Romersk fod på daktylisk vers, 3

Studi da pubblicare, capitolo terzo. Prossimo, 4
Piedi romani sui dattili (nessun riassunto, no summary)

Tabeller med kommentering, tre verslister med separate link.
Nogle kommentarer har endnu ikke indregnet 3322 vers Statius.

INDFØRING I TABELLEN TIL OVERBLIK OVER CÆSURER. I NÆSTE TABELLER LINK TIL VERSLISTER
________________________________________________________________________________

Indføring i tabeller og verslister gennemgår hver afvigelse for sig forud for en eller flere tabeller og for de ubegrænset lange, fuldstændige verslister med alle afvigelser. Kolonneoverskrifter er sammenknebne efter behov og noteres med præcis samme ordlyd i indføringerne. Understreget overskrift betegner, at der udskrives i en versliste. En tabelkolonne uden understregning ses altså kun ved overblik. 
Vergil—Statius og Tibul—Ovid er tre fjerdedele. Resten er i parentes med kursiv. 
________________________________________________________________________________

Den indledende tabel i dette afsnit tjener til overblik og lægger ikke op til verslister med dårlige vers. Den omfatter i seks kolonner enhver form for cæsur. De to er væsentlige og gentages ingen steder: alternativet midtercæsur eller dobbelte sidecæsurer. De to er væsentlige og bliver kopieret senere med verslister, B) enstavelsesord før cæsur, senere her i afsnit 3] sammen med andre forkerte ord, A) mangel på cæsur, i afsnit 4]. De to er uvæsentlige, enklitisk -que som forudsætning for de cæsurer, der er med, og sammentælling af kolonnerne A) og B). Pentametrene har fem af de seks kolonner. — En sidste kolonne er cæsuren uvedkommende.

Alternativet midtercæsur eller dobbelte sidecæsurer kan opleves, og forsøges dokumenteret, som fundamentalt for rytmisk skandering. Begge er fejlfrit eksemplariske eller reddet af ordpar. Om noget er de forbløffende kendetegnende for hver enkelt digter, med meget udslaggivende indbyrdes forskelle, der ikke samler de tre fjerdedele som mere normaliserede end de tidlige og de sene. Det er frie varianter. 

Midtercæsur alene er helt ens, 69,2 % og 69,3 %. Det er tal for Vergil-pseudo, Horats og Juvenal. Højere antal har Properts og Ovid, også Catul og Martial, alle med distikadigte, omkring 75 %, men bekymrende nærmere 80 % har Forvandlinger og Persius. Monotonien lurer. Lavere tal har Ennius, Lucilius og Lucrets (mange vers uden cæsur), 65 %, også Vergil, meget præcist ens i Georgica og Æneiden 64,3 %, Silius Italicus alle 17 bøger 65,4 %, nær Lucan og Ætna 63,6 %, Tibul kun 61,7 %.

Sidecæsurer alene er meget mere interessante; manglende cæsur er jo trukket fra.
Fra Catul 19,8 %, Persius 20,3 %, Ovids Forvandlinger 22,3 %, Lucilius og Properts 22,9 %, Martial 23,8 %, Horats 24,6 %, Ennius 25,1 %, Ovids distikadigte 25,4 %, Lucrets 27,1 % er der drabelige spring til Statius 32,8 %, Vergil 33,3 %, Silius Italicus 33,5 %, Ætna 34,6 %, Lucan og Tibul 36,3 %.

Den afsluttende tabel i dette afsnit har ikke noget med overblikket over cæsurerne at gøre. Den har egen kommenterende indføring og tæller i cæsur og versslutning, heksametre og pentametre, alle forkert betonede ord, som afsnittets titel lyder.
________________________________________________________________________________

264 vers, udvalgt med vanskelighed eller lethed i forfatterskaberne, er udskrevet som 100 % eksemplariske i afsnit 1]. Ret vilkårligt rummer de flere eller færre sidecæsurer, men ikke manglende cæsur, forkert betonet ord eller uønsket ordpar. To læseprøver er her udskrevet med ekstrem koncentration af henholdsvis 28 vers uafbrudt med midtercæsur og 25 vers, der blandt sidecæsurer kun er afbrudt i syv enkeltvers af midtercæsur. Det er næppe muligt at finde noget lignende. 

Versene er alle eksemplariske, på nær vers 31, et ordpar i eneste cæsur, tilmed urimeligt betonet. Dette, to med ordpar i én af sidecæsurerne og syv andre, kunne være valgt og altså talt med flerstavelsesord i modsatte cæsur, men tegnsætningen afgjorde syv af ti, den objektive fortrinsstilling til sidecæsurer alt andet lige, de tre. Syntaktiske grublerier ligger ikke til grund for at undgå følgende:
 31             seu casu   seu vi, quod sic   natura parasset,             [ ]
 45               vos quorum finem   non est sensura potestas,             [ ]
 58             et tibi, non fidae   gentis dignissime regno,              [ ]
 11         et, proquam   possent, vitam   consistere tutam,               [ ]
 46           consulite in medium,   patres, Magnumque iubete              [ ]
 47             esse ducem'. laeto   nomen clamore senatus                 [ ]?
 52                 Taygeti; famae   veteres laudantur Athenae,            [2]
 55           Deiotarum et gelidae   dominum Rhascypolin orae              [ ]
 61           permissum. saevum in   populos, puer, accipis ensem,         [ ]
 63                 accessit Magni   iugulus, regnumque sorori             [ ]
 
Færrest mulige sidecæsurer og flest mulige sidecæsurer
________________________________________________________________________________

Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 6. bog (Oxford C.T.)
  1              Primae frugiparos   fetus mortalibus aegris               [ ]
  2             dididerunt quondam   praeclaro nomine Athenae              [ ]?
  3                et recreaverunt   vitam legesque rogarunt,              [ ]
  4             et primae dederunt   solacia dulcia vitae,                 [ ]
  5              cum genuere virum   tali cum corde repertum,              [ ]
  6                 omnia veridico   qui quondam ex ore profudit;          [ ]?
  7              cuius et extincti   propter divina reperta                [ ]
  8                divulgata vetus   iam ad caelum gloria fertur.          [ ]
  9           nam cum vidit hic ad   victum quae flagitat usus             [ ]
 10                omnia iam ferme   mortalibus esse parata                [ ]
 11           et, proquam possent,   vitam consistere tutam,               [ ]
 12               divitiis homines   et honore et laude potentis           [ ]
 13            adfluere atque bona   gnatorum excellere fama,              [ ]?
 14            nec minus esse domi   cuiquam tamen anxia corda,            [ ]
 15           atque animi ingratis   vitam vexare sine ulla                [ ]
 16           pausa atque infestis   cogi saevire querelis,                [ ]
 17                 intellegit ibi   vitium vas efficere ipsum             [ ]
 18                omniaque illius   vitio corrumpier intus                [ ]
 19             quae collata foris   et commoda cumque venirent;           [ ]
 20             partim quod fluxum   pertusumque esse videbat,             [ ]
 21                ut nulla posset   ratione explerier umquam;             [ ]
 22             partim quod taetro   quasi conspurcare sapore              [ ]
 23                omnia cernebat,   quaecumque receperat, intus.          [ ]
 24               veridicis igitur   purgavit pectora dictis               [ ]
 25               et finem statuit   cuppedinis atque timoris              [ ]
 26              exposuitque bonum   summum quo tendimus omnes             [ ]
 27         quid foret, atque viam   monstravit, tramite parvo             [ ]
 28             qua possemus ad id   recto contendere cursu,               [ ]
 29         quidve mali   foret in rebus   mortalibus  passim,             [ ]
 30             quod fieret   naturali   varieque volaret                  [ ]?
 31               seu casu seu vi,   quod sic natura parasset,             [ ]
 32             et quibus e portis   occurri cuique deceret,               [ ]
 33               et genus humanum   frustra plerumque probavit            [2]?
 34                volvere curarum   tristis in pectore fluctus.           [2]
mellem sidecæsurer naturligt  naturali  læst [na-aturá-ali] som også [ré-ebus]

Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen, 5. bog (Budé)
 41          tollite signa, duces,   fatorum inpellite cursum,             [ ]
 42         spem vestram   praestate deis,   fortunaque tantos             [ ]
 43             det vobis   animos quantos   fugientibus hostem            [1]
 44      causa dabat.   nostrum exhausto   ius clauditur anno;             [ ]
 45             vos quorum   finem non est   sensura potestas,             [ ]
 46         consulite in   medium, patres,   Magnumque iubete              [ ]
 47           esse ducem'.   laeto nomen   clamore senatus                 [ ]?
 48               excipit et Magno   fatum patriaeque suumque              [1]
 49            imposuit.   tunc in reges   populosque merentis             [ ]
 50        sparsus honor,   pelagique potens   Phoebeia donis              [ ]
 51                exornata Rhodos   gelidique inculta iuventus            [ ]
 52               Taygeti;   famae veteres   laudantur Athenae,            [2]
 53              Massiliaeque suae   donatur libera Phocis.                [ ]
 54          tunc Sadalam   fortemque Cotyn   fidumque per arma            [ ]
 55         Deiotarum et   gelidae dominum   Rhascypolin orae              [ ]
 56            conlaudant   Libyamque iubent   auctore senatu              [ ]
 57              sceptifero   parere Iubae.   pro tristia fata!            [2]?
 58           et tibi, non   fidae gentis   dignissime regno,              [ ]
 59           fortunae,   Ptolemaee, pudor   crimenque deorum              [ ]
 60                cingere Pellaeo   pressos diademata crinis              [ ]
 61         permissum.   saevum in populos,   puer, accipis ensem,         [ ]
 62     (atque utinam in populos);   donata est regia Lagi,                [ ]
 63               accessit   Magni iugulus,   regnumque sorori             [ ]
 64           ereptum est   soceroque nefas.   Iam turba soluto            [ ]
 65              arma petit coetu.   (teksten fortsætter efter punktum)    [ ]
 
CÆSURER I TREDJE FOD (MIDT) ELLER BÅDE ANDEN OG FJERDE FOD (SIDE)
________________________________________________________________________________

Cæsurer søges og findes efter objektive kriterier, ikke under litterær analyse. De kan udtrykke leddeling eller pause, men behøver ikke gøre det. De fastlægger i forudgående flerstavelsesord betoningen til en stavelse, kort eller lang, i den næstsidste taktdel, der aldrig er den jævnthen lange, men altid den særligt fremhævede taktdel. Med lang stavelse forudsætter det en udtalt modulation betonet over to tonehøjder (eller hvad der med kort vokal og ustemt konsonant kan ligne). 

Betoningen er udtrykkelig modsat af både sidste og næstsidste flerstavelsesord i versslutningen, hvor den på den lange taktdel konsekvent må fastholdes som kortvarig og på én tonehøjde, omgivet af to ubetonede korte stavelser og af versets sidste, kort eller lang, der altid er ubetonet og ganske kortvarig.

Da cæsurer fastlægger betoninger som konsekvent modsatte af versslutninger, kan ingen cæsur, efter græsk mønster, søges og findes efter kort stavelse.

Derimod findes ordmellemrum efter den lange taktdel vidt udbredt i tredje fod som midtercæsur, i anden fod som sidecæsur, i fjerde fod som sidecæsur. De findes ikke vilkårligt, men overalt i udskrifter, verseksempler og tabeller som et alternativ mellem enkelt midtercæsur (centreret og med to ekstra mellemrumstegn) og dobbelte sidecæsurer (før og efter centreringen og begge med to ekstra mellemrumstegn).

Det versbehandlingsprogram, der ligger til grund for tekstudskriften, søger og finder, med en træfsikkerhed på ca. 90 % udskrevet [ ], automatisk de korrekte kvantiteter og omfatter på skærmbilledet, ikke i udskrifter, en gennemført stavelsesdeling i versefødder. Til brugeren kan det have været overladt at vælge mellem prioriterede løsningsforslag udskrevet [1], [2], meget sjældent [3] og enestående [4], [5], eller at fravælge det foreslåede og kalde et usandsynligt frem i 0,5 %, [u], f.eks. med lang vokal foran vokal. [ ]? antyder en anden løsning uden cæsur. 

Af 83793 heksametre er 57950 fundet (eller valgt) med midtercæsur    │Midtercæs.│
af 15821 pentametre er 15798 fundet med midtercæsur	             │Midtercæs.│
af 83793 heksametre er 24201 fundet (eller valgt) med sidecæsurer    │Sidecæsur │

Programmet tolererer, at enklitisk -que i cæsur skilles fra det ord, det er skrevet sammen med (og som derfor i cæsur beholder sin egen betoning), men har overladt til brugeren at vælge eller fravælge dette alternativ, når der foreslås andet. Ekstremt sjældent udskilles et -que, der ikke er enklitisk, men ofte i atque.
Enklitisk -ve/-ue/-ne, kun 17 gange, registreres som manglende cæsur, noteret /
Enklitisk -que, 1113 + 5 gange i heksametre og pentametre, er medtalt  │men -que│

Ordmellemrum på stederne for cæsur mangler helt 1076 + 14 gange	       │A)mangel│
Et enkelt enstavelsesord efter et flerstavelsesord (hvis det ikke eliderer slutstavelsen) bevirker en cæsur med forkert betoning, der dog udskrives med ekstra mellemrumstegn, men noteret med udråbstegn [ ]! 566 + 9 gange	                        │B)enfør│
delt i én før midtercæsur og én før (særlig første) sidecæsur │C)midte│+│D)først│
Alle forekomster afvises, noteret [ ]!, som ikke god cæsur	      │Ikke god!│

Prioriteringen i brugerens valg af mulig midtercæsur eller sidecæsurer har været
1) tekstnært: ordmellemrum uden adskillelse af -que om overhovedet muligt
2) syntaktisk: leddeling ved større skilletegn som punktum frem for komma
3) hypotaktisk: leddeling ved svagt skilletegn som komma frem for intet tegn 
4) eksemplarisk: flerstavelsesord frem for par af korte ord, i mindst én cæsur
5) ideologisk: dobbelte sidecæsurer frem for midtercæsur, når alt andet er lige.

Skilletegn er altid overført fra udgivernes praksis uden at sætte sig sære spor.
De ideologisk hævdede dobbelte sidecæsurer viser ofte en overbevisende leddeling, men forudsættes ikke markeret som talrige pauser i naturligt læsetempo. Tværtimod er cæsurmarkering kun en anvisning på rytmisk struktur og kan frit springes over.

Indtastningen er gennemført fra 1990 til 2021 med skærpet opmærksomhed på disse prioriteringer. De først indtastede er løbende revideret så konsekvent som muligt. En prioritering kunne indarbejdes som standard, men indtastningen er gennemført,
i øvrigt uden at være fordelt blandt flere brugere end programudvikleren.
 
Heksametre  #   Vers│Midtercæs.│Sidecæsur │men -que│Ikke god!│A)mangel│B)enfør│
  overblik
Alle digtere*) 83793│57950 69,2│24201 28,9│1113 1,3│1643  2,0│1076 1,3│566 0,7│

kun før Vergil 13314│ 8917 67,0│ 3415 25,6│ 198 1,2│ 983  7,4│ 664 5,0│319 2,4│
kun fra Vergil 70479│49033 69,6│20786 29,5│ 915 1,3│ 660  0,9│ 412 0,6│247 0,4│
 
Vergil-Statius 62533│43221 69,1│18731 30,0│ 888 1,4│ 580  0,9│ 354 0,6│225 0,4│
men alle andre 21260│14729 69,3│ 5470 25,7│ 225 1,1│1063  5,0│ 722 3,4│341 1,6│

Ennius           390│  255 65,4│   98 25,1│   7 1,8│  37  9,5│  28 7,2│  9 2,3│

Lucilius         602│  382 63,5│  140 23,3│  27 4,5│  80 13,3│  55 9,1│ 25 4,2│

Lucrets         7375│ 4772 64,7│ 1999 27,1│ 113 1,5│ 604  8,2│ 391 5,3│213 2,9│
Verdens natur 1 1102│  721 65,4│  297 27,0│  21 1,9│  84  7,6│  57 5,2│ 28 2,5│
Verdens natur 2 1173│  768 65,5│  309 26,3│  18 1,5│  96  8,2│  60 5,1│ 36 3,1│
Verdens natur 3 1091│  685 62,8│  297 27,2│  15 1,4│ 109 10,0│  76 7,0│ 33 3,0│
Verdens natur 4 1276│  799 62,6│  378 29,6│  21 1,6│  99  7,8│  59 4,6│ 40 3,1│
Verdens natur 5 1451│  963 66,4│  368 25,4│  22 1,5│ 120  8,3│  77 5,3│ 43 3,0│
Verdens natur 6 1282│  836 65,2│  350 27,3│  16 1,2│  96  7,5│  63 4,9│ 33 2,6│

Catul            794│  597 75,2│  157 19,8│   5 0,6│  40  5,0│  22 2,8│ 18 2,3│
Digte 62 og 64   474│  357 75,3│   92 19,4│   3 0,6│  25  5,3│  14 2,9│ 11 2,3│
Distikadigte     320│  240 75,0│   65 20,3│   2 0,6│  15  4,7│   8 2,5│  7 2,2│

Horats*)        4153│ 2911 70,1│ 1021 24,6│  46 1,1│ 222  5,3│ 168 4,0│ 54 1,3│
Satirer 1       1029│  712 69,2│  245 23,8│   6 0,6│  72  7,0│  54 5,2│ 18 1,7│
Satirer 2       1083│  756 69,8│  279 25,8│   6 0,6│  48  4,4│  32 3,0│ 16 1,5│
Epistler 1      1004│  726 72,3│  238 23,7│  10 1,0│  41  4,1│  33 3,3│  8 0,8│
Epistler 2       486│  336 69,1│  120 24,7│   9 1,9│  30  6,2│  25 5,1│  5 1,0│
Ars poetica      476│  325 68,3│  123 25,8│  15 3,2│  28  5,9│  23 4,8│  5 1,1│

Vergil-pseudo*) 1273│  880 69,1│  367 28,8│  12 0,9│  26  2,0│  14 1,1│ 12 0,9│
Myggen           412│  282 68,4│  121 29,4│   1 0,2│   9  2,2│   4 1,0│  5 1,2│
Skarven          538│  369 68,6│  160 29,7│   8 1,5│   9  1,7│   4 0,7│  5 0,9│

Vergil         12860│ 8291 64,5│ 4279 33,3│ 415 3,2│ 290  2,3│ 175 1,4│115 0,9│
Hyrdedigte       830│  550 66,3│  258 31,1│   6 0,7│  22  2,7│  15 1,8│  7 0,8│
Georgica        2187│ 1405 64,2│  734 33,6│  74 3,4│  48  2,2│  30 1,4│ 18 0,8│
Georgica 1       514│  331 64,4│  173 33,7│  14 2,7│  10  1,9│   5 1,0│  5 1,0│
Georgica 2       542│  345 63,7│  182 33,6│  16 3,0│  15  2,8│  11 2,1│  4 0,7│
Georgica 3       566│  368 65,0│  188 33,2│  25 4,4│  10  1,8│   4 0,7│  6 1,1│
Georgica 4       565│  361 63,9│  191 33,8│  19 3,4│  13  2,3│  10 1,8│  3 0,5│
Æneiden         9843│ 6337 64,4│ 3286 33,4│ 335 3,4│ 220  2,2│ 130 1,3│ 90 0,9│
Æneiden 1        757│  459 60,6│  283 37,4│  21 2,8│  15  2,0│  12 1,6│  3 0,4│ 
Æneiden 2        794│  514 64,7│  260 32,7│  26 3,3│  20  2,5│  14 1,8│  6 0,8│
Æneiden 3        711│  453 63,7│  243 34,2│  22 3,1│  15  2,1│  12 1,7│  3 0,4│
Æneiden 4        700│  462 66,0│  220 31,4│  22 3,1│  18  2,6│   8 1,1│ 10 1,4│
Æneiden 5        865│  543 62,8│  304 35,1│  37 4,3│  18  2,1│  11 1,3│  7 0,8│
Æneiden 6        899│  594 66,1│  287 31,9│  23 2,6│  18  2,0│   4 0,4│ 14 1,6│
Æneiden 7        811│  559 68,9│  240 29,6│  29 3,6│  12  1,5│   7 0,9│  5 0,6│
Æneiden 8        728│  501 68,9│  215 29,5│  29 4,0│  12  1,6│   5 0,7│  7 1,0│
Æneiden 9        812│  481 59,2│  312 38,4│  27 3,3│  19  2,3│  13 1,6│  6 0,7│
Æneiden 10       902│  584 64,7│  295 32,7│  29 3,2│  23  2,5│  14 1,6│  9 1,0│
Æneiden 11       913│  602 65,9│  284 31,1│  29 3,2│  27  3,0│  16 1,9│ 11 1,2│
Æneiden 12       951│  585 61,5│  343 36,1│  41 4,3│  23  2,4│  14 1,5│  9 0,9│

Tibul            621│  383 61,7│  226 36,4│   8 1,3│  12  1,9│   5 0,8│  7 1,1│

Properts        2005│ 1507 75,2│  459 22,9│   6 0,3│  39  1,9│  21 1,0│ 18 0,9│
Elegier 1        353│  262 74,2│   87 24,6│   0  - │   4  1,1│   0  - │  4 1,1│
Elegier 2        681│  493 72,4│  169 24,8│   0  - │  19  2,8│  10 1,5│  9 1,3│
Elegier 3        495│  380 76,8│  104 21,0│   2 0,4│  11  2,2│   6 1,2│  5 1,0│
Elegier 4        476│  372 78,2│   99 20,8│   4 0,8│   5  1,1│   5 1,1│  0  - │

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger, se efter Juvenal
 
Heksametre      Vers│Midtercæs.│Sidecæsur │men -que│Ikke god!│A)mangel│B)enfør│
  overblik
Ovid           21542│16388 76,1│ 5097 23,7│ 121 0,6│  57  0,3│  27 0,1│ 30 0,1│
Distikadigte    9550│ 7106 74,4│ 2426 25,4│  16 0,2│  18  0,2│   2 0,0│ 16 0,2│
Elskovsdigte    1228│  915 74,5│  310 25,2│   2 0,2│   3  0,2│   0  - │  3 0,2│
Skønhedsmidler    50│   37 74,0│   13 26,0│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
Elskovskunsten  1164│  850 73,0│  313 26,9│   2 0,2│   1  0,1│   0  - │  1 0,1│
Midl.mod elskov  407│  298 73,2│  107 26,3│   1 0,2│   2  0,5│   0  - │  2 0,5│
Heltindebreve    531│  402 75,7│  129 24,8│   2 0,4│   0   - │   0  - │  0  - │
Kalenderen 1,2   794│  596 75,1│  197 25,4│   5 0,6│   1  0,1│   0  - │  1 0,1│
Kalenderen 3,4   919│  671 73,0│  246 26,8│   3 0,3│   2  0,2│   1 0,1│  1 0,1│
Kalenderen 5,6   773│  578 74,8│  193 25,0│   1 0,1│   2  0,3│   0  - │  2 0,3│
Elendighed 1,2   658│  501 76,1│  157 23,9│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
Elendighed3,4,5 1108│  815 73,6│  291 26,3│   0  - │   2  0,2│   1 0,1│  1 0,1│
Sortehavet 1,2   764│  565 74,0│  197 25,8│   0  - │   2  0,3│   0  - │  2 0,3│
Sortehavet 3,4   833│  613 73,6│  217 26,1│   0  - │   3  0,4│   0  - │  3 0,4│
Ibis             321│  265 82,6│   56 17,4│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
Forvandlinger  11992│ 9282 77,4│ 2671 22,3│ 105 0,9│  39  0,3│  25 0,2│ 14 0,1│
Forvandlinger 1  780│  611 78,3│  165 21,2│   5 0,6│   4  0,5│   3 0,4│  1 0,1│
Forvandlinger 2  875│  694 79,3│  180 20,6│   5 0,6│   1  0,1│   1 0,1│  0  - │
Forvandlinger 3  733│  560 76,4│  173 23,6│   9 1,2│   0   - │   0  - │  0  - │
Forvandlinger 4  802│  604 75,3│  194 24,2│  10 1,2│   4  0,5│   3 0,4│  1 0,1│
Forvandlinger 5  678│  529 78,0│  148 21,8│   7 1,0│   1  0,1│   1 0,1│  0  - │
Forvandlinger 6  721│  555 77,0│  165 22,9│   6 0,8│   1  0,1│   1 0,1│  0  - │
Forvandlinger 7  866│  675 77,7│  186 21,5│   7 0,8│   5  0,6│   2 0,2│  3 0,3│
Forvandlinger 8  887│  672 75,8│  215 24,2│   7 0,8│   0   - │   0  - │  0  - │
Forvandlinger 9  797│  610 76,5│  185 23,2│   5 0,6│   2  0,3│   2 0,3│  0  - │
Forvandlinger 10 739│  570 77,3│  169 22,7│   8 1,1│   0   - │   0  - │  0  - │
Forvandlinger 11 795│  629 79,1│  165 20,8│   5 0,6│   1  0,1│   1 0,1│  0  - │
Forvandlinger 12 623│  491 78,8│  128 20,5│   7 1,1│   4  0,6│   2 0,3│  2 0,3│
Forvandlinger 13 966│  747 77,3│  210 21,7│  17 1,8│   9  0,9│   4 0,4│  5 0,5│
Forvandlinger 14 851│  680 79,8│  169 19,9│   5 0,6│   2  0,2│   1 0,1│  1 0,1│
Forvandlinger 15 879│  655 74,5│  219 24,9│   4 0,5│   5  0,6│   4 0,5│  1 0,1│

Anonym Ætna      647│  412 63,7│  224 34,6│  16 2,5│  11  1,7│  10 1,5│  1 0,2│

Lucan           8060│ 5129 63,6│ 2924 36,3│  45 0,6│   7  0,1│   1 0,0│  6 0,1│
Borgerkrigen 1   695│  474 68,2│  219 31,5│   6 0,9│   2  0,3│   1 0,1│  1 0,1│
Borgerkrigen 2   736│  473 64,3│  263 35,7│   7 1,0│   0   - │   0  - │  0  - │
Borgerkrigen 3   762│  501 65,7│  260 34,1│   4 0,5│   1  0,1│   0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 4   824│  507 61,5│  317 38,5│   6 0,7│   0   - │   0  - │  0  - │
Borgerkrigen 5   815│  469 57,5│  345 42,3│   8 1,0│   1  0,1│   0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 6   830│  545 65,7│  285 34,3│   3 0,4│   0   - │   0  - │  0  - │
Borgerkrigen 7   872│  549 62,7│  322 36,9│   5 0,6│   1  0,1│   0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 8   872│  535 61,4│  335 38,4│   2 0,2│   2  0,2│   0  - │  2 0,2│
Borgerkrigen 9  1108│  730 65,9│  378 34,1│   4 0,4│   0   - │   0  - │  0  - │
Borgerkrigen 10  546│  346 63,4│  200 36,6│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │

SiliusItalicus 12203│ 7979 65,4│ 4089 33,5│ 194 1,6│ 134  1,1│  99 0,8│ 34 0,3│
Puniske krig 1   694│  461 66,4│  227 32,7│  15 2,2│   6  0,9│   6 0,9│  0  - │
Puniske krig 2   707│  446 63,1│  253 35,8│  13 1,8│   8  1,1│   5 0,7│  3 0,4│
Puniske krig 3   713│  469 65,8│  237 33,2│  14 2,0│   7  1,0│   6 0,8│  1 0,1│
Puniske krig 4   829│  530 63,9│  293 35,3│  12 1,4│   6  0,7│   3 0,4│  3 0,4│
Puniske krig 5   678│  442 65,2│  226 33,3│   9 1,3│  10  1,5│   9 1,3│  1 0,1│
Puniske krig 6   716│  471 65,8│  239 33,4│  12 1,7│   6  0,8│   3 0,4│  3 0,4│
Puniske krig 7   750│  497 66,3│  247 32,9│  15 2,0│   6  0,8│   6 0,8│  0  - │
Puniske krig 8   678│  434 64,0│  236 34,8│   6 0,9│   8  1,2│   4 0,6│  4 0,6│
Puniske krig 9   657│  425 64,7│  222 33,8│   5 0,8│  10  1,5│   9 1,4│  1 0,2│
Puniske krig 10  658│  436 66,3│  212 32,1│  15 2,3│  11  1,7│   7 1,1│  3 0,5│
Puniske krig 11  611│  401 65,6│  199 32,6│  12 2,0│  11  1,8│   8 1,3│  3 0,5│
Puniske krig 12  752│  499 66,4│  248 33,0│  11 1,5│   5  0,7│   4 0,5│  1 0,1│
Puniske krig 13  895│  594 66,4│  290 32,4│  10 1,1│  11  1,2│   5 0,6│  6 0,7│
Puniske krig 14  688│  464 67,4│  216 31,4│  14 2,0│   8  1,2│   8 1,2│  0  - │
Puniske krig 15  823│  531 64,5│  283 34,4│  12 1,5│   9  1,1│   7 0,9│  2 0,2│
Puniske krig 16  700│  455 65,0│  236 33,7│   9 1,3│   7  1,0│   4 0,6│  3 0,4│
Puniske krig 17  654│  424 64,8│  225 34,4│  10 1,5│   5  0,8│   5 0,8│  0  - │ 

Heksametre      Vers│Midtercæs.│Sidecæsur │men -que│Ikke god!│A)mangel│B)enfør│
  overblik
Statius         3322│ 2252 67,8│ 1066 32,1│  71 2,1│   4  0,1│   2 0,1│  2 0,1│
Lejlighedsdigt 1 690│  451 65,4│  237 34,3│   6 0,9│   2  0,3│   1 0,1│  1 0,1│
Lejlighedsdigt 2 638│  446 69,9│  191 29,9│  17 2,7│   1  0,2│   1 0,2│  0  - │
Lejlighedsdigt 3 763│  514 67,4│  248 32,5│  16 2,1│   1  0,1│   0  - │  1 0,1│
Lejlighedsdigt 4 390│  271 69,5│  119 30,5│  10 2,6│   0   - │   0  - │  0  - │
Lejlighedsdigt 5 841│  570 67,8│  271 32,2│  22 2,6│   0   - │   0  - │  0  - │

Persius          649│  511 78,7│  132 20,3│   6 0,9│   6  0,9│   5 0,8│  1 0,2│

Martial         3351│ 2543 75,9│  799 23,8│   7 0,2│   9  0,3│   4 0,1│  5 0,1│
Spect,epig 13,14 463│  367 79,3│   96 20,7│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
Epigram 1,2,3    651│  496 76,2│  155 23,8│   2 0,3│   0   - │   0  - │  0  - │
Epigram 4,5,6    619│  470 75,9│  147 23,7│   2 0,3│   2  0,3│   0  - │  2 0,3│
Epigram 7,8,9    862│  635 73,7│  225 26,1│   0  - │   2  0,2│   2 0,2│  0  - │
Epigram 10,11,12 756│  575 76,1│  176 23,3│   3 0,4│   5  0,7│   2 0,3│  3 0,4│

Juvenal         3877│ 2707 69,8│ 1105 28,5│  14 0,4│  65  1,7│  49 1,3│ 16 0,4│
Satirer 1        990│  678 68,5│  300 30,3│   2 0,2│  12  1,2│   6 0,6│  6 0,6│
Satirer 2        700│  484 69,1│  208 29,7│   2 0,3│   8  1,1│   5 0,7│  3 0,4│
Satirer 3        669│  490 73,2│  168 25,1│   2 0,3│  11  1,6│   8 1,2│  3 0,4│
Satirer 4        703│  498 70,8│  194 27,6│   3 0,4│  11  1,6│   9 1,3│  2 0,3│
Satirer 5        815│  557 68,3│  235 28,8│   5 0,6│  23  2,8│  21 2,6│  2 0,2│


*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger:
Sulpicia, sølv    70│   51 72,9│   19 27,1│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
*) Horats epoder  75│   57 76,0│   15 20,0│   0  - │   3  4,0│   1 1,3│  2 2,7│
Vergil-ps Salat. 121│   81 66,9│   38 31,4│   2 1,7│   2  1,7│   1 0,8│  1 0,8│
Vergil-ps Forban.183│  133 72,7│   45 24,6│   1 0,5│   5  2,7│   4 2,2│  1 0,5│
Vergil-ps Værts.  19│   15 78,9│    3 15,8│   0  - │   1  5,3│   1 5,3│  0  - │

Pseudonymt, anonymt og middelalderligt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle korte digte 334│  248 74,3│   81 24,3│   3 0,9│   5  1,5│   3 0,9│  2 0,6│
App: Mæcenas      89│   73 82,0│   16 18,0│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
App: Priapea       2│    1 50,0│    1 50,0│   0  - │   0   - │   0  - │  0  - │
App: Catalepton   63│   45 71,4│   15 23,8│   0  - │   3  4,8│   1 1,6│  2 3,2│
App: Almendannelse26│   20 76,9│    6 23,1│   1 3,8│   0   - │   0  - │  0  - │
App: Morgenroser  25│   21 84,0│    3 12,0│   0  - │   1  4,0│   1 4,0│  0  - │
Ovid: Fiskeri    129│   88 68,2│   40 31,0│   2 1,6│   1  0,8│   1 0,8│  0  - │

Petrarca (dele)  976│  613 62,8│  356 36,5│   4 0,4│   7  0,7│   4 0,4│  3 0,3│
Afrikansk krig 2 203│  133 65,5│   68 33,5│   1 0,1│   2  0,2│   2 0,2│  0  - │
Afrikansk krig 5 773│  480 62,1│  288 37,3│   3 0,4│   5  0,6│   2 0,3│  3 0,4│
 
Pentametre  #   Vers│Midtercæs.│men -que│Ikke god!│A)ingen│B)enfør│ │alle45 +67│
  overblik                                                           se næste
Alle digtere*) 15821│15798 99,9│   5 0,0│  23  0,1│ 14 0,1│  9 0,1│ │14893 94,1│

alle uden Ovid  6274│ 6253 99,7│   5 0,1│  21  0,3│ 14 0,2│  7 0,1│ │ 5398 86,0│
Ovid alene      9547│ 9545 alle│   0  - │   2  0,0│  0  - │  2 0,0│ │ 9495 99,5│

Tibul—Ovid     12172│12167 alle│   1 0,0│   5  0,0│  1 0,0│  4 0,0│ │11851 97,4│
men begge andre 3649│ 3631 99,5│   4 0,1│  18  0,5│ 13 0,4│  5 0,1│ │ 3042 83,4│

Catul            321│  305 95,0│   4 1,2│  16  5,0│ 11 3,4│  5 1,6│ │  123 38,3│

Tibul            620│  620 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  576 92,9│

Properts        2005│ 2002 99,9│   1 0,0│   3  0,1│  1 0,1│  2 0,1│ │ 1780 88,8│
Elegier 1        353│  352 99,7│   0  - │   1  0,3│  1 0,3│  0  - │ │  226 64,0│
Elegier 2        681│  680 99,9│   0  - │   1  0,1│  0  - │  1 0,1│ │  604 88,7│
Elegier 3        495│  495 alle│   1 0,2│   0   - │  0  - │  0  - │ │  482 97,4│
Elegier 4        476│  475 99,8│   0  - │   1  0,2│  0  - │  1 0,2│ │  468 98,3│

Ovid            9547│ 9545 alle│   0  - │   2  0,0│  0  - │  2 0,0│ │ 9495 99,5│
Elskovsdigte    1228│ 1228 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │ 1227 99,9│
Skønhedsmidler    50│   50 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │   50 alle│
Elskovskunsten  1164│ 1163 99,9│   0  - │   1  0,1│  0  - │  1 0,1│ │ 1163 99,9│
Midl.mod elskov  407│  407 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  405 99,5│
Heltindebreve    531│  531 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  531 alle│
Kalenderen 1,2   794│  794 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  794 alle│
Kalenderen 3,4   918│  918 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  917 99,9│
Kalenderen 5,6   773│  773 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  771 99,7│
Elendighed 1,2   658│  658 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  651 98,9│
Elendighed3,4,5 1108│ 1107 99,9│   0  - │   1  0,1│  0  - │  1 0,1│ │ 1100 99,3│
Sortehavet 1,2   763│  763 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  752 98,6│
Sortehavet 3,4   832│  832 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  815 98,0│
Ibis             321│  321 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  319 99,4│

Martial         3307│ 3306 alle│   0  - │   1  0,0│  1 0,0│  0  - │ │ 2910 88,0│
Spect,epig 13,14 464│  464 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  423 91,2│
Epigram 1,2,3    638│  638 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  538 84,3│
Epigram 4,5,6    587│  587 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  494 84,2│
Epigram 7,8,9    862│  862 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  789 91,5│
Epigram 10,11,12 756│  755 99,9│   0  - │   1” 0,1│  1”0,1│  0  - │ │  666 88,1│

*) Få vers, der kun indgår i sammentællinger:
Lucilius (”citat)  2│    1 50,0│   0  - │   ” 50,0│  ”50,0│  0  - │ │    1 50,0│
Vergil-ps Værts.  19│   19 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │    8 42,1│

Pseudonymt og anonymt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle anonyme     178│  178 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │  139 78,1│
App: Mæcenas      89│   89 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │   88 98,9│
App: Priapea       2│    2 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │    1 50,0│
App: Catalepton   63│   63 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │   32 50,8│
App: Morgenroser  24│   24 alle│   0  - │   0   - │  0  - │  0  - │ │   18 75,0│
INDFØRING I TABELLER OG VERSLISTER, 3 (første del), (anden del), (tredje del).
INDFØRING I ORDLISTER: LINK FRA VERSLISTER TIL BILAG 3.
________________________________________________________________________________

Den anden samlede tabel i dette afsnit omfatter i fem kolonner hver især en forkert placering af flerstavelsesord i den skanderende rytme. De fire er alle væsentlige: udslaggivende et enkelt kort ord i midtercæsur, og i (især første) sidecæsur, og i sidste fod – samt flerstavelsesord udstrakt indtil femte fods første stavelse.
Fejlbetoning når hos de fleste  0,1 %, 0,3 %, 0,1 % - 0,2 %, sammentalt 0,7 %
(anderledes hos en fjerdedel    1,1 %, 0,5 %, 2,4 % - 1,2 %, sammentalt 5,2 %)
En kolonne er tilføjet: sammentælling af midtercæsur og (især første) sidecæsur.

Pentametre har seks kolonner. De tre er ejendommeligt uvæsentlige, hvor de svarer til heksametrene, men rækker fra absolut 0 til 0,1 %. De tre er meget væsentlige: alle flerstavelsesord, der betoner tredjesidste stavelse (kort) i versslutningen, på mindst fire stavelser, på tre efter enstavelsesord, på tre efter flerstavelses.
Fejlbetoning når hos de fleste  1,9 %, 0,2 %, 0,4 %, sammentalt  2,5 % i seks 
(anderledes hos en fjerdedel    9,4 %, 4,4 %, 1,7 %, sammentalt 15,7 % i seks)

Ét vers kan have et udslaggivende ord både i cæsur og versslutning (fem vers) eller fejl i både femte og sjette fod (sytten vers). Det reducerer med mindre end 0,0 % antallet af vers, der fejler. Alle tal taler for sig selv, fejlbetoninger er få promille, Properts 1. og 2. bog svarer for 1,3 % af de påfaldende 1,9 %. (Men en fjerdedel af poesien falder uden for normen, helt klart i pentametrene).

Således overskuet, og som anskueliggjort i verslisterne, udgør de forkert betonede ord tre meget forskellige blokeringer, hver i hundredvis, når alle digtere er med.

Første blokering er vilkårligt lange ord på mindst to stavelser (i så fald lang-lang), der nødvendigvis ender på to korte stavelser eller en lang, idet de foran et enstavelsesord er næstsidste ord før cæsur eller næstsidste før versslutning. Enstavelsesordet har altid lang stavelse (qua med kort vokal skrives ikke i versslutning) og må i rytmen fungere som ubetonet, gerne kortvarigt og tonløst, fordi det i cæsur og versslutning svarer til flerstavelsesords ubetonede slutstavelse. I sig selv er det anbragt rimeligt eller muligt som et ubetydeligt ord, muligt eller urimeligt som et betydeligt ord. Det kan rytmen nok forholde sig til.

Problemet er, at flerstavelsesordet, så vidt vides, aldrig er korrekt betonet, altid forkert ved at være forskudt en taktdel bagud. Et ord i cæsur forskydes til at blive udtalt ”normalt” som i versslutning, et ord i versslutning forskydes til at blive udtalt ”naturligt” som i cæsur. Ordets udtale og trykaccent er fuldgyldig i begge tilfælde, og et overvældende antal ord indplaceres snart ”naturligt” ét sted, snart ”normalt” et andet, men her ”forkert” foran enstavelsesord og cæsur eller versslutning. Dette er for versforståelsen, versbygningen og verslæsningen en meget alvorlig belastning. Daktyliske heksametre, der vitterlig ikke struktureres med skilletegn og pause i snart sagt hver versslutning, må rytmisk forløbe i en genkendelig vekslen mellem, hvad der er naturligt i midten og hvad der er normalt i slutningen. Ellers bliver der bare pause eller kaos (eller pentametre). Så vidt vides, kan nescio quid, inter se, apud me udtales korrekt i ét ord. Forkert placering af den betonede stavelse giver lange verslister i afsnit 3]. Underligt ”ubekvem” udstrækning af slutstavelsen giver dog længere verslister i afsnit 5]. Der vil være gentagelser i, hvad der ikke bare er ”ubekvemt”, men bliver ”forkert”.

Anden blokering er vilkårligt lange ord på mindst to stavelser, der ender på en lang i femte fod af et heksameter. Problemet er her, at flerstavelsesordet nok er ”naturligt” betonet, men en fod senere end sidste mulige sidecæsur, hvor det blokerer for eksemplarisk ”normal” betoning af flerstavelsesord. Det er forkert.

Tredje blokering er problematisk ved reelt ikke at være anerkendt som et problem. Som i heksametre kan der i pentametre forventes ens normal betoning af to ord i versslutningen til forskel fra ”naturlig” betoning før cæsur. Da næstsidste stavelse er kort, kan det ske ved at normalisere kort betonet næstsidste i tostavelsesord og lang betonet fjerdesidste stavelse, ellers ikke. Denne norm har fået en kolonne │alle45 +67│ i forrige tabel. Den er anerkendt af Ovid, der lægger navn til 60 % af de overleverede vers. Brydes normen, sker det i længere ord med betonet tredjesidste stavelse, svarende til naturlig betoning før cæsur (dog aldrig i lang stavelse) og uden forskel mellem første og sidste halvdel af pentameteret. Også næstsidste ord kan før et trestavelsesord få betoningen flyttet længere tilbage.
 
Problemorienteret tilgang til forkerte betoninger, to steder før cæsur
________________________________________________________________________________

Mens afvigende ord i afsnit 2] vejledende har fået understregning af første ord i ordpar, dér hvor rytmisk skandering om muligt bør fastholde betoning, er det problematiserende eller problematisk i afsnit 3], at det understregede konsekvent er flerstavelsesordets endelse, fordi den, forkert betonet, står på en korrekt betonet stavelses rytmisk rigtige plads! Det er ikke en almengyldig løsning på et problem, men en afgrænsning af problemet. Løsninger må søge et kompromis. Den ene yderlighed er at hævde prosabetoninger for enhver pris, helst i de 5,2 % af heksametrene hos den fjerdedel, der ikke vidste, at der bliver betonet rytmisk forkert. Den anden yderlighed er at hævde den normaliserende rytmes betoninger for enhver pris, helst i de 0,7 % af heksametrene hos de tre fjerdedele, der jo dog lader sig læse med 99,3 % rigtigt. Det er fristende, men en smagssag. Det tjener til sammenligning, at en traditionel ”versaccent” betoner omkring 99 % af samtlige vers forkert én gang, to gange, tre gange i hvert vers, når ellers de overhovedet har fået cæsur, for helt uden cæsur kan betoningerne blive monotont normaliserede!
 
Den gennemførte dobbelte understregning af fjerdesidste og næstsidste stavelse i pentametres slutning, i dobbelt modstrid med ordenes prosabetoning, er absolut problematiserende. En løsning kan være i de vers eller jævnligt hos de digtere at acceptere, at normen ikke har gyldighed, men må vige for almindelig tilfredshed med pentametre i temmelig enslydende halvdele, betonet efter forgodtbefindende:
Catul:          non prius unanimis   ¨ corpora coniugibus                  [ ]

Om understregninger i verslisterne bemærkes generelt, at de her er indsat manuelt i 25234 vers, men efter det automatiske versbehandlingsprograms selvfølgelige princip: en stavelsesdeling opdages efter en vilkårlig vokal, dog efter konsonant, hvis der er to. Om vokalen er lang og i sig selv gør stavelsen lang (tung) eller er kort og forudsætter konsonanten, kan programmet ikke ane, det afgøres metrisk. Nogle stavelsesdelinger ser derfor pudsige ud, langt mindre dog i programmet, der deler efter anapæst og spondæ, og dermed efter tung stavelse, aldrig efter let.

Hvor langt er vi foreløbig fra at kunne hævde, at betoninger var afgørende, eller dog udviklede sig til at blive afgørende, og forkert betonede ord utilstedelige? Der søges ingen anden dokumentation end markant overensstemmelse den enkelte digters værker imellem, åbenbar forskel til andre digtere af anden observans og en kronologisk udvikling. Den sammentalte kolonne │B)enfør│, 564 ord, der forener betoningsfejl før både midtercæsur og sidecæsur, viser nogle promilles udsving. De tre fjerdedeles bevægelse omkring gennemsnittet røber i små tal nogle tendenser. Cæsurernes 0,4 %, med pentametre i 0,0 %, er lige over dobbelt så højt fra Vergil til Properts og halvt så højt fra Ovid til Silius og Statius. Dér har tre af de store forfatterskaber i 21 af deres bøger, eller blokke af bøger, 0 vers overhovedet. (En fjerdedel omkring 1,6 %, med pentametrenes 0,1 %, har tal som Horats, mens Catul og Ennius har højere, Lucrets og Lucilius op til det dobbelte, Persius, Martial og jævnthen Juvenal derimod nærmere 0,0 % i tråd med kronologien).

Det lønner sig med de to kolonner yderst til højre at skelne midtercæsur, som jo er fælles med pentametre, fra sidecæsurer. (De tre fjerdedele har i sidecæsurernes kolonne, benævnt │D)først│, 182 af 189 i første sidecæsur, den ene fjerdedel 86 af 104, heraf navnet). Nu står i midtercæsurernes kolonne, benævnt │C)midte│, 36 heksametre plus 4 pentametre i tre fjerdedeles forfatterskaber tilbage om at tåle forkert betoning, mod 236 plus 5 hos den mindste fjerdedel, 0,1 % at regne fra Vergil, mod 1,8 % før Vergil. Det er dokumentation. Der forlanges efterhånden et ”naturligt” betonet flerstavelsesord midterst og tolereres bestemt ikke et enkelt enstavelsesord. For hvad står der, hvor 40 står? 24 gange inter og 6 gange nescio, de to ord, der samlæses eller sammenskrives med pronomen og i alt hos alle digtere findes således placeret i 89 vers og 10 vers. Kun ét ord kan sammenlignes med dem. Fratrukket de 30 ord er 40 reduceret til 10 forkert betonede ord i pentametres og heksametres midtercæsur fra Vergil til Silius Italicus. Det er 0,014 % af 71383.

I sidecæsurer, stort set altid versets første ord af daktylisk eller spondæisk format fulgt af et enstavelsesord, er konklusionen noget forbeholden. Forekomsten svinger mellem alle promillesatser fra 1,0 % (Catul højere) ned til 0,1 %, uvant som Vergil med højere tal end Ennius, Lucrets og Horats; Silius Italicus med højere end Lucan; Juvenal med højere end Persius og Martial. Fornemmelsen af forkert betoning har vel været beskeden i versets begyndelse blandt frie varianter. 

________________________________________________________________________________

Hvor langt er de gode tre fjerdedele så fra at forbande forkerte ord i midtercæsur? 10 vers! Og så er endda tre ord elideret* af et usikkert betonet enstavelsesord.

Publius Vergilius Maro (pseudo): Forbandelser (Oxford C.T.)
 31              militis impia cum   succedet dextera ferro                [ ]!
Publius Vergilius Maro: Georgica, 2. bog (Oxford C.T.)
 61           scilicet omnibus est   labor impendendus, et omnes           [ ]!
Publius Vergilius Maro: Æneiden, 4. sang (Oxford C.T.)
385           et, cum frigida mors   anima seduxerit artus,                [2]!
Sextus Propertius: Elegier, 2. bog (Artemis Verlag)
3. digt.
 11                ut Maeotica nix   minio si certet Hibero,               [ ]!
20. digt.
 13           de te quodcumque, ad   surdas mihi dicitur auris:           *[ ]!
24. digt.
  3             una aut altera nox   nondum est in amore peracta,          [ ]!
Publius Ovidius Naso: Elskovsdigte, 1. bog (Oxford C.T.)
11. digt.
  5             saepe uenire-ad me   dubitantem hortata Corinnam,         *[ ]!
Publius Ovidius Naso: Forvandlinger, 7. bog (Rizzoli)
 55               maximus intra me   deus est. non magna relinquam,        [ ]!
510         dicite, et omnia, quae   rerum status iste mearum;             [ ]!
Sextus Propertius: Elegier, 4. bog (Artemis Verlag)
5. digt.
 64           per tenuem ossa-a me   ¨ sunt numerata cutem.               *[u]!

Hvor vidt undgår derimod den ene fjerdedel forkert betonede ord i midtercæsurerne? Ikke 241 vers som nævnt. 42 gange inter og 3 gange nescio trækker fra (i øvrigt én gang hvert ord som de eneste fra Persius til Juvenal). Der er 0,810 % af 24209 (eller talt i alle vers før Vergil, med 0 i Martials pentametre, 1,4 % af 13635). Forskellen fra oprindelig 1,4 % til normaliseret 0,014 % er hundrede gange lavere. Alle deres flerstavelsesord er udskrevet i bilag 3] og viser sig meget forskellige.

Hvor vidt undgår så alle digtere tilsammen forkert betonede ord i sidecæsurerne? Ikke 294 vers som optalt i tabellen. 20 gange inter og 1 gang nescio trækker fra. I pentametre registreres der ikke sidecæsur, så det bliver til 0,326 % af 83793. Alle disse flerstavelsesord er udskrevet for sig i bilag 3] igen meget forskellige.

Så mangfoldige og forskellige er de 574 flerstavelsesord, at der ud over inter, nescio, omnia (20 gange) og Hymen (9 vers på række, med græsk accentuering), kun læses syv ord fire eller fem gange, resten færre. De to tredjedele ender på to korte stavelser, den ene tredjedel på en lang. Intet tyder på, at endelse eller ordklasse har nogen betydning for, om ordet kan stå forkert betonet. De tidlige digtere forekommer ubekymrede, og første sidecæsur tog de alle måske ret let på.

Skal rytmen forholde sig til, at 574 enstavelsesord følger efter, skanderet rytmisk til at være ubetonet foran cæsur, er det i befriende modsætning til de 3311 neutrale ordpar af korte ord, at der her i alt kun læses 43 såkaldt betydelige ord, fordelt på 24 forskelige: ars, bos, da, dat, di, dis, do, duc, fit 3, it, lux 4, mens, mors, nix, nox 2, os, pars 3, rem 2, res 6, sol, sus, uox, vi 2, vis 5. Kun mors, nix, nox, som citeret i problemvers, ses hos digterne fra Vergil, alle øvrige 40 ord er før Vergil; rem, res kan ligne pronominer og bruges af Lucrets.

De 10 stygge vers kan gerne ledsages af en begrænset del af 42 vers, i afsnit 2] udskrevet som ordpar med et kort betydeligt ord sidst før midtercæsur. Flere er der i alle tilfælde ikke til at blokere for den vished, at tre fjerdedele af den daktyliske poesi er skrevet med fast forankring i ”naturligt” betonet flerstavelsesord, kun undtagelsesvis nedtonet til neutrale korte ord i stedet. Cæsuren er versets garanterede højdepunkt, ”et rungende malm”, fortsat kun som ”en klingende bjælde.” For læsere af europæisk poesi inden for enhver tænkelig genre kan det være en overvindelse at fæste lid til, at det med romersk fod på daktylisk vers ikke var den pointerede versslutning, der var kulminationen. Det var cæsuren! Og punktum i versslutning, endsige enderim, skal man ikke forvente hos de gode heksameterdigtere. Punktum og banale tostavelsesord kan man kigge i pentametrene efter.
 
Problemorienteret tilgang til forkerte betoninger, to steder før versslutning
__________________________________________________________________

Den forestående tabel i dette afsnit omfatter i fem plus seks kolonner enhver fejlslagen placering af flerstavelsesord i den skanderende rytme. Midtercæsur og sidecæsurer betonet ”forkert” blev vurderet i 572 vers. Heksametres rytmisk fejlslagne versslutning i 936 vers følger her, pentametres brud på en tvivlsom norm i 874 vers derefter. Umiddelbart synes de at støde an mod den rytmiske skandering.

I heksametrene er ord, der i versslutning blokerer ”normal” betoning af det foregående flerstavelsesord og upassende tillægger det en ”naturlig” betoning, dog sjældne. Det sker med et blokerende enstavelsesord, der står alene i slutningen, i 0,1 %, eller det sker med ubetonet slutstavelse i femte fod, hvor versslutningens ”normale” betoning er blokeret, i 0,2 %. (En fjerdedel derimod 2,4 % og 1,2 %).

Enstavelsesordene sidst i sjette fod er kun 61, men ganske uens fra digter til digter. Vergil har de 42 ord, 0,3 %, 35 i Æneiden, med op til 1,1 % i en sang, Ovid 11 ord, de øvrige 0, 1 eller 2 ord. (En fjerdedel når andre tal, ikke Martial og Catul med 0,1 % og 1,0 %, men Lucrets 2,3 %, Juvenal 2,9 %, Horats 3,7 %, således at hvert af disse forfatterskaber tæller et hundredtal af ord, Lucilius 4,3 % og Ennius 7,7 %).

Men hvad står der, hvor 61 ord står? Intet væsentligt synes at adskille dem fra de 508, som en fjerdedel har ansvar for. Lige før versslutningens enstavelsesord er de alle 569 ganske anderledes end de lige så få før cæsur. I femte fod betoner de alle en kort stavelse og har sidste stavelse lang, så inter og nescio kan ikke være med. Dog cenam, og magnis 3 gange. Ligeligt fordelt mellem tostavelsesord og længere, er der 409 så forskellige, at kun magis og tamen ses over syv gange, men apud ti gange med pronomen, antagelig betonet som ét ord. Ennius har én gang, Vergil fire gange hominum rex. Fra Lucrets til Silius Italicus rækker ligeledes deum vis, deum rex, deum gens. 

Skal rytmen igen forholde sig til enstavelsesord efter forkert betonede flerstavelsesord, skanderet rytmisk til at være ubetonet nu som sidste ord i verset, er de betydelige ord alt andet end forsvindende få som i cæsur. Af 569 ord udgør de 268, fordelt på 67 forskelige: bos 3, cor 5, crus, da, dant, dens, des, di 2, dic 3, dis 5, do, far, fer, fert 2, fit 3, fons 7, fors 3, frux, gens 2, i, it, ius 3, L, lanx, lex 3, lux 3, Mars 2, mens 9, mons 2, mors 2, mos, mus 3, nox 6, Pan, par 3, pars 3, pax, pes, plus 4, pons, pus, rex 15, sal, scit, seps, sol 12, sors, spe 2, spem, spes, stans, stat, stes, sus 7, uer 2, uir, uis 2, uox, vas 2, ver, vi 14, vim 3, vir 6, vis 21, vox, vult; desuden re 6, rei, rem 13, res 51. Selv uden res er der 155 hos en fjerdedel, men 42 ord hos de normaliserede tre fjerdedele: bos, dis 2, fons 2, gens 2, mens, mons, mus, nox 4, Pan, rex 9, seps, sol 4, spem, stat, sus 4, ver, vi, vir 3, vis 2. De er mange og markante, ikke kun tre ord som i cæsur, ikke kun små som exiguus mus, men store som bos, sus, rex, og Vergil har de 29, Lucan kun en seps. I det omfang støder de an mod rytmen i versslutningen hos de digtere, der håndhæver en ”naturligt” betonet cæsur. 

Flerstavelsesordene, der slutter i femte fod, er 104 fordelt så uens som de 61 i sjette fod. Vergil har de 59 ord, 0,5 %, med op til 1,2 % endda i den samme 10. sang, Ovid 27 ord, de øvrige 0, 3 eller 6 ord. (En fjerdedel når andre tal, dog kun Horats i hundredvis med 3,0 %, i satirerne 4,2 %, ellers Lucilius 3,8 %, Ennius 5,6 %. Men Lucrets og Juvenal overstiger knap Vergil, og Catul med 1,9 %, Persius med 1,4 % er gennemsnittet nær. Martial trækker fra også her med 0,1 %).

En sådan ”falsk cæsur” efter den ubetonede stavelse først i femte fod må i alle tilfælde adskille to vellydende ord, et ”naturligt” betonet, der kommer for sent som et ekko af de foregående, og et ”normalt” betonet, der er afvigende ved ikke at give to gange betonet lang stavelse i femte og sjette fod. Fra versets midte til slutningen vil der være plads til lange ord eller flere kortere, og heri består nogle væsentlige forskelle mellem digterne før Vergil og efter Vergil.

På den ene side af den falske cæsur kan der være markeret dobbelte sidecæsurer, dermed altså straks et ekko igen en fod senere. Det sker før Vergil i 70 af 226 vers med falsk cæsur, tre ud af ti, mod generelt sidecæsur hos de samme i kun ét ud af fire vers. Det sker hos Vergil i 12 ud af 59 vers med falsk cæsur, kun ét ud af fem, mod generelt sidecæsur hos ham i ét ud af tre vers. Efter Vergil sker 

________________________________________________________________________________

det i kun 3 ud af 82 vers (Properts, Silius Italicus, Juvenal), ét ud af syvogtyve, mod generelt sidecæsur hos de samme i to ud af syv vers. Den tætte gentagelse af lyden af cæsur i fjerde og femte fod glider ud af digternes praksis og afløses af markant lange ord mellem midtercæsur og den falske cæsur. Markant også ved hos Vergil og Ovid jævnligt at være græske navne, ganske almindeligt med iørefaldende hiat til det næste ord. (Som hiat markeres også kort vokal plus enkelt konsonant, der gør stavelsen lang alligevel, selv foran vokal, ofte hy-, i næste ord).

På den anden side af den falske cæsur, i versets fire eller kun tre sidste stavelser, har udviklingen taget fart på kryds og tværs i flere retninger. Der kan læses ét langt ord, næsten altid latinsk og uden stort bogstav. Det sker hos Ennius, Lucilius og Lucrets i 42 af 85 vers, de øvrige 43 har to ord, som versslutninger normalt, eller tre. Horats og Persius har stik modsat 120 af 134 vers som gængse normale ord, kun 14 lange, deraf fire navne med stort bogstav. Catul og Vergil har omvendt 60 af 79 som lange ord, dels latinske, dels navne med stort bogstav. Alle fra Properts til Silius Italicus har på deres egen måde 35 af 37 som lange, græske gloser og næsten alle navne med stort, med kun et par latinske ord imellem. Dem følger Lucan ved at nøjes med tre vers, alle lange ord, og Martial og Juvenal ved at have 21 af 29 ord som lange, et stort flertal græske. 

Således undergik et ømfindtligt problem, den overskydende falske cæsur, forandringen fra at være tålt hulter til bulter i arkaisk poesi, lemfældigt accepteret i hverdagsord af Horats, til at opnå status som det helt anderledes: meget gerne i sammenstød med hiat mellem to lange græske ord, der kan træde helt ved siden af rytmisk skandering. — Lange ord uden falsk cæsur, 0,0 % til 5,9 %, se afsnit 2].

Lucrets, Horats og Ovid, falsk cæsur (H hiat) i redigerede udsnit af verslisterne.
Titus Lucretius Carus:
 42          effugere aut   umbras inter   vivos volitare                  [ ]
 93           discutiant,   sed naturae   species ratioque.                [ ]?
104           sunt igitur   tenues formae   rerum similesque               [ ]
448          pressit eum,   quodam sensu   fit uti videantur               [ ]
645          porro omnes   quaecumque cibum   capiunt animantes,           [ ]
658       hoc ubi quod   suave est aliis   aliis fit amarum,               [ ]
874         caecum aliquem   cordi stimulum,   quamvis neget ipse          [ ]
1073       conicere in   loca quaeque queat   simili ratione               [ ]
1255           uxores   parere, inventast   illis quoque compar            [ ]
Quintus Horatius Flaccus:
 58           mater, honesta soror   cum cognatis, pater, uxor:            [ ]
 88           seu recte hoc volui,   ne sis patruus mihi': credo           [ ]
135              ac non ante malis   dementem actum Furiis quam            [ ]
148             excitat hoc pacto:   mensam poni iubet atque               [ ]
158        'quisnam igitur sanus?'   qui non stultus. 'quid avarus?'       [ ]
166             naviget Anticyram.   quid enim differt, barathrone         [ ]
177             tu cave ne minuas,   tu ne maius facias id                 [ ]
201           rectum animi servas?   'quorsum?' insanus quid enim Aiax     [ ]
215        huic vestem, ut gnatae,   paret ancillas, paret aurum,          [ ]
237              sume tibi decies;   tibi tantundem; tibi triplex          [ ]
302                insanire putas?   ego nam videor mihi sanus.            [1]?
311          spiritum et incessum:   qui ridiculus minus illo?             [1]
Publius Ovidius Naso:
 13H           si scelere Oeclides   Talaioniae  Eriphylae                 [ ]
 17H         tympanaque et plausus   et Bacchei  ululatus                  [ ]
 43H                 Amphiareiades   Naupactoo  Acheloo                    [ ]
 83H             hinc sata Pleione   cum caelifero  Atlante                [ ]
 87                haec enixa iugo   cupressiferae Cyllenes,               [ ]
181            hic Paphias myrtos,   hic purpureas amethystos              [ ]
185H            quid fuit asperius   Nonacrina  Atalanta?                  [ ]
244H              et celer Ismenos   cum Phegiaco  Erymantho               [ ]
247H            Mygdoniusque Melas   et Taenarius  Eurotas.                [ ]
310H             cumque Pheretiade    et Hyanteo  Iolao                    [ ]
315H            Penelopesque socer   cum Parrhasio  Ancaeo                 [ ]
366             Phoebeamque Rhodon    et Ialysios Telchinas,               [ ]
409H             est medium Cyanes   et Pisaeae  Arethusae                 [ ] 

Problemorienteret tilgang til pentametrenes versslutning hos alle andre end Ovid
__________________________________________________________________

Hermed har heksametrenes afvigende ordpar og lange versslutningsord i afsnit 2], forkert betonede og fejlplacerede flerstavelsesord i afsnit 3], nået en afrunding, der giver udslag i de to kolonner │%sum│ med sum af procenttal. Vergil er ganske åbenbart overleveret os som iværksætter af normer. Han lægger tydelig afstand til ensartet arkaiske digtere, hans egen samtidige Horats unægtelig medregnet. På den anden side standardiserer Ovid og Lucan en skærpelse til nær betoningsufejlbarlighed, Ovid helst med midtercæsurer, Lucan gerne med sidecæsurer, og Silius Italicus følger udmærket med, selvlært eller skolet, gad vidst hvordan. Satirikerne slapper Horats’ frie tøjler i det meste, men Martial viser i høj grad normerne respekt. Hans brud med dem er mest af alt et brud med Ovid i pentametrene.

Pentametrenes versslutning skiller sig ud fra de øvrige daktyliske forløb, og Ovid skiller sig med 60 % af det overleverede ud fra de fire andre digteres 40 %. Hans særpræg, set i 5865 af 9547 vers, er i 2018 analyseret i e-bogen ”Bundet på hænder og fødder. Metrum, rytme og accent på latin, 35.000 ord i pentametre af Ovid.” Den kunne ikke skrives som et register over afvigende ord eller forkerte ord, ud fra den åbenbare norm, og med tilhørende tabeller. Antallet er fem afvigende ordpar og to forkert betonede ord, fluminibus, funeribus, 0,1 % forud for brevene fra eksilet. I dem er der her læst fire andre ordpar og 41 forkerte ord, 0,5 % i forfatterskabet, men øget til 2,0 % i de allersidste breve. Derimod er normen, med 99,9 % faldende til et samlet gennemsnit på 99,5 %, blotlagt som usvigeligt sikker betoning af to flerstavelsesord i pentametres slutning — og blotlagt er de afledte bindinger til få ordformater, få endelser, få sætningsled og få gloser i gentagne monotone versslutninger. Det er ikke emnet for problemformuleringen her.

Hvor meget normen er opretholdt hos Ovid, og hvor lidt den er hos de andre, fremgår undtagelsesvis af en positivliste, side om side med pentametres cæsur (overblik). Forgængerne, Catul, Tibul og i 1. og 2. bog Properts, kender ikke noget lignende, ej heller efterfølgeren Martial. Properts rykker dog, som i så meget, betydeligt fra 64,0 % og 88,7 % i de første til 97,4 % og 98,3 % i de sidste to bøger. Catul træder ved siden af med kun 38,3 % og lader sig umuligt skandere rytmisk på Ovids måde. De øvrige føjer sig i mellem 88,0 % og 92,9 % efter en norm, som de altså frit forholder sig varierende til i omkring hvert tiende vers. Fristelsen til at lade andet halvvers være en rytmisk afspejling af første halvvers må være stor, og som god poesi er deres resultat så vellykket som Ovids, bare helt anderledes og uden den binding til enslydende versslutning, som fastholdes i deres heksametre.

Den forkætrede norm er af Ovid valgt som to afsluttende flerstavelsesord og pause markeret af tegnsætningen derefter. Praktisk taget uadskilleligt afhængigt af hinanden er det første betonet ”normalt” på lang stavelse med kort slutstavelse, det andet betonet markant anderledes på kort stavelse i et tostavelsesord, i tabellerne betegnet +67. På nær fire ord har alle ”forkert” betonede ord tredjesidste stavelse betonet og nødvendigvis kort, sjældnest hos alle i trestavelsesord, i bedste fald med ubetonet enstavelsesord forud, i kolonne │+4 +567│, oftest hos alle i firestavelsesord eller længere, │...4567│, der begge reducerer den lange stavelse 4 til en ubetonet optakt. De færreste undtagelser har forud for trestavelsesord et ord med ubetonet slutstavelse, i kolonne │..34 +567│. De få vers, 1,6 % hos alle andre end Ovid, 0,0 % hos Ovid selv, lægger en ”forkert” betoning i både sidste og næstsidste flerstavelsesord.

Gælder det heksametre ifølge normen, at de efter ”et rungende malm” rinder ud som ”en klingende bjælde”, gør Ovids pentametre ganske det samme, ofte intetsigende i slutordets to stavelser, der ikke kræver betoning: meus, tuus, suus, erat, habet. Anderledes betydningsbærende, gerne overrumplende, kan de fire digtere, der kender 827 længere ord, 13,2 %, lade mange vers ende eftertrykkeligt før et punktum. Fire stavelser eller flere er der i 576 ord, 422 forskellige ord eller bøjningsformer af ord, kun fem af dem mere end fem gange, men karakteristisk nok fulde 130 ord med stort begyndelsesbogstav. De kunne alle tillige være med i første halvvers og vil i henhold til Ovids norm blive henvist til at være det. Trestavelsesordene er kun halvt så mange, 292 ord, 222 forskellige ord eller bøjningsformer af ord, men påfaldende ikke flere end 23 med stort begyndelsesbogstav. 
Ovids 0,5 % er indeholdt i optællingen. Hvert ord er udskrevet i bilag 3].
 
Metriske vers, så langtfra rytmiske, med flest mulige forkerte flerstavelsesord
________________________________________________________________________________

Sextus Propertius: Elegier, 1. bog (Artemis Verlag)
20. digt.
 25               hunc duo sectati   fratres, Aquilonia proles,            [1]?
 26           hunc super et Zetes,   ¨ hunc super et Calais,               [ ]
 27               oscula suspensis   instabant carpere plumis,             [ ]
 28              oscula et alterna   ¨ ferre supina fuga.                  [ ]
 29               ille sub extrema   pendens secluditur ala                [ ]
 30               et volucres ramo   ¨ submovet insidias.                  [ ]
 31                 iam Pandioniae   cessit genus Orithyiae:               [u]
 32           a dolor! ibat Hylas,   ¨ ibat Hamadryasin.                   [ ]
 33              hic erat Arganthi   Pege sub vertice montis               [1]
 34            grata domus Nymphis   ¨ umida Thyniasin,                    [ ]
 35              quam supra nullae   pendebant debita curae                [ ]
 36               roscida desertis   ¨ poma sub arboribus,                 [ ]
 37              et circum irriguo   surgebant lilia prato                 [ ]
 38              candida purpureis   ¨ mixta papaveribus.                  [ ]
 39            quae modo decerpens   tenero pueriliter ungui               [ ]
 40               proposito florem   ¨ praetulit officio,                  [1]
 41               et modo formosis   incumbens nescius undis               [ ]
 42                errorem blandis   ¨ tardat imaginibus.                  [ ]

Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 12. bog (Loeb)              
29. digt.                                                                     
  1              Hermogenes tantus   mapparum, Pontice, fur est            [ ]
  2               quantus nummorum   ¨ vix, puto, Massa fuit;              [ ]
  3              tu licet observes   dextram teneasque sinistram,          [ ]
  4                inveniet mappam   ¨ qua ratione trahat:                 [ ]
  5             cervinus   gelidum sorbet   sic halitus anguem;            [ ]
  6                   casuras alte   ¨ sic rapit Iris aquas.               [ ]
  7               nuper cum Myrino   peteretur missio laeso,               [ ]
  8                subduxit mappas   ¨ quattuor Hermogenes.                [ ]
  9               cretatam praetor   cum vellet mittere mappam,            [ ]
 10                praetori mappam   ¨ surpuit Hermogenes.                 [ ]
 11             attulerat   mappam nemo   dum furta timentur;              [ ]
 12                mantele a mensa   ¨ surpuit Hermogenes.                 [ ]
 13           hoc quoque si derit,   medios discingere lectos              [2]
 14              mensarumque pedes   ¨ non timet Hermogenes.               [ ]
 15             quamvis non modico   caleant spectacula sole,              [ ]
 16                vela reducuntur   ¨ cum venit Hermogenes.               [ ]
 17              festinant trepidi   substringere carbasa nautae,          [ ]
 18             ad portum quotiens   ¨ paruit Hermogenes.                  [ ]
 19             linigeri   fugiunt calvi   sistrataque turba,              [ ]
 20                inter adorantes   ¨ cum stetit Hermogenes.              [ ]
 21            ad cenam Hermogenes   mappam non attulit umquam,            [ ]
 22                  a cena semper   ¨ rettulit Hermogenes.                [ ]

Den betonede stavelse i græske ord udtalt på latin, og især skanderet i vers, kan nok gå begge veje: Hermógenes non ”attulit” umquam, semper ”rettulit” Hermogénes. Hvad der før cæsur er hip som hap naturligt, kan i versslutningernes firestavelsesord blive et kunstgreb til at lade dem lyde som to ord: Hérmo génes. Fulde 130 er navne, mange græske, her Hamádry ásin, Thýni ásin. Latinske ord kan i strengeste respekt for rytmen fremfor prosaudtalen forceres til at tåle det samme: ínsi días, árbo ríbus, papáve ríbus, óffi cío, imági níbus, læst som Íris áquas, Mássa fúit!
Hvorfor Properts slår om sig med sådanne ord i 1. og 2. bog, men løber fra dem i 3. og 4. bog, er ikke godt at vide. Kunstgreb eller ej, den rytmiske skandering bliver ubesværet og enerådende i og med Ovid. Men den er ikke holdbar hos Martial.

Den betonede stavelse i ord udtalt på latin, og især skanderet i vers, er for en danskers sprogøre alt andet end entydig. Alting flyder. Flyder, som når flumínibus (langt ’u’, kort ’i’) læses på dansk flumí:nibus (kort ’u’, langt ’i’ med stød), men lænkes af metrisk versaccent til flúminibús, med to forkert betonede stavelser. Det går gruelig galt i pentametres lange ord og i enhver cæsur tillige. Hvor galt kan det så være i et hundredtal ord at forsøge sig rytmisk skanderet flúmi níbus?  
 
METRISK, MEN END IKKE RYTMISK, FØR CÆSUR ELLER VERSSLUTNING
________________________________________________________________________________

Ét ubetonet ord (lang uden elision) forkert efter flerstavelsesord 
i heksametres midtercæsur 272 gange i 57950 vers,	                C)midte
eller forkert i én af to sidecæsurer 294 gange i 24201 vers,	        D)først
eller forkert i begge sidecæsurer 3 gange (= 6) i 24201 vers,          
og ét ubetonet ord (lang uden elision) forkert efter flerstavelsesord 
i heksametres versslutning 569 gange i 83793 vers.	                │Ensidst│

Ét ubetonet ord (lang uden elision) forkert efter flerstavelsesord 
i pentametres midtercæsur 9 gange i 15807 vers,	                        B)enfør
og ét ubetonet ord (lang uden elision) forkert efter flerstavelsesord 
i pentametres versslutning 2 gange i 15821 vers,	                │+456 +7│
og ét ubetonet ord (kort uden elision) forkert efter flerstavelsesord og foran
de sidste to stavelser i pentametres versslutning 2 gange i 14935 vers.	│+234 +5│ 

Ét ubetonet ord både i cæsur og i versslutning, 5 gange i 99614 vers, noteret !

Flerstavelsesordet desuden elideret af et enstavelsesord er indregnet,
men kan tolkes som to enstavelsesord, 27 gange i alle vers, noteret *

Alle korte ord defineres som ubetonede ord af én taktdels omfang, men
825 bør være ubetonede småord: flere ordklasser, talord og entals est,
312 kan være betonede betydelige ord: substantiver, adjektiver, verber.

Kortest mulige ord på én kort stavelse, enkeltvis eller meget sjældent 
i par, tolkes som sidste stavelse til foregående eller første til næste ord.

Flerstavelsesord (uden elision) foran enhver kombination af ord i de fire
stavelser, eller tre lange, i heksametres versslutning 369 gange i 83793 vers.

Første flerstavelsesord er betonede ord med mindst to taktdeles omfang, men
synes at være forkert betonet og dermed at bevirke falsk cæsur.	        │Falsk c│

Både første og andet flerstavelsesord er forkert betonet, med ét enstavelsesord
i versslutningen 17 gange i 83793 vers. Kun første flerstavelsesord er forkert
betonet, med to enstavelsesord i versslutningen 16 gange i 83793 vers.
De udskrives både i særskilte lister og hvert ord i sin sammenhæng.

Første flerstavelsesord desuden elideret af et enstavelsesord er indregnet
16 gange i 83793 vers, noteret *

Hiat er hyppig i falsk cæsur, også efter kort vokal og én konsonant,
37 gange i 83793 vers, altid med dobbelte blanktegn, her noteret H ved nummeret.

Flerstavelsesord med flere end tre stavelser i pentametres forkerte versslutning
578 gange i 15821 vers,	                                               │ ...4567│
og flerstavelsesord med tre stavelser i pentametres forkerte versslutning
efter enstavelsesord (lang uden elision) 188 gange i 15821 vers,       │ +4 +567│
og flerstavelsesord med tre stavelser i pentametres forkerte versslutning
efter mere end enstavelsesord 104 gange i 15821 vers.	               │.34 +567│

Længere ord betoner versets tredjesidste stavelse modsat eksemplarisk næstsidste
og forhindrer, at fjerdesidste kan få betoning.

Foregående flerstavelsesord desuden elideret af versslutningens lange ord er 
indregnet, 10 gange i 15821 vers, noteret *

Tostavelsesord i (Ovids) pentametres eksemplariske versslutning
9495 gange i Ovids 9547 vers, 5398 gange i alle andres 6274 vers     │alle45 +67│ 
findes som sidekolonne i overblik over pentametres cæsurer.

Tallene ..234567 betyder stavelser i sidste halvvers. + markerer et ords omfang.

Understreget findes en problematisering, der er beskrevet nærmere i indføringen.
Forkerte ord, samt blokerende enstavelsesord, udskrives i bilag 3]
 
Heksametre  #   Vers│B)enførEnsidstFalsk c%sum│  C)midteD)først

Alle digtere*) 83793│566 0,7│569 0,7│369 0,4│ 1,8│  │272 0,3│294 0,4│

kun før Vergil 13314│319 2,4│386 2,9│226 1,7│ 7,0│  │234 1,8│ 85 0,6│
kun fra Vergil 70479│247 0,4│183 0,3│143 0,2│ 0,8│  │ 38 0,1│209 0,3│
 
Vergil-Statius 62533│225 0,4│ 61 0,1│104 0,2│ 0,6│  │ 36 0,1│189 0,3│
men alle andre 21260│341 1,6│508 2,4│265 1,2│ 5,2│  │236 1,1│105 0,5│

Ennius           390│  9 2,3│ 30 7,7│ 22 5,6│15,6│  │  9 2,3│  0  - │

Lucilius         602│ 25 4,2│ 26 4,3│ 23 3,8│12,3│  │ 20 3,3│  5 0,8│

Lucrets         7375│213 2,9│168 2,3│ 41 0,6│ 5,7│  │173 2,3│ 40 0,5│
Verdens natur 1 1102│ 28 2,5│ 23 2,1│  8 0,7│ 5,6│  │ 23 2,1│  5 0,5│
Verdens natur 2 1173│ 36 3,1│ 25 2,1│ 13 1,1│ 6,3│  │ 28 2,4│  8 0,7│
Verdens natur 3 1091│ 33 3,0│ 44 4,0│  3 0,3│ 7,3│  │ 30 2,7│  3 0,3│
Verdens natur 4 1276│ 40 3,1│ 26 2,0│  7 0,5│ 5,7│  │ 29 2,3│ 11 0,9│
Verdens natur 5 1451│ 43 3,0│ 21 1,4│  5 0,3│ 4,8│  │ 35 2,4│  8 0,6│
Verdens natur 6 1282│ 33 2,6│ 29 2,3│  5 0,4│ 5,2│  │ 28 2,2│  5 0,4│

Catul            794│ 18 2,3│  8 1,0│ 15 1,9│ 5,2│  │  3 0,4│ 15 1,9│
Digte 62 og 64   474│ 11 2,3│  2 0,4│ 10 2,1│ 4,9│  │  0  - │ 11 2,3│
Distikadigte     320│  7 2,2│  6 1,9│  5 1,6│ 5,6│  │  3 0,9│  4 1,3│

Horats*)        4153│ 54 1,3│154 3,7│125 3,0│ 8,0│  │ 29 0,7│ 25 0,6│
Satirer 1       1029│ 18 1,7│ 50 4,9│ 44 4,3│10,9│  │ 10 1,0│  8 0,8│
Satirer 2       1083│ 16 1,5│ 42 3,9│ 44 4,1│ 9,4│  │ 10 0,9│  6 0,6│
Epistler 1      1004│  8 0,8│ 37 3,7│ 18 1,8│ 6,3│  │  5 0,5│  3 0,3│
Epistler 2       486│  5 1,0│  8 1,6│ 11 2,3│ 4,9│  │  1 0,2│  4 0,8│
Ars poetica      476│  5 1,1│ 14 2,9│  8 1,7│ 5,7│  │  2 0,4│  3 0,6│

Vergil-pseudo*) 1273│ 12 0,9│  4 0,3│  6 0,5│ 1,7│  │  1 0,1│ 11 0,9│
Myggen           412│  5 1,2│  3 0,7│  1 0,2│ 2,2│  │  0  - │  5 1,2│
Skarven          538│  5 0,9│  1 0,2│  5 0,7│ 2,0│  │  0  - │  5 0,9│

Vergil         12860│115 0,9│ 42 0,3│ 59 0,5│ 1,7│  │ 18 0,1│ 97 0,8│
Hyrdedigte       830│  7 0,8│  2 0,2│  6 0,7│ 1,8│  │  2 0,2│  5 0,6│
Georgica        2187│ 18 0,8│  5 0,2│ 10 0,5│ 1,5│  │  4 0,2│ 14 0,6│
Georgica 1       514│  5 1,0│  3 0,6│  2 0,4│ 1,9│  │  1 0,2│  4 0,8│
Georgica 2       542│  4 0,7│  1 0,2│  3 0,6│ 1,5│  │  1 0,2│  3 0,6│
Georgica 3       566│  6 1,1│  1 0,2│  2 0,4│ 1,6│  │  1 0,2│  5 0,9│
Georgica 4       565│  3 0,5│  0  - │  3 0,5│ 1,1│  │  1 0,2│  2 0,4│
Æneiden         9843│ 90 0,9│ 35 0,4│ 43 0,4│ 1,7│  │ 12 0,1│ 78 0,8│
Æneiden 1        757│  3 0,4│  4 0,5│  1 0,1│ 1,1│  │  0  - │  3 0,4│
Æneiden 2        794│  6 0,8│  3 0,4│  0  - │ 1,1│  │  1 0,1│  5 2,5│
Æneiden 3        711│  3 0,4│  3 0,4│  5 0,7│ 1,5│  │  0  - │  3 0,4│
Æneiden 4        700│ 10 1,4│  2 0,3│  3 0,4│ 2,1│  │  3 0,4│  7 1,0│
Æneiden 5        865│  7 0,8│  2 0,2│  2 0,2│ 1,3│  │  1 0,1│  8 0,9│
Æneiden 6        899│ 14 1,6│  2 0,2│  2 0,2│ 2,0│  │  1 0,1│ 13 1,4│
Æneiden 7        811│  5 0,6│  1 0,1│  4 0,5│ 1,2│  │  0  - │  5 0,6│
Æneiden 8        728│  7 1,0│  2 0,3│  2 0,3│ 1,5│  │  2 0,3│  5 0,7│
Æneiden 9        812│  6 0,7│  3 0,4│  5 0,6│ 1,7│  │  0  - │  6 0,7│
Æneiden 10       902│  9 1,0│ 10 1,1│ 11 1,2│ 3,3│  │  2 0,2│  7 0,8│
Æneiden 11       913│ 11 1,2│  2 0,2│  5 0,5│ 2,0│  │  1 0,1│ 10 1,1│
Æneiden 12       951│  9 0,9│  1 0,1│  3 0,3│ 1,4│  │  1 0,1│  8 0,8│

Tibul            621│  7 1,1│  0  - │  0  - │ 1,1│  │  1 0,2│  6 1,0│

Properts        2005│ 18 0,9│  1 0,0│  3 0,1│ 1,1│  │  6 0,3│ 12 0,6│
Elegier 1        353│  4 1,1│  0  - │  0  - │ 1,1│  │  1 0,3│  3 0,8│
Elegier 2        681│  9 1,3│  1 0,1│  2 0,3│ 1,8│  │  4 0,6│  5 0,7│
Elegier 3        495│  5 1,0│  0  - │  1 0,2│ 1,2│  │  1 0,2│  4 0,8│
Elegier 4        476│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger, se efter Juvenal

Heksametre  #   Vers│B)enførEnsidstFalsk c%sum│  C)midteD)først

Ovid           21542│ 30 0,1│ 11 0,1│ 27 0,1│ 0,3│  │ 10 0,0│ 20 0,1│
Distikadigte    9550│ 16 0,2│  3 0,0│  7 0,1│ 0,3│  │  6 0,1│ 10 0,1│
Elskovsdigte    1228│  3 0,2│  0  - │  0  - │ 0,2│  │  2 0,2│  1 0,1│
Skønhedsmidler    50│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Elskovskunsten  1164│  1 0,1│  0  - │  3 0,3│ 0,3│  │  1 1,0│  0  - │
Midl.mod elskov  407│  2 0,5│  0  - │  0  - │ 0,5│  │  0  - │  2 0,5│
Heltindebreve    531│  0  - │  0  - │  1 0,2│ 0,2│  │  0  - │  0  - │
Kalenderen 1,2   794│  1 0,1│  0  - │  1 0,1│ 0,3│  │  1 1,0│  0  - │
Kalenderen 3,4   919│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Kalenderen 5,6   773│  2 0,3│  0  - │  2 0,3│ 0,5│  │  0  - │  2 0,3│
Elendighed 1,2   658│  0  - │  1 0,2│  0  - │ 0,2│  │  0  - │  0  - │
Elendighed3,4,5 1108│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  1 1,0│  0  - │
Sortehavet 1,2   764│  2 0,3│  0  - │  0  - │ 0,3│  │  1 1,0│  1 0,1│
Sortehavet 3,4   833│  3 0,4│  2 0,2│  0  - │ 0,6│  │  0  - │  3 0,4│
Ibis             321│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger  11992│ 14 0,1│  8 0,1│ 20 0,2│ 0,4│  │  4 0,0│ 10 0,1│
Forvandlinger 1  780│  1 0,1│  0  - │  3 0,4│ 0,4│  │  0  - │  1 0,1│
Forvandlinger 2  875│  0  - │  0  - │  2 0,2│ 0,2│  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 3  733│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 0,1│  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 4  802│  1 0,1│  0  - │  1 0,1│ 0,2│  │  1 1,0│  0  - │
Forvandlinger 5  678│  0  - │  1 0,1│  2 0,3│ 0,4│  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 6  721│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 7  866│  3 0,3│  2 0,2│  1 0,1│ 0,7│  │  2 0,2│  1 0,1│
Forvandlinger 8  887│  0  - │  2 0,2│  2 0,2│ 0,5│  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 9  797│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 10 739│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 11 795│  0  - │  0  - │  3 0,3│ 0,3│  │  0  - │  0  - │
Forvandlinger 12 623│  2 0,3│  0  - │  1 0,2│ 0,5│  │  1 0,2│  1 0,2│
Forvandlinger 13 966│  5 0,5│  0  - │  2 0,2│ 0,7│  │  0  - │  5 0,5│
Forvandlinger 14 851│  1 0,1│  1 0,1│  0  - │ 0,2│  │  0  - │  1 0,1│
Forvandlinger 15 879│  1 0,1│  2 0,2│  2 0,2│ 0,6│  │  0  - │  1 0,1│

Anonym Ætna      647│  1 0,2│  0  - │  0  - │ 0,2│  │  0  - │  1 0,2│

Lucan           8060│  6 0,1│  1 0,0│  3 0,0│ 0,1│  │  0  - │  6 0,1│
Borgerkrigen 1   695│  1 0,1│  0  - │  1 0,1│ 0,3│  │  0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 2   736│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Borgerkrigen 3   762│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 4   824│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Borgerkrigen 5   815│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 6   830│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 0,1│  │  0  - │  0  - │
Borgerkrigen 7   872│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Borgerkrigen 8   872│  2 0,2│  0  - │  0  - │ 0,2│  │  0  - │  2 0,2│
Borgerkrigen 9  1108│  0  - │  1 0,1│  0  - │ 0,1│  │  0  - │  0  - │
Borgerkrigen 10  546│  0  - │  0  - │  1 0,2│ 0,2│  │  0  - │  0  - │

SiliusItalicus 12203│ 34 0,3│  2 0,0│  6 0,0│ 0,3│  │  0  - │ 34 0,3│
Puniske krig 1   694│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 0,1│  │  0  - │  0  - │
Puniske krig 2   707│  3 0,4│  0  - │  0  - │ 0,4│  │  0  - │  3 0,4│
Puniske krig 3   713│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Puniske krig 4   829│  3 0,4│  0  - │  1 0,1│ 0,4│  │  0  - │  3 0,4│
Puniske krig 5   678│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Puniske krig 6   716│  3 0,4│  0  - │  0  - │ 0,4│  │  0  - │  3 0,4│
Puniske krig 7   750│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Puniske krig 8   678│  4 0,6│  0  - │  1 0,1│ 0,7│  │  0  - │  4 0,6│
Puniske krig 9   657│  1 0,2│  0  - │  0  - │ 0,2│  │  0  - │  1 0,2│
Puniske krig 10  658│  3 0,5│  0  - │  0  - │ 0,5│  │  0  - │  3 0,5│
Puniske krig 11  611│  3 0,5│  0  - │  0  - │ 0,5│  │  0  - │  3 0,5│
Puniske krig 12  752│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Puniske krig 13  895│  6 0,7│  1 0,1│  0  - │ 0,8│  │  0  - │  6 0,7│
Puniske krig 14  688│  0  - │  0  - │  1 0,1│ 0,1│  │  0  - │  0  - │
Puniske krig 15  823│  2 0,2│  0  - │  1 0,1│ 0,4│  │  0  - │  2 0,2│
Puniske krig 16  700│  3 0,4│  1 0,1│  0  - │ 0,6│  │  0  - │  3 0,4│
Puniske krig 17  654│  0  - │  0  - │  1 0,2│ 0,2│  │  0  - │  0  - │

Heksametre  #   Vers│B)enførEnsidstFalsk c%sum│  C)midteD)først

Statius         3322│  2 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  2 0,1│
Lejlighedsdigt 1 690│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Lejlighedsdigt 2 638│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Lejlighedsdigt 3 763│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 0,1│  │  0  - │  1 0,1│
Lejlighedsdigt 4 390│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Lejlighedsdigt 5 841│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │

Persius          649│  1 0,2│  5 0,8│  9 1,4│ 2,3│  │  1 0,2│  0  - │

Martial         3351│  5 0,1│  5 0,1│  2 0,1│ 0,4│  │  0  - │  5 0,1│
Spect,epig 13,14 463│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Epigram 1,2,3    651│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Epigram 4,5,6    619│  2 0,3│  0  - │  0  - │ 0,3│  │  0  - │  2 0,3│
Epigram 7,8,9    862│  0  - │  1 0,1│  0  - │ 0,1│  │  0  - │  0  - │
Epigram 10,11,12 756│  3 0,4│  4 0,5│  2 0,3│ 1,2│  │  0  - │  3  - │

Juvenal         3877│ 16 0,4│111 2,9│ 28 0,7│ 4,0│  │  1 0,0│ 15 0,4│
Satirer 1        990│  6 0,6│ 31 3,1│  5 0,5│ 4,2│  │  1 0,1│  5 0,5│
Satirer 2        700│  3 0,4│ 11 1,6│  4 0,6│ 2,6│  │  0  - │  3 0,4│
Satirer 3        669│  3 0,4│ 25 3,7│  7 1,0│ 5,2│  │  0  - │  3 0,4│
Satirer 4        703│  2 0,3│ 21 3,0│  4 0,6│ 3,8│  │  0  - │  2 0,3│
Satirer 5        815│  2 0,2│ 23 2,8│  8 1,0│ 4,0│  │  0  - │  2 0,2│

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger:
Sulpicia, sølv    70│  0  - │  1 1,4│  0  - │ 1,4│  │  0  - │  0  - │ 
*) Horats epoder  75│  2 2,7│  0  - │  0  - │ 2,7│  │  1 1,3│  1 1,3│
Vergil-ps Salat. 121│  1 0,8│  0  - │  0  - │ 0,8│  │  0  - │  1 0,8│
Vergil-ps Forban.183│  1 0,5│  0  - │  0  - │ 0,5│  │  1 0,5│  0  - │
Vergil-ps Værts.  19│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │

Pseudonymt, anonymt og middelalderligt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle korte digte 334│  2 0,6│  1 0,3│  2 0,6│ 1,5│  │  0  - │  2 0,6│
App: Mæcenas      89│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
App: Priapea       2│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
App: Catalepton   63│  2 3,2│  0  - │  1 1,6│ 4,8│  │  0  - │  2 3,2│
App: Almendannelse26│  0  - │  1 3,8│  0  - │ 3,8│  │  0  - │  0  - │
App: Morgenroser  25│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Ovid: Fiskeri    129│  0  - │  0  - │  1 0,8│ 0,8│  │  0  - │  0  - │

Petrarca (dele)  976│  3 0,3│  2 0,2│  0  - │ 0,5│  │  0  - │  3 0,3│
Afrikansk krig 2 203│  0  - │  0  - │  0  - │  - │  │  0  - │  0  - │
Afrikansk krig 5 773│  3 0,4│  2 0,3│  0  - │ 0,6│  │  0  - │  3 0,4│
 
Pentametre  #   VersB)enfør+456 +7+234 +5...4567+4 +567.34 +567%sum│  

Alle digtere*) 15821│  9 0,1│  2 0,0│  2 0,0│578  3,7│188  1,2│104  0,7│ 5,6│

alle uden Ovid  6274│  7 0,1│  2 0,0│  2 0,0│538  8,6│186  3,0│103  1,6│13,4│
Ovid alene      9547│  2 0,0│  0  - │  0  - │ 40  0,4│  2  0,0│  1  0,0│ 0,5│

Tibul—Ovid     12172│  4 0,0│  0  - │  0  - │234  1,9│ 28  0,2│ 43  0,4│ 2,5│
men begge andre 3649│  5 0,1│  2 0,1│  2 0,1│344  9,4│160  4,4│ 61  1,7│15,7│

Catul            321│  5 1,6│  1 0,3│  0  - │113 35,2│ 44 13,7│ 39 12,1│62,9│

Tibul            620│  0  - │  0  - │  0  - │ 23  3,7│  3  0,5│ 18  2,9│ 7,1│

Properts        2005│  2 0,1│  0  - │  0  - │171  8,5│ 23  1,1│ 24  1,2│11,0│
Elegier 1        353│  0  - │  0  - │  0  - │ 96 27,2│ 12  3,4│ 17  4,8│35,4│
Elegier 2        681│  1 0,1│  0  - │  0  - │ 58  8,5│  9  1,3│  7  1,0│11,0│
Elegier 3        495│  0  - │  0  - │  0  - │ 12  2,4│  1  0,2│  0   - │ 2,6│
Elegier 4        476│  1 0,2│  0  - │  0  - │  5  1,1│  1  0,2│  0   - │ 1,5│

Ovid            9547│  2 0,0│  0  - │  0  - │ 40  0,4│  2  0,0│  1  0,0│ 0,5│
Elskovsdigte    1228│  0  - │  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │  - │
Skønhedsmidler    50│  0  - │  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │  - │
Elskovskunsten  1164│  1 0,1│  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │ 0,1│
Midl.mod elskov  407│  0  - │  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │  - │
Heltindebreve    531│  0  - │  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │  - │
Kalenderen 1,2   794│  0  - │  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │  - │
Kalenderen 3,4   918│  0  - │  0  - │  0  - │  0   - │  0   - │  0   - │  - │
Kalenderen 5,6   773│  0  - │  0  - │  0  - │  2  0,3│  0   - │  0   - │ 0,3│
Elendighed 1,2   658│  0  - │  0  - │  0  - │  7  1,1│  0   - │  0   - │ 1,1│
Elendighed3,4,5 1108│  1 0,1│  0  - │  0  - │  6  0,5│  0   - │  0   - │ 0,6│
Sortehavet 1,2   763│  0  - │  0  - │  0  - │  8  1,0│  0   - │  1  0,1│ 1,2│
Sortehavet 3,4   832│  0  - │  0  - │  0  - │ 15  1,8│  2  0,2│  0   - │ 2,0│
Ibis             321│  0  - │  0  - │  0  - │  2  0,6│  0   - │  0   - │ 0,6│

Martial         3307│  0  - │  1 0,0│  2 0,1│227  6,9│113  3,4│ 17  0,5│10,9│
Spect,epig 13,14 464│  0  - │  0  - │  0  - │ 32  6,9│  6  1,3│  2  0,4│ 8,6│
Epigram 1,2,3    638│  0  - │  0  - │  0  - │ 46  7,2│ 37  5,8│  9  1,4│14,4│
Epigram 4,5,6    587│  0  - │  0  - │  2 0,3│ 58  9,9│ 25  4,3│  3  0,5│15,0│
Epigram 7,8,9    862│  0  - │  0  - │  0  - │ 45  5,2│ 11  1,3│  1  0,1│ 6,6│
Epigram 10,11,12 756│  0  - │  1 0,1│  0  - │ 46  6,1│ 34  4,5│  2  0,3│11,0│

*) Få vers, der kun indgår i sammentællinger:
Lucilius (”citat)  2│  0  - │  0  - │  0  - │  1 50,0│  0   - │  0   - │50,0│
Vergil-ps Værts.  19│  0  - │  0  - │  0  - │  3 15,8│  2 10,5│  5 26,3│52,6│

Pseudonymt og anonymt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle anonyme     178│  0  - │  0  - │  0  - │ 20 11,2│  9  5,1│  9  5,1│21,3│
App: Mæcenas      89│  0  - │  0  - │  0  - │  0  -  │  0  -  │  0   - │  - │
App: Priapea       2│  0  - │  0  - │  0  - │  1 50,0│  0  -  │  0   - │50,0│
App: Catalepton   63│  0  - │  0  - │  0  - │ 17 27,0│  8 12,7│  6  9,5│49,2│
App: Morgenroser  24│  0  - │  0  - │  0  - │  2 12,5│  1  4,2│  3 12,5│25,0│

Prossimo Romersk fod på daktylisk vers, 4

Kapitlet er uændret som affattet, før der i april 2020 og i august 2020 var tanke for at indlæse Lectio poetarum omnium, at oprette hjemmesiden LatinaLectio og at offentliggøre hele Corpus poetarum omnium i 64 arkiver og i 478 lydfiler.
Statius og Petrarca er i maj 2021 dokumenteret, Statius indregnet, endnu ikke konsekvent 

%d blogger hanno fatto clic su Mi Piace per questo: