergils hyrdedigte og to sange af Æneiden. (En fjerdedel ligger som udskilt gruppe højere, men  

________________________________________________________________________________

langt fra hinanden omkring gennemsnit på 2,5 % og 2,9 %. Allerlavest Catul i to heksameterdigte 0,4 %, Martial har lige få i femte og sjette fod, 1,5 %, Lucrets deromkring, Lucilius 2,4 %, men Catuls distikadigte springer til 4,4 % i femte fod, Horats 6,5 % og 4,3 % i femte og sjette fod, Persius 6,3 % og 2,9 %, Juvenal færre, men 3,9 % i sjette fod). Pentametres ordpar i versslutning er stort set kun enkelte promille hos Martial.

Lange ord, der dels omfatter femte og sjette fod, dels foregribes af én lang stavelse, kan spondæisk være fire eller tre lange stavelser. De øvrige har daktylisk fem eller fire. De tre fjerdedele vedkender sig dog ikke sådanne lange ord og har kun 0,2 % og 0,0 %. Vergil har 0,4 %, op til 0,7 % i hyrdedigtene og nogle bøger og sange, Properts 0,4 %, men 1,1 % i 1. bog, de øvrige digtere 0,2 % og ned til 0,0 %. Vergil-pseudo Skarven (Ciris) 2,4 % er af uvis datering. Myggen (Cimex) er med to vers og to i Æneiden ene om at fravige et rundt nul i antal med femtesidste stavelse som et ord for sig. (En fjerdedel har 2,9 % og 0,6 %. Ennius har 5,9 % og 3,1 %, Lucilius 6,6 % og 1,0 %, Lucrets 5,3 % og 0,8 %, i alt over otte % i de første tre bøger. De følges af Catuls heksameterdigte 5,9 % og 1,9 %, men ikke gerne af Horats, Persius og Martial omkring 0,8 % og 0,2 %, hvorimod Juvenal vender tilbage med 1,3 % og 0,9 %, i 3. bog nær det dobbelte).

De nævnte ord er også som spondæiske ”normalt” betonede og forholdsmæssigt almindelige. Ordpar af to enstavelsesord som spondæisk femte fod findes derimod aldrig, undtagen i to vers med cui og in på tostavelsesords plads. (”ubekvemt” betonet flerstavelsesord som spondæisk ord eller udlydende spondæisk ord findes dér i et eneste vers af Ennius: Floralemque Falacrem et Pomonalem fecit).

Intet af det nævnte, hverken hos de normaliserende digtere eller de øvrige, behøver forstyrre den rytmiske skandering. Derimod genfindes både spondæiske og daktyliske lange flerstavelsesord med 0,2 % (en fjerdedel 1,2 %) i afsnit 3], hvor de anderledes flytter betoningen af et foregående flerstavelsesord til at blive ”forkert”.

Intet af det nævnte har i læsning af tabellens kolonner bevæget sig ud over vers og deres antal i procent og promille. Rytmens forankring i ord hentes i bilag 2].
Indføring i ordlister i bilag 2] udvider detaljeret de følgende centrale afsnit.

Ved korte ord forstås i denne sammenhæng kun enstavelsesord, som er lang stavelse, og tostavelsesord, som er to korte. Ord med elision opfattes derimod som længere flerstavelsesord. De få enstavelsesord med kort stavelse ses som en sidste stavelse i foregående eller den første i næste ord, også hvis de skulle forekomme parvis.

Korte ord rummer ingen modstilling mellem den betonede stavelse i én taktdel og en ubetonet i den næste og er derfor defineret som betoningsneutrale. I rytmisk skandering skal par af korte ord imidlertid erstatte flerstavelsesord i undtagelsestilfælde. Flerstavelsesord har med sikkerhed sidste stavelse ubetonet efter en foregående betonet. I de tilfælde bør første ord i et par af korte ord kunne læses betonet, sidste ord ubetonet. Det kan defineres til at lyde rimeligt, muligt eller urimeligt som skanderet, men må kunne fravælges som brud på skanderingen.

Korte ord kan som princip fordeles på betydelige ord og ubetydelige ord. Denne skelnen fremgår ikke af tabellerne til verslister, men er gennemført i bilag 2] med definitioner, tabeller og i høj grad ordlister. Optalt i alle ordpar i cæsur og i versslutningens femte og sjette fod udgør de korte betydelige ord kun 1312 mod 5408 ubetydelige, der altså sammen danner 3360 ordpar foran enhver cæsur eller i versslutning eller i femte fod. Andre ordpar føjer sig friere efter versrytmen.

Det lyder rimeligt, at det første ord er betydeligt og gøres betonet, når det sidste er et ubetydeligt. Det lyder muligt, når begge ord (sjældent) er betydelige, at kun det første gøres betonet. Det lyder også muligt, når begge ord (meget udbredt) er ubetydelige, at kun det første gøres betonet. Det lyder umiddelbart urimeligt, at det første ord er ubetydeligt, men alligevel gøres betonet, når det sidste er et betydeligt, der rytmisk skanderet må gøres ubetonet.

Alle 3360 ordpar læses i disse verslister i digternes og tabellernes rækkefølge. Alle 6720 er udskrevet på forskellig måde i ordlister i bilag 2].
 
Problemorienteret tilgang til ordpar, i cæsur og i versslutning
__________________________________________________________________

De tre fjerdedele har i heksametre og pentametre 1532 ordpar, 2,1 % af versene. Rimelig rytmisk betoning, med vægt på et betydeligt ord før et ubetydeligt, ses ofte og fremgår af ordlister, men udskrives ikke her. Det samme gælder et højt tal for mulig rytmisk betoning, med par af ubetydelige ord. Anderledes mulig rytmisk betoning, med par af betydelige ord, er ekstremt sjælden og kan let citeres: bone rex, male fert, male fert, breve ver, leue fit, male uir, 6 vers i cæsur, og
i pede, rem gerat, sors data, 3 vers i femte fod, ingen i sjette. 

Den umiddelbart urimelige rytmiske betoning af et ubetydeligt kort ord foran et betydeligt læses i versudskrifternes rækkefølge i 185 ordpar, 0,25 % af versene: tibi dant, tibi res, quae vis, tibi rex, quae mens, qua spe, mihi mens, tum rex, tibi mors, mea lux, mea lux, nec uis, et vox, mea sors, non volt, et Lar, et vis, sua mors, mea mens, tibi vir, o lux, quo mors, et stat, quam spes, cum flos, nec vox, nec dent, o mors, non vis, non det, sua dos, non det, quae mos, per ver, sine vi, cui das, mihi dat, sibi par, mea mens, tua vox, quam vis, qui fert, cum re, 43 vers i midtercæsur, tibi dent, sibi dant, 2 vers i sidecæsur, samt non fas, et vox, o gens, et gens, iam bos, hac stat, quid fles, nunc spes, est mos, sed lex, aut lex, nec spes, 12 vers i sjette fod. 

Med lang stavelse ubetydelig og to korte stavelsers betydelige ord indgår langt de fleste, kun i femte fod: iam maris, tu cole, nec tulit, nunc age, hinc sinus, et decus, non minor, quam dedit, quis fuit, non erit, non bene, quae vehat, huic pater, en erit, ut mala, et bibit, his genus, et ruit, et bona, si bona, ab Iove, en age, et tremit, aut mala, et quatit, et pede, dum gravis, o dea, ab Iove, nam fore, per iuga, at memor, et bona, et premit, hos regit, tot vada, per mare, haec loca, ab Iove, hunc tegit, et mala, nec face, et Paris, et tribus, sub iuga, quae via, quid petis, quis metus, quem dedit, sed rapit, non mare, dum pede, hoc decus, et vocet, haud leve, me duce, et pede, ac magis, si bona, at deus, et pete, ad mala, seu vaga, sed negat, si datur, in caput, et nova, ne iuuet, quos lupa, non minor, non queror, ut solet, non fuit, non movet, de tribus, heu miser, ut dare, in latus, me minus, non datis, non videt, et velit, o bene, non capit, o bene, en bona, et ferit, et quatit, non latet, hic fera, at Batus, non dabat, in duce, nunc ferus, at latus, iam pede, non uacat, at miser, hinc Venus, aut sator, hi sude, non placet, et facis, is mala, hic erit, qui dare, hoc iter, et bona, quam petit, et uaga, en age, ut caua, hic fera, seu foret, hoc sator, aut latet, aut Iovis, et iuvat, non capit, haec domus, et chelys, per iuga, et face, non erat, quis magis 126 vers i femte fod.

Således set er de 2,1 %, der lod flerstavelsesord svække til ordpar, reduceret til en tiendedel, en forsvindende kvart procent, som nok defineres som betoningsneutrale, men gerne kunne ventes betonet, Iove, Paris, Batus, Venus, nogle gode substantiver, adjektiver og verballed. Så få afvigelser i 74705 vers kan vel gå an i en rytmisk skandering.

(En fjerdedel har i heksametre og pentametre de øvrige 1828 ordpar, 7,3 % af de langt færre vers. De læses i bilag 2] som tidlige og sene og kan her tælles, som de mellemliggende er blevet både talt og citeret. En mulig rytmisk betoning, med par af betydelige ord, 7 vers før cæsur, 6 vers i femte fod, ingen i sjette. ¬— 
Den umiddelbart urimelige rytmiske betoning af et ubetydeligt kort ord foran et betydeligt læses i versudskrifternes rækkefølge i 549 ordpar, 2,20 % af versene. 68 vers i midtercæsur, 2 vers i sidecæsur, 100 vers i sjette fod. ¬— Med lang stavelse ubetydelig og to korte stavelsers betydelige ord, 379 ord i femte fod. ¬—
Anderledes set er de 6,9 %, der lod flerstavelsesord svække til ordpar, reduceret kun til en tredjedel, fulde to en kvart procent, som gerne kunne ventes betonet. Så mange afvigelser i 24909 vers må håndteres bedst muligt i en rytmisk skandering hos disse tidlige og sene digtere).

Daktylisk ordpar på romersk fod, femte fod, skæmmende 126 vers af mange, skræmmende 379 vers af få. Men dér er de ubetydelige ord udbredt, nu talt i alle vers: duo, ea 2, ego 37, ita 7, mea 14, meus 5, mihi 52, modo 11, neque 17, nihil 3, nimis 2, nisi, pote 2, procul 4, prope 2, quasi 3, quater, quia 6, quibus 6, quoque 41, satis 6, secus, semel 3, sibi 14, simul 8, sine 7, sua 9, super 4, tamen 43, tibi 59, tribus 2, tua 21, tuus 2, ubi 13, uelut, uice, velut 2. De gøres ubetonede.
    
Rytmiske vers, så langtfra eksemplariske, med flest mulige afvigende ordpar
________________________________________________________________________________

Det understregede ord er det første i et ordpar. At gøre det til det betonede i en rytmisk skandering fremmer den størst mulige overensstemmelse med flerstavelsesordene og kan være overbevisende rigtigt, sjældent tvivlsomt eller uheldigt. Ethvert kort ord er dog defineret som betoningsneutralt, uanset den eventuelle betoning, og helt grelle modstillinger kan nok håndteres ved en vag dobbeltbetoning af de to korte ord (est mos, mea lux). I femte og sjette fod bliver rytmen ganske som i ”versaccenten”, i cæsur altid i modstrid med den, men ofte påfaldende rigtig. 

Det understregede ord, der også er kursiveret, står hverken i versslutningen eller i en cæsur, forstået som enten midtercæsur eller dobbelte sidecæsurer. At gøre det betonet alligevel fremmer den størst mulige udbredelse af ”naturligt” betonede ord eller ordpar. Uden for versslutning og cæsur er rytmen dog præget af frie varianter af flerstavelsesord. Dem kan ordpar frit varieret føje sig efter (sed nil, quoque me).

Ordpar, der uden for versslutningen svarer til et ”normalt” flerstavelsesord, er i teksteksemplerne ikke taget i betragtning. De er uproblematiske (non tibi, tu dabis), men kan indgå i tre eller langt flere korte ord på række (hinc quo nunc   iter est tibi nil opus est te). Flerstavelsesordenes rytme må afspejles i dem.

Tekstudgavens indtastede sicut og nescio quid skrives her sic ut og nescioquid.

Quintus Horatius Flaccus: Satirer, 1. bog (Oxford C.T.)
9. digt.
  1                 Ibam forte via   Sacra, sic ut meus est mos,           [ ]?
  2            nescioquid meditans   nugarum, totus in illis.              [ ]
  3              accurrit   quidam notus   mihi nomine tantum,             [ ]
  4                arreptaque manu   'quid agis, dulcissime rerum?'        [ ]
  5       'suaviter, ut nunc est,'   inquam, 'et cupio omnia quae vis.'    [ ]
  6              cum adsectaretur,   'num quid vis?' occupo. at ille       [ ]
  7            'noris nos' inquit;   'docti sumus.' hic ego 'pluris        [ ]
  8       hoc' inquam 'mihi eris.'   misere discedere quaerens,            [ ]
  9             ire modo ocius, interdum consistere, in aurem              [ ]!
 10              dicere nescioquid   puero, cum sudor ad imos              [ ]
 11                 manaret talos.   'o te, Bolane, cerebri                [ ]
 12               felicem!' aiebam   tacitus, cum quidlibet ille           [ ]?
 13             garriret,   vicos, urbem   laudaret. ut illi               [ ]
 14               nil respondebam,   'misere cupis' inquit 'abire;         [ ]
 15                iamdudum video:   sed nil agis; usque tenebo;           [ ]
 16        persequar hinc quo nunc   iter est tibi.' 'nil opus est te      [ ]
 17             circumagi: quendam   volo visere non tibi notum:           [ ]
 18          trans Tiberim   longe cubat is,   prope Caesaris hortos.'     [ ]

Publius Ovidius Naso: Elskovsdigte, 2. bog (Oxford C.T.)
17. digt.
 19             Volcani Venus est,   quamuis incude relicta                [ ]?
 20               turpiter obliquo   ¨ claudicet ille pede;                [ ]
 21             carminis hoc ipsum   genus impar, sed tamen apte           [ ]
 22                iungitur herous   ¨ cum breuiore modo.                  [u]
 23         tu quoque me, mea lux,   in quaslibet accipe leges;            [ ]
 24                te deceat medio   ¨ iura dedisse foro.                  [ ]
 25            non tibi crimen ero   nec quo laetere remoto;               [ ]
 26             non erit hic nobis   ¨ infitiandus amor.                   [ ]
 27            sunt mihi pro magno   felicia carmina censu,                [ ]?
 28               et multae per me   ¨ nomen habere uolunt:                [ ]
 29          noui aliquam, quae se   circumferat esse Corinnam;            [ ]
 30              ut fiat, quid non   ¨ illa dedisse uelit?                 [ ]
 31              sed neque diuersi   ripa labuntur eadem                   [1]?
 32               frigidus Eurotas   ¨ populiferque Padus,                 [ ]
 33            nec nisi tu nostris   cantabitur ulla libellis:             [ ]
 34                 ingenio causas   ¨ tu dabis una meo.                   [ ]
 
RYTMISK, MEN IKKE EKSEMPLARISK, FØR CÆSUR ELLER VERSSLUTNING │link til verslister│
________________________________________________________________________________

To ubetonede ord (lang eller to korte uden elision)
i heksametres midtercæsur 1056 gange i 55700 vers	               To midt
eller i begge sidecæsurer 34 gange (= 68) i 23130 vers,	                    2x2                  
og to ubetonede ord (lang uden elision)
i heksametres versslutning sidste fod 781 gange i 80471 vers,	        Tosidst          
og to ubetonede ord (lang plus to korte uden elision)
i heksametres versslutning næstsidste fod 896 gange i 80471 vers.	Tofemte

Procent af ordpar før midtercæsur er desuden sat i forhold til antal cæsurer.
Promille af ordpar foran begge sidecæsurer (2x2) er minimalt og ikke nævnt.
Procentsum er antallet af afvigelser og må overstige antallet af afvigende vers.

To ubetonede ord i kun én sidecæsur, men flerstavelsesord i én, er undtaget.

Fire ubetonede ord i både sidste og næstsidste fod i heksametres versslutning
69 gange i 80471 vers. De tælles alle som afvigende vers én gang, men udskrives
både i en særskilt liste og hver fod i sin sammenhæng.

Et ubetonet enstavelsesord foran fire eller tre stavelser i versets sidste ord,
bevirker ikke falsk cæsur og kan med et bitryk læses betonet alligevel
141 gange i 80471 vers.                                     	        Enfemte

En ubetonet første stavelse i versets sidste ord med fem eller fire stavelser,
bevirker ikke falsk cæsur og kan med bitryk læses betonet alligevel
(eller den er betonet stavelse i et ord med elideret slutstavelse, især -que)
748 gange i 80471 vers.	                                                Langord

Foregående flerstavelsesord desuden elideret af versslutningens lange ord er
indregnet, 98 gange i 80471 vers, noteret *

To ubetonede ord (lang eller to korte uden elision)
i pentametres midtercæsur 505 gange i 15799 vers,	                To midt
og to ubetonede ord (kort plus lang uden elision)
i pentametres versslutning 20 gange i 15821 vers,	                +6 +7
og to ubetonede ord (to korte plus lang uden elision)
i pentametres versslutning 14 gange i 15821 vers,	                +56 +7
og to ubetonede ord (lang plus kort uden elision) foran sidste tostavelsesord
i pentametres versslutning 20 gange i 14935 vers.	                +4 +5

Tallene ..234567 betyder stavelser i sidste halvvers. + markerer et ords omfang.

Kortest mulige ord på én kort stavelse, enkeltvis eller meget sjældent i par,
tolkes uden videre som sidste stavelse i foregående eller første i næste ord.
Enstavelsesord, der ved elision reduceres til en konsonant, indgår uden videre.
atque, der i nødvendig cæsur deles at  -que, er enstavelsesord som et, ac, aut.

Første af to ord i et ordpar, der eliderer et foregående flerstavelsesord, tages
ikke i betragtning. Andet af to ord i et ordpar i næstsidste fod, der elideres
i næste fod, tages ikke i betragtning. Derved forbliver nogle få afvigelser, i
alt næppe 0,1 %, uomtalt og derfor medtalt blandt de eksemplariske vers.

Understreget skrives det første ord i et ordpar, altid i den stavelse, der burde
være betonet i et flerstavelsesord (undtagen to korte 14 gange, rytmisk forkert,
men kun set hos Martial, der ikke anerkender normen).

Understreget skrives i lange flerstavelsesord den stavelse, der kan få bitryk.

Alle ord af én taktdels omfang defineres i par af korte ord som ubetonede, men
5435 bør være ubetonede ubetydelige: flere ordklasser, talord og entals est,
1225 kan være betonede betydelige ord: substantiver, adjektiver, verber.

Afvigende ord udskrives i bilag 2].
 
Heksametre  #   VersTo midt│%/cæsur│2x2TosidstTofemteEnfemteLangord%sum│

Alle digtere*) 83793│1069 1,3│= 1,8/c│+36│786 0,9│917 1,1│141 0,2│749 0,9│ 4,4│    

kun før Vergil 13314│ 308 2,3│= 3,4/c│+10│307 2,3│440 3,3│ 97 0,7│529 4,0│12,7│
kun fra Vergil 70479│ 761 1,1│= 1,6/c│+26│479 0,7│457 0,7│ 44 0,1│220 0,3│ 2,8│

Vergil-Statius 62533│ 600 1,0│= 1,4/c│+23│255 0,4│305 0,5│  4 0,0│134 0,2│ 2,1│
men alle andre 21260│ 469 2,2│= 3,2/c│+13│531 2,5│612 2,9│137 0,6│616 2,9│11,2│

Ennius           390│   2 0,5│= 0,8/c│  0│  2 0,5│  7 1,8│ 12 3,1│ 23 5,9│11,3│

Lucilius         602│  10 1,7│= 2,6/c│+ 2│ 14 2,3│ 15 2,5│  6 1,0│ 40 6,6│14,5│

Lucrets         7375│ 178 2,4│= 3,7/c│+ 5│104 1,4│132 1,8│ 62 0,8│392 5,3│11,8│
Verdens natur 1 1102│  20 1,8│= 2,8/c│+ 1│ 10 0,9│ 13 1,2│  8 0,7│ 83 7,5│12,3│
Verdens natur 2 1173│  24 2,0│= 3,1/c│+ 1│ 20 1,7│ 27 2,3│  6 0,5│100 8,5│15,2│
Verdens natur 3 1091│  29 2,7│= 4,2/c│+ 1│ 19 1,7│ 23 2,1│ 14 1,3│ 76 7,0│14,8│
Verdens natur 4 1276│  33 2,6│= 4,1/c│+ 1│ 26 2,0│ 22 1,7│ 15 1,2│ 42 3,3│10,9│
Verdens natur 5 1451│  35 2,4│= 3,6/c│+ 1│  8 0,6│ 21 1,4│ 10 0,7│ 57 3,9│ 8,5│
Verdens natur 6 1282│  37 2,9│= 4,4/c│  0│ 21 1,6│ 26 2,0│  9 0,7│ 34 2,7│ 9,9│

Catul            794│   9 1,1│= 1,5/c│+ 1│  9 1,1│ 16 2,0│  9 1,1│ 39 4,9│10,4│
Digte 62 og 64   474│   3 0,6│= 0,8/c│  0│  2 0,4│  2 0,4│  9 1,9│ 28 5,9│ 9,3│
Distikadigte     320│   6 1,9│= 2,5/c│+ 1│  7 2,2│ 14 4,4│  0  - │ 11 3,4│12,2│

Horats*)        4153│ 109 2,6│= 3,7/c│+ 2│178 4,3│270 6,5│  8 0,2│ 35 0,8│14,5│
Satirer 1       1029│  33 3,2│= 4,6/c│+ 1│ 64 6,2│ 74 7,2│  1 0,1│ 13 1,3│18,1│
Satirer 2       1083│  22 2,0│= 2,9/c│  0│ 46 4,2│ 80 7,4│  3 0,3│  7 0,6│14,6│
Epistler 1      1004│  34 3,4│= 4,7/c│  0│ 47 4,7│ 56 5,6│  1 0,1│  5 0,5│14,2│
Epistler 2       486│   9 1,9│= 2,7/c│  0│  9 2,3│ 29 6,0│  1 0,2│  6 1,2│11,1│
Ars poetica      476│  11 2,3│= 3,4/c│+ 1│ 12 2,5│ 28 5,9│  2 0,4│  1 0,2│11,6│

Vergil-pseudo*) 1273│   4 0,3│= 0,5/c│  0│  7 0,5│ 15 1,2│  2 0,2│ 16 1,3│ 3,4│
Myggen           412│   1 0,2│= 0,4/c│  0│  4 1,0│  8 1,9│  2 0,5│  0  - │ 3,6│
Skarven          538│   2 0,4│= 0,5/c│  0│  1 0,2│  3 0,6│  0  - │ 13 2,4│ 3,5│

Vergil         12860│ 138 1,1│= 1,7/c│  0│ 45 0,3│117 0,9│  4 0,0│ 50 0,4│ 2,8│
Hyrdedigte       830│  14 1,7│= 2,5/c│  0│  4 0,5│ 24 2,9│  2 0,2│  5 0,6│ 5,9│
Georgica        2187│  23 1,1│= 1,6/c│  0│ 11 0,5│ 21 1,0│  0  - │  5 0,2│ 2,7│
Georgica 1       514│   6 1,2│= 1,8/c│  0│  2 0,4│  3 0,6│  0  - │  1 0,2│ 2,3│
Georgica 2       542│   7 1,3│= 2,0/c│  0│  2 0,4│  7 1,3│  0  - │  0  - │ 3,0│
Georgica 3       566│   4 0,7│= 1,1/c│  0│  4 0,7│  8 1,4│  0  - │  0  - │ 2,8│
Georgica 4       565│   6 1,0│= 1,7/c│  0│  3 0,5│  3 0,5│  0  - │  4 0,7│ 2,8│
Æneiden         9843│ 101 1,0│= 1,6/c│  0│ 30 0,3│ 72 0,7│  2 0,0│ 40 0,4│ 2,5│
Æneiden 1        757│   4 0,5│= 0,9/c│  0│  2 0,3│ 11 1,5│  0  - │  1 0,1│ 2,4│
Æneiden 2        794│  12 1,5│= 2,3/c│  0│  2 0,3│  2 0,3│  0  - │  1 0,1│ 2,1│
Æneiden 3        711│   7 1,1│= 1,5/c│  0│  2 0,3│  1 0,1│  0  - │  4 0,6│ 2,0│
Æneiden 4        700│  18 2,6│= 3,9/c│  0│  0  - │  4 0,6│  0  - │  2 0,3│ 3,4│
Æneiden 5        865│   6 0,7│= 1,1/c│  0│  3 0,4│  5 0,6│  1 0,1│  5 0,6│ 2,3│
Æneiden 6        899│   6 0,7│= 1,0/c│  0│  2 0,2│  5 0,6│  1 0,1│  5 0,6│ 2,1│
Æneiden 7        811│   6 0,7│= 1,3/c│  0│  4 0,5│  3 0,4│  0  - │  2 0,2│ 1,8│
Æneiden 8        728│  10 1,4│= 2,0/c│  0│  1 0,1│  4 0,5│  0  - │  5 0,7│ 2,7│
Æneiden 9        812│   8 1,0│= 1,7/c│  0│  2 0,2│  8 1,0│  0  - │  3 0,4│ 2,6│
Æneiden 10       902│   6 0,7│= 1,0/c│  0│  2 0,2│ 15 1,7│  0  - │  4 0,4│ 2,5│
Æneiden 11       913│   5 0,5│= 0,8/c│  0│  5 0,5│  6 0,7│  0  - │  4 0,4│ 1,8│
Æneiden 12       951│  13 1,4│= 2,2/c│  0│  5 0,5│  8 0,8│  0  - │  4 0,4│ 3,2│

Tibul            621│   7 1,1│= 1,9/c│+ 1│  1 0,2│ 14 2,3│  0  - │  0  - │ 3,7│

Properts        2005│  19 0,9│= 1,3/c│  0│ 31 1,5│ 13 0,6│  0  - │  9 0,4│ 3,6│
Elegier 1        353│   5 1,4│= 1,9/c│  0│  8 2,3│  2 0,6│  0  - │  4 1,1│ 5,4│
Elegier 2        681│  10 1,5│= 2,1/c│  0│ 15 2,2│  4 0,6│  0  - │  2 0,3│ 4,3│
Elegier 3        495│   1 0,2│= 0,3/c│  0│  7 1,4│  2 0,4│  0  - │  1 0,2│ 2,2│
Elegier 4        476│   3 0,6│= 0,8/c│  0│  1 0,2│  5 1,1│  0  - │  2 0,4│ 2,3│

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger, se efter Juvenal

Heksametre  #   VersTo midt│%/cæsur│2x2TosidstTofemteEnfemteLangord%sum│

Ovid           21542│ 325 1,5│= 2,0/c│+15│119 0,6│ 51 0,2│  0  - │ 41 0,2│ 2,6│
Distikadigte    9550│ 176 1,8│= 2,4/c│+11│ 66 0,7│ 24 0,3│  0  - │ 14 0,1│ 3,0│
Elskovsdigte    1228│  23 1,9│= 2,4/c│+ 1│  4 0,3│  3 0,2│  0  - │  2 0,2│ 2,7│
Skønhedsmidler    50│   0  - │   -   │  0│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │
Elskovskunsten  1164│  21 1,8│= 2,5/c│+ 1│  5 0,4│  2 0,2│  0  - │  1 0,1│ 2,5│
Midl.mod elskov  407│  12 2,9│= 4,0/c│  0│  2 0,5│  1 0,2│  0  - │  0  - │ 3,7│
Heltindebreve    531│   9 1,7│= 2,2/c│  0│  2 0,4│  3 0,6│  0  - │  1 0,2│ 2,8│
Kalenderen 1,2   794│   5 0,6│= 0,8/c│  0│  4 0,5│  2 0,3│  0  - │  2 0,3│ 1,6│
Kalenderen 3,4   919│  15 1,6│= 2,4/c│+ 2│  4 0,4│  1 0,1│  0  - │  4 0,4│ 2,9│
Kalenderen 5,6   773│  13 1,7│= 2,1/c│  0│  4 0,5│  1 0,1│  0  - │  4 0,5│ 2,8│
Elendighed 1,2   658│  10 1,5│= 1,6/c│+ 1│  4 0,6│  4 0,6│  0  - │  0  - │ 2,7│
Elendighed3,4,5 1108│  30 2,7│= 3,3/c│+ 4│ 15 1,4│  2 0,2│  0  - │  0  - │ 4,3│
Sortehavet 1,2   764│  16 2,1│= 2,8/c│  0│ 10 1,3│  4 0,5│  0  - │  0  - │ 3,9│
Sortehavet 3,4   833│  17 2,0│= 2,8/c│+ 2│ 11 1,3│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 3,7│
Ibis             321│   5 1,7│= 1,9/c│  0│  1 0,3│  0  - │  0  - │  0  - │ 1,9│
Forvandlinger  11992│ 149 1,2│= 1,6/c│+ 4│ 53 0,4│ 27 0,2│  0  - │ 27 0,2│ 2,2│
Forvandlinger 1  780│   7 0,9│= 1,1/c│  0│  5 0,6│  1 0,1│  0  - │  3 0,4│ 2,1│
Forvandlinger 2  875│   8 0,9│= 1,2/c│+ 1│  3 0,3│  1 0,1│  0  - │  2 0,2│ 1,7│
Forvandlinger 3  733│   8 1,1│= 1,4/c│  0│  2 0,3│  1 0,1│  0  - │  1 0,1│ 1,6│
Forvandlinger 4  802│  12 1,5│= 2,0/c│  0│  4 0,5│  0  - │  0  - │  0  - │ 2,0│
Forvandlinger 5  678│  12 1,8│= 2,3/c│  0│  2 0,3│  0  - │  0  - │  2 0,3│ 2,4│
Forvandlinger 6  721│  15 2,1│= 2,7/c│  0│  2 0,3│  2 0,3│  0  - │  4 0,6│ 3,2│
Forvandlinger 7  866│  12 1,4│= 1,8/c│  0│  4 0,5│  3 0,3│  0  - │  3 0,3│ 2,5│
Forvandlinger 8  887│  14 1,6│= 2,1/c│+ 1│  4 0,5│  1 0,1│  0  - │  2 0,2│ 2,5│
Forvandlinger 9  797│  11 1,4│= 1,8/c│+ 1│  9 1,1│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 2,8│
Forvandlinger 10 739│  15 2,0│= 2,6/c│  0│  3 0,4│  6 0,8│  0  - │  0  - │ 3,2│
Forvandlinger 11 795│   7 0,9│= 1,1/c│+ 1│  3 0,4│  3 0,4│  0  - │  2 0,3│ 2,0│
Forvandlinger 12 623│   4 0,6│= 0,8/c│  0│  5 0,8│  3 0,5│  0  - │  2 0,3│ 2,1│
Forvandlinger 13 966│   8 0,8│= 1,1/c│  0│  4 0,4│  3 0,3│  0  - │  2 0,2│ 1,8│
Forvandlinger 14 851│  10 1,2│= 1,5/c│  0│  3 0,4│  1 0,1│  0  - │  1 0,1│ 1,8│
Forvandlinger 15 879│   6 0,7│= 0,9/c│  0│  0  - │  2 0,2│  0  - │  2 0,2│ 1,1│

Anonym Ætna      647│   2 0,3│= 0,5/c│  0│  5 0,8│  2 0,3│  0  - │  1 0,2│ 1,5│

Lucan           8060│  31 0,4│= 0,6/c│+ 2│ 14 0,2│ 11 0,1│  0  - │ 10 0,1│ 0,8│
Borgerkrigen 1   695│   5 0,7│= 0,8/c│  0│  0  - │  2 0,3│  0  - │  2 0,3│ 1,3│
Borgerkrigen 2   736│   5 0,7│= 1,1/c│  0│  1 0,1│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 1,1│
Borgerkrigen 3   762│   3 0,4│= 0,6/c│+ 1│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │ 0,5│
Borgerkrigen 4   824│   2 0,2│= 0,4/c│  0│  3 0,4│  0  - │  0  - │  0  - │ 0,6│
Borgerkrigen 5   815│   2 0,2│= 0,4/c│  0│  1 0,1│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 0,5│
Borgerkrigen 6   830│   2 0,2│= 0,4/c│  0│  3 0,4│  0  - │  0  - │  0  - │ 0,6│
Borgerkrigen 7   872│   2 0,2│= 0,4/c│  0│  1 0,1│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,5│
Borgerkrigen 8   872│   1 0,1│= 0,2/c│  0│  2 0,2│  3 0,3│  0  - │  1 0,1│ 0,8│
Borgerkrigen 9  1108│   7 0,6│= 1,0/c│  0│  2 0,2│  4 0,4│  0  - │  4 0,4│ 1,5│
Borgerkrigen 10  546│   2 0,4│= 0,6/c│+ 1│  1 0,2│  1 0,2│  0  - │  1 0,2│ 0,9│

SiliusItalicus 12203│  61 0,5│= 0,8/c│+ 3│ 33 0,3│ 62 0,5│  0  - │  6 0,0│ 1,4│
Puniske krig 1   694│   2 0,3│= 0,4/c│  0│  2 0,3│  7 1,0│  0  - │  0  - │ 1,6│
Puniske krig 2   707│   3 0,4│= 0,7/c│  0│  2 0,3│  2 0,3│  0  - │  1 0,1│ 1,1│
Puniske krig 3   713│   5 0,7│= 1,1/c│  0│  2 0,3│  4 0,6│  0  - │  1 0,1│ 1,7│
Puniske krig 4   829│   2 0,2│= 0,4/c│  0│  1 0,1│  4 0,5│  0  - │  2 0,2│ 1,1│
Puniske krig 5   678│   4 0,6│= 0,9/c│  0│  0  - │  5 0,7│  0  - │  1 0,1│ 1,5│
Puniske krig 6   716│   2 0,3│= 0,4/c│  0│  3 0,4│  0  - │  0  - │  0  - │ 0,7│
Puniske krig 7   750│   4 0,5│= 0,8/c│+ 1│  2 0,3│  5 0,7│  0  - │  0  - │ 1,6│
Puniske krig 8   678│   2 0,3│= 0,5/c│+ 1│  1 0,1│  2 0,3│  0  - │  1 0,1│ 1,0│
Puniske krig 9   657│   5 0,8│= 1,2/c│  0│  1 0,2│  7 1,1│  0  - │  0  - │ 2,0│
Puniske krig 10  658│   5 0,8│= 1,4/c│  0│  4 0,6│  1 0,2│  0  - │  0  - │ 1,7│
Puniske krig 11  611│   3 0,5│= 0,7/c│  0│  3 0,5│  4 0,7│  0  - │  0  - │ 1,6│
Puniske krig 12  752│   2 0,3│= 0,4/c│  0│  1 0,1│  3 0,4│  0  - │  0  - │ 0,8│
Puniske krig 13  895│   5 0,6│= 0,8/c│  0│  2 0,2│  4 0,4│  0  - │  0  - │ 1,2│
Puniske krig 14  688│   4 0,6│= 0,8/c│  0│  0  - │  2 0,3│  0  - │  0  - │ 0,9│
Puniske krig 15  823│   4 0,5│= 0,8/c│  0│  3 0,4│  4 0,5│ '1' - │  0  - │ 1,3│
Puniske krig 16  700│   6 0,9│= 1,3/c│  0│  3 0,4│  4 0,6│  0  - │  0  - │ 1,9│
Puniske krig 17  654│   3 0,5│= 0,7/c│+ 1│  3 0,5│  4 0,6│  0  - │  0  - │ 1,7│

Heksametre  #   VersTo midt│%/cæsur│2x2TosidstTofemteEnfemteLangord%sum│

Statius         3322│  13 0,4│= 0,6/c│+ 2│  5 0,2│ 20 0,6│  0  - │  1 0,0│ 1,2│
Lejlighedsdigt 1 690│   0  - │   -   │  0│  1 0,1│  5 0,7│  0  - │  0  - │ 0,9│
Lejlighedsdigt 2 638│   3 0,5│= 0,7/c│  0│  2 0,3│  9 1,4│  0  - │  0  - │ 2,2│
Lejlighedsdigt 3 763│   5 0,7│= 1,0/c│  0│  0  - │  3 0,4│  0  - │  0  - │ 1,0│
Lejlighedsdigt 4 390│   1 0,3│= 0,4/c│+ 1│  2 0,5│  1 0,3│  0  - │  0  - │ 1,3│
Lejlighedsdigt 5 841│   4 0,5│= 0,7/c│+ 1│  0  - │  2 0,2│  0  - │  1 0,1│ 0,1│

Persius          649│  25 3,9│= 4,9/c│  0│ 19 2,9│ 41 6,3│  0  - │  6 0,9│14,0│

Martial         3351│  64 1,9│= 2,5/c│+ 3│ 50 1,5│ 49 1,5│  2 0,1│ 31 0,9│ 5,9│
Spect,epig 13,14 463│   7 1,5│= 1,9/c│+ 1│  4 0,9│  1 0,2│  1 0,2│  5 1,1│ 4,1│
Epigram 1,2,3    651│  18 2,8│= 3,6/c│  0│  5 0,8│ 16 2,5│  0  - │  5 0,8│ 6,8│
Epigram 4,5,6    619│  18 2,9│= 3,8/c│  0│ 13 2,1│ 14 2,3│  0  - │ 11 1,8│ 9,0│
Epigram 7,8,9    862│  14 1,6│= 2,2/c│+ 1│ 16 1,9│  7 0,8│  0  - │  5 0,6│ 5,0│
Epigram 10,11,12 756│   7 0,9│= 1,2/c│+ 1│ 12 1,6│ 11 1,5│  1 0,1│  5 0,7│ 4,9│

Juvenal         3877│  71 1,8│= 2,6/c│  0│150 3,9│ 82 2,1│ 36 0,9│ 49 1,3│10,0│
Satirer 1        990│  15 1,5│= 2,2/c│  0│ 36 3,6│ 22 2,2│  7 0,7│  8 0,8│ 8,9│
Satirer 2        700│  18 2,6│= 3,7/c│  0│ 19 2,7│ 17 2,4│  2 0,3│  7 1,0│ 9,0│
Satirer 3        669│  12 1,8│= 2,4/c│  0│ 35 5,2│ 12 1,8│  9 1,3│ 17 2,5│12,7│
Satirer 4        703│  10 1,4│= 2,0/c│  0│ 29 4,1│ 14 2,0│  6 0,9│ 10 1,4│ 9,8│
Satirer 5        815│  16 2,0│= 2,9/c│  0│ 31 3,8│ 17 2,1│ 12 1,5│  9 1,1│10,4│

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger:
Sulpicia, sølv    70│   1 1,4│= 2,0/c│  0│  0  - │  0  - │  0  - │  1 1,4│ 2,9│
*) Horats epoder  75│   0  - │   -   │  0│  0  - │  3 4,0│  0  - │  3 4,0│ 8,0│
Vergil-ps Salat. 121│   0  - │   -   │  0│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │
Vergil-ps Forban.183│   1 0,5│= 0,8/c│  0│  2 1,1│  4 2,2│  0  - │  3 1,6│ 5,5│
Vergil-ps Værts.  19│   0  - │   -   │  0│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │

Pseudonymt, anonymt og middelalderligt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle anonyme     334│   5 1,5│= 2,0/c│  0│  5 1,5│  4 1,2│  1 0,3│  5 1,5│ 5,7│
App: Mæcenas      89│   1 1,1│= 1,4/c│  0│  2 2,2│  0  - │  0  - │  0  - │ 3,4│
App: Priapea       2│   0  - │   -   │  0│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │
App: Catalepton   63│   2 3,2│= 4,4/c│  0│  2 3,2│  1 1,6│  0  - │  3 4,8│12,7│
App: Almendannelse26│   1 3,8│= 5,0/c│  0│  1 3,8│  0  - │  1 3,8│  0  - │11,5│
App: Morgenroser  25│   0  - │   -   │  0│  0  - │  2 8,0│  0  - │  1 4,0│12,0│
Ovid: Fiskeri    129│   1 0,8│= 1,2/c│  0│  1 0,7│  1 0,8│  0  - │  0  - │ 2,3│

Petrarca (dele)  976│   1 0,1│= 0,2/c│  1│  7 0,7│  5 0,5│  0  - │  1 0,1│ 1,5│
Afrikansk krig 2 203│   1 0,5│= 0,8/c│  0│  3 1,5│  0  - │  0  - │  0  - │ 0,5│
Afrikansk krig 5 773│   0  - │   -   │  1│  4 0,5│  5 0,6│  0  - │  1 0,1│ 1,4│

 
Pentametre  #   VersTo midt+6 +7+56 +7+4 +5%sum│

Alle digtere*) 15821│505 3,2│ 20 0,1│ 14 0,1│ 20 0,1│ 3,5│

alle uden Ovid  6274│251 4,0│ 18 0,3│ 13 0,2│ 14 0,2│ 4,7│
Ovid alene      9547│254 2,7│  2 0,0│  1 0,0│  6 0,1│ 2,8│

Tibul—Ovid     12172│309 2,5│  7 0,1│  1 0,0│  8 0,1│ 2,7│
men begge andre 3649│196 5,4│ 13 0,4│ 13 0,4│ 12 0,3│ 6,4│

Catul            321│ 24 7,5│  0  - │  0  - │  1 0,3│ 7,8│

Tibul            620│ 11 1,8│  0  - │  0  - │  0  - │ 1,8│

Properts        2005│ 44 2,2│  5 0,2│  0  - │  2 0,1│ 2,5│
Elegier 1        353│  4 1,1│  1 0,3│  0  - │  1 0,3│ 1,7│
Elegier 2        681│ 27 4,0│  2 0,3│  0  - │  1 0,3│ 4,4│
Elegier 3        495│  8 1,6│  0  - │  0  - │  0  - │ 1,6│
Elegier 4        476│  5 1,1│  2 0,4│  0  - │  0  - │ 1,5│
	  
Ovid            9547│254 2,7│  2 0,0│  1 0,0│  6 0,1│ 2,8│
Elskovsdigte    1228│ 36 2,9│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 3,0│
Skønhedsmidler    50│  2 4,0│  0  - │  0  - │  0  - │ 4,0│
Elskovskunsten  1164│ 38 3,3│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 3,4│
Midl.mod elskov  407│ 10 2,5│  0  - │  0  - │  2 0,5│ 2,9│
Heltindebreve    531│ 13 2,4│  0  - │  0  - │  0  - │ 2,4│
Kalenderen 1,2   794│ 14 1,8│  0  - │  0  - │  0  - │ 1,8│
Kalenderen 3,4   918│ 11 1,2│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 1,3│
Kalenderen 5,6   773│ 16 2,1│  0  - │  0  - │  0  - │ 2,1│  
Elendighed 1,2   658│ 25 3,8│  0  - │  0  - │  0  - │ 3,8│
Elendighed3,4,5 1108│ 37 3,3│  1 0,1│  0  - │  1 0,1│ 3,5│
Sortehavet 1,2   763│ 13 1,7│  0  - │  1 0,1│  1 0,1│ 2,0│
Sortehavet 3,4   832│ 31 3,7│  0  - │  0  - │  0  - │ 3,7│  
Ibis             321│  8 2,5│  0  - │  0  - │  0  - │ 2,5│

Martial         3307│171 5,2│ 13 0,4│ 13 0,4│ 11 0,3│ 6,3│
Spect,epig 13,14 464│ 20 4,3│  0  - │  0  - │  1 0,2│ 4,5│
Epigram 1,2,3    638│ 38 6,0│  3 0,5│  2 0,3│  3 0,5│ 7,2│
Epigram 4,5,6    587│ 35 6,0│  1 0,2│  2 0,3│  2 0,3│ 6,8│
Epigram 7,8,9    862│ 33 3,8│  6 0,7│  6 0,7│  4 0,5│ 5,7│
Epigram 10,11,12 756│ 45 6,0│  3 0,4│  3 0,4│  1 0,1│ 6,9│

*) Få vers, der kun indgår i sammentællinger:
Lucilius (”citat)  2│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │
Vergil-ps Værts.  19│  1 5,3│  0  - │  0  - │  0  - │ 5,3│  

Pseudonymt og anonymt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle anonyme     178│  0  - │  1 0,6│  0  - │  0  - │ 0,6│
App: Mæcenas      89│  0  - │  1 1,1│  0  - │  0  - │ 1,1│
App: Priapea       2│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │
App: Catalepton   63│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │
App: Morgenroser  24│  0  - │  0  - │  0  - │  0  - │  - │

Prossimo Romersk fod på daktylisk vers, 3

Kapitlet er uændret som affattet, før der i april 2020 og i august 2020 var tanke for at indlæse Lectio poetarum omnium, at oprette hjemmesiden LatinaLectio og at offentliggøre hele Corpus poetarum omnium i 64 arkiver og i 478 lydfiler. 
Statius og Petrarca er i maj 2021 dokumenteret, Statius indregnet, endnu ikke konsekvent

%d blogger hanno fatto clic su Mi Piace per questo: