Studi da pubblicare, capitolo quarto. Prossimo, 5
Ritorna a LECTOR “Romersk fod på daktylisk vers, 1 til 5“
Piede romano sui dattili (nessun riassunto, no summary)
________________________________________________________________________________
Tabeller med kommentering, tre verslister med separate link.
INDFØRING I TABELLER OG VERSLISTER, 4 (første del), (anden del), (tredje del).
INGEN INDFØRING I ORDLISTER: INTET BILAG 4.
________________________________________________________________________________
NB! De næsten enerådende vers med gode cæsurer ses i data og analyse forrest i afsnit 3].
Indføring i tabeller og verslister gennemgår hvert dårligt vers for sig forud for to tabeller (søg Ctrl + F # og #) og for de ubegrænset lange, fuldstændige verslister med alle dårlige. Kolonneoverskrifter er sammenknebne efter behov og noteres med præcis samme ordlyd i indføringerne. Understreget overskrift betegner, at der udskrives i en versliste. En tabelkolonne uden understregning ses altså kun ved overblik.
Vergil—Statius og Tibul—Ovid er tre fjerdedele. Resten er i parentes og kursiv.
________________________________________________________________________________
Som også i afsnit 3] omfatter den samlede tabel i dette afsnit 4] i fire kolonner hver især den fejlslagne placering af flerstavelsesord i den skanderende rytme, her i alle tilfælde forårsaget af et flerstavelsesords overskrivning hen over et sted, hvor der metrisk kræves en gyldig cæsur. De fire er alle væsentlige, den første som en sammenfatning af alle således mangelfulde vers, de tre som fordelt på kun første sidecæsur, på kun anden sidecæsur og på slet ingen cæsur overhovedet.
Cæsurmangel når hos de fleste, sammentalt 0,6 % - opdelt 0,2 %, 0,3 %, 0,1 %
(anderledes hos en fjerdedel, sammentalt 3,4 % - opdelt 1,2 %, 1,2 %, 1,0 %)
En kolonne er tilføjet: enklitisk -ve/-ue/-ne talt som årsag til manglende cæsur.
Pentametre har én kolonne. Den rækker fra absolut 0 til gennemsnitlig 0,1 %.
Det indgår på ingen måde i digternes meget forskellige håndtering af sprogets indpasning i metrikken, at leddeling og pausedannelse skulle være et nærmest undtagelsesfrit princip.
I sig selv er det ingen brist, om et ordmellemrum, med seks til syv ord i hvert vers, findes hist eller her. Men det latinske sprogs accentregler i flerstavelsesord binder uløseligt betoningen til enhver cæsur, til den næstsidste taktdel før cæsuren, og skaber forud uundgåeligt et ”naturligt” ord. Rytmen er selve modsætningen til de ”normalt” betonede ord i versslutningen. Manglende cæsur betyder derfor bortfald af ”naturligt” betonede ord, ophobning og sammenstimlen af ”normalt” betonede ord og usikkerhed i det rytmiske forløb.
Hvor langt er vi endnu fra at kunne hævde, at betoninger var afgørende, eller dog udviklede sig til at blive afgørende, og mangel på ”naturligt” betonede ord utilstedelig? Der søges ingen anden dokumentation end markant overensstemmelse den enkelte digters værker imellem, åbenbar forskel til andre digtere af anden observans og en kronologisk udvikling. Det lønner sig at tage udgangspunkt i den strengeste afholdenhed fra cæsurer, kolonne │Z)ingen│, og inddrage de varianter, der nok finder et enkelt ”naturligt” betonet ord som i definitionen ugyldig første sidecæsur, kolonne │X)kun1.│, eller ugyldig anden sidecæsur, kolonne │Y)kun2.│.
Hver af verslisterne har spredte eksempler på tilsyneladende ”naturligt” betonede ord, der sent i verset står forkert, 31 i en falsk cæsur eller 32 sidst foran et enstavelsesord, og som derfor er medtalt og også udskrevet i afsnit 3]. Versene bliver ikke rytmisk mere rigtige af ”forkerte” ord. I verslisternes rækkefølge læses de 31 ord før falsk cæsur: X) diem, postremum, figurarum, diluviem, Nysigenis, aërea, ciniflones, relinquendis, Actaeo, Aonie, Ionio, penatigero, Ortygie, aërios, Y) stolidi, quassat, facilis, sonitus, auctus, Bacche, frater, digitis, Z) pedem, inimicitiam, Tuditano, aliqua-id, optatos, Alfenus, aedilis, Inoo, inceptos. I verslisternes rækkefølge læses de 32 ord før versslutningens ene enstavelsesord: X) principiis, animi, foret, propterea, Lampadium, sua, medio, velut, exagitent, animo, Y) Venus, soliti, iuvat, tuae, altilium, medium, creant, manet, magis, inopi, ingenium, propius, sua, Z) improbius, dapsilius, etiam, Arcadius, melior, divideret, adimat, faciam, faciam. Betoning og rytme i konflikt!
Blandt alle de øvrige ”normalt” betonede vil en del tilsvarende ”ubekvemme”, som omhandlet i afsnit 5], være at finde. — Versbehandlingsprogrammet har noteret [u]! 145 gange, 13,5 % af det indtastede, fordi brugeren har forkastet forslag til vers med cæsur, fremkaldt de usandsynlige og valgt et uden, mod i det hele 0,5 % [u].
”Ingen cæsur” er det dybeste lag i fornedrelsen fra eksemplariske vers, via rytmiske vers, via metriske vers til kun daktyliske vers, hvor rytmens spændstighed afløses af seksfodsgentagelsens monotoni. Alle ord betones helt ens og derfor ”normalt”, ganske rigtigt i overensstemmelse med prosaudtalens placering af betoningen, men uden et eneste ord med ”naturlig” fremhævelse af, hvordan prosaudtalens betoning også kan lyde emfatisk fyldestgørende. Netop disse vers, og kun disse, er i udtalen aldeles sammenfaldende med den forkætrede ”versaccent”.
Problemorienteret tilgang til manglende cæsur og begrænsning til en sidecæsur
________________________________________________________________________________
Tallene for den aldeles manglende cæsur taler for sig selv. Undladelsen, og den ubrudte remse af ”normale” ord gennem et vers, er svimlende sjælden, reelt 0,06 % beregnet både blandt tre fjerdedele og hos alle fra Vergil. Nævneværdige udsving forekommer ikke, tilfældigt måske i hyrdedigte og tidlige elegier op til 3 vers, ellers 1 eller 2 vers i nogle bøger eller sange, men i de fleste 0 overhovedet, dette talt blandt samtlige forfattere fra Vergil. (En fjerdedel omkring 1,0 % ses derfor at være 1,5 % før Vergil, med udsving op til Ennius 3,3 %, Lucilius 3,0 %, Lucrets i alle bøger mellem 1,3 % og 1,8 %, Catul og Horats noget nær ligeså, dog karakteristisk i Catuls heksameterdigte 0,6 %). Blandt 42 vers er det selvfølgelig letkøbt at citere et uimodståeligt euforiserende, når andre dog er anderledes:
Vergil: spargens umida mella soporiferumque papaver. [ ]!
men blandt 204 vers før Vergil, 116 hos Lucrets, kan lange stræk i verslisten Z) vel give fornemmelse af frit i luften hensvævende elementarpartikler uden orden.
Ubestridt fordrer man en cæsur, og 0,06 % er langt under tolerancetærsklen. Men som i alle foregående tabeller synes 1,0 % til 1,5 % at være skæringspunkt for, hvornår en afvigelse beror på ukendskab eller ligegyldighed, hver digter for sig, men bemærkelsesværdigt ofte den ene fjerdedel udskilt fra de øvrige tre fjerdedele. Der fordres ikke i gængs metrisk forskning et absolut alternativ, enten midtercæsur eller dobbelte sidecæsurer. Det skulle være tilstrækkeligt at finde en forsinket anden sidecæsur som alternativ til midtercæsuren – eller alternativ på alternativ.
Det må der sættes tal på til dokumentation. De to kolonner, Y) for kun anden sidecæsur og Z) for ingen cæsur, konfronteres derfor. Taget for sig er Y) rummeligere. Udsættelsen gennem ”normalt” betonede ord helt frem til et enkelt ”naturligt” ord i fjerde fod, umiddelbart i kontakt med versslutningens to ”normale” ord derefter, tæller reelt 0,32 %, hos alle fra Vergil 0,30 %, fem gange hyppigere end den totale mangels 0,06 %. (En fjerdedel omkring 1,2 % ses her at være 1,9 % før Vergil og dermed antagelig over en rimelig tolerancetærskel). Men hvad skulle tale for, at en afvigelse på 0,3 % må være fejlslagen og burde være undgået?
Det er der noget, der gør; men end ikke alle digtere fra Vergil stemmer overens. Den, der undgår at mangle cæsur, kan undlade at nøjes med anden sidecæsur. Under nulpuktet, med strengeste observans, ligger Ovids samlede forfatterskab, 0 vers med sidecæsuren, 5 vers uden cæsur, Martial 0 vers med sidecæsuren, 1 vers uden cæsur. På nulpunktet er Statius og Lucans samlede forfatterskab, 1 panisk vers med sidecæsuren (sedibus exsiluere patres, invisaque belli), 0 vers uden cæsur. Ligeligt, men på et højere niveau, ligger Juvenal, 9 vers med sidecæsuren, 6 vers uden cæsur, Persius 2 vers med sidecæsuren, 0 vers uden cæsur. (Før Vergil er balancen generelt tilsvarende, 247 vers med sidecæsuren, 204 vers uden cæsur, en lille forskel mellem 1,9 % og 1,5 %. Horats har 54 vers med sidecæsuren, 50 vers uden cæsur, Ennius endda kun 9 vers mod 13, Catul 10 vers mod 7, måske tilfældigt).
Andre, der undgår at mangle cæsur, kan dog være noget mere villige til at nøjes med anden sidecæsur. (Før Vergil er toleranceforskydningen behersket, men niveauet på mindst 2,0 %, Lucrets 149 vers med sidecæsuren, 116 uden cæsur, Lucilius 25 vers mod 18). Det springende punkt er tallene hos Vergil og hans øvrige efterfølgere. Vergil-pseudo ligger på 6 vers med sidecæsuren, 3 vers uden, Tibul på 5 vers mod 0, Properts på 14 mod 5, Ætna 7 vers mod 1. To af de største forfatterskaber dokumenterer en betydelig afvigelse. Vergil ligger på fulde 0,7 % med sidecæsuren, 0,1 % uden cæsur, både som helhed og i hvert værk for sig, hyrdedigtene 6 vers mod 3, Georgica 16 vers mod 2, Æneiden 69 vers mod 9, samlet 91 vers med sidecæsuren, 14 vers uden cæsur. Silius ligger på fulde 0,6 % med sidecæsuren, 0,1 % uden cæsur, 73 vers mod 7, endog i de første to tredjedele af 17 bøger kun 1 vers uden cæsur.
Denne usædvanlige konfrontation mellem fire store forfatterskaber, innovatoren Vergil og epigonen Silius mod to perfektionister, Ovid og Lucan, kan vel næppe anfægte argumentationen for balancen mellem ”naturlige” ord og ”normale” ord. Tallene på 0,7 % og 0,6 % er heller ikke problematiske som afvigelser. Men den arbejdshypotese, at cæsur alternativt forstås som midtercæsur eller dobbelte sidecæsurer, er ikke på helt sikker grund hos to af de fire store. Indrømmet, den er fostret under tilblivelsen af versbehandlingsprogrammet, som den er til uvurderlig nytte for, og under den første indskrivning af netop Catul og Martial tidligt i 1990’erne.
________________________________________________________________________________
Der håndhæves imidlertid almindeligvis et alternativ til alternativet! Kommer man ingen vegne med en midtercæsur eller en fod senere med en sidecæsur, fordi de begge er overskrevet af et flerstavelsesord, kan et ordmellemrum efter første korte stavelse i tredje fod vel være fyldestgørende. Forbilledet er græsk, men det latinske sprog er uegnet til at opbygge versrytme på det. Med kort slutstavelse er ethvert ord ”normalt” betonet, altså galt betonet. Der foreligger andetsteds allehånde optællinger af, hvor udbredt denne græske cæsur er hos udvalgte digtere i stikprøver af tekster. Men nej, der forelægges her en totalregistrering af, hvor sjældent en græsk cæsur er det eneste alternativ til alternativet, når ”naturligt” betonet cæsur efter lang stavelse glipper både i midtercæsur og anden sidecæsur.
Tallene er ikke udtrykt i nogen kolonne og versene ikke udskrevet i egen liste. De udgør en andel af kolonne X) og kolonne Z), der begge hverken har den ene eller den anden cæsur. På tre måder kan et flerstavelsesord overskrive stedet for cæsur. En kort, ikke elideret slutstavelse er den ene af dem og den eneste, der antyder en mulig græsk cæsur efter kort stavelse. (En elideret slutstavelse eller et længere ord er de to andre, som absolut ikke fører til cæsur). En kort slutstavelse, som opsøgt i versets midte, vil ende på kort ’e’ eller ’a’, der forudsættes ikke at blive elideret, eller den kan med kort vokal ende på konsonant foran næste ord, der da må begynde med vokal. Ellers er slutstavelsen lang, og der er ingen cæsur.
Lad det være sagt, at det samlede antal ord er 358, ret overskueligt til at opsøge blandt 622 vers i de to verslister, variabelt og uforudsigeligt fordelt blandt digterne, men med 54 % hos tre fjerdedele, 59 % hos en fjerdedel, således at det stadig i noget under halvdelen af de 622 vers er en elision eller et langt ord, der blokerer for at opnå den efter sigende alternativt mulige græske cæsur, mens også både den ene og den anden cæsur efter lang stavelse er udelukket.
Antallet af elisioner på det mislykkede sted for en uanvendelig græsk cæsur, når ganske højt, 215 blandt 622 vers, med Lucrets 82 vers, Vergil 41 vers, Juvenal 20 vers som de mest eliderende. Vel kan eliderede ord principielt have en ”usikker” betoning, der i sjældne tilfælde (og oftest ved elideret -que) lader rytmen rykke den betonede stavelse tilbage i ordet; men ved den udeblevne cæsur ligger betoningen fast. Den må falde på sidste lange stavelse før den eliderede, altså ”normalt”. Restsummen af de 622 vers er kun 49 med et langt ord hen over midtercæsurens sted.
Når derimod en sidecæsur i fjerde fod dog findes, om end utilstrækkeligt efter den anvendte definition, 456 gange i kolonne Y) med tilhørende versliste, hænder det, at den vage græske cæsur er der tillige, præcis et tostavelsesord tidligere. Her står valget altså mellem to afviste alternativer til en gyldig cæsur, hvor en sådan heller ikke findes! Det samlede antal ord er 176, med 33 % hos tre fjerdedele, 43 % hos en fjerdedel, således at der i den øvrige hovedpart af versene ikke er nogen art af cæsur i tredje fod, anerkendt eller ej. Digterne er indbyrdes forskellige. Små forfatterskaber kan have tilfældige udsving, Catul måske markant alle 10 vers, Tibul alle 5 vers, der hælder til begge alternativer. Flere ligger på gennemsnittet, Horats 16 af 54 vers, Vergil 30 af 91 vers, Properts 6 af 14 vers, men mærkbart lavt ligger Lucrets med 24 af 149 vers, ligesom Ovid overhovedet ikke har vers i kolonnne Y, hvor anden sidecæsur står alene. Hos dem ses den ikke at være et tilstrækkeligt alternativ til manglende midtercæsur. Den dobbelte sidecæsur er, hvad der hos Ovid om nogen ledsager og omkranser en mulig græsk midtercæsur. Men ganske anderledes har Silius i 60 af 73 vers ladet en tilsyneladende græsk cæsur følge op af et tostavelsesord og dermed i det mindste en enkelt sidecæsur, hvem ved, måske skolet i en teoridannelse, der ikke kan udledes af de foregående digteres praksis. — Elisioner er få her, Vergil har 10 ud af 32.
Bemærk, at cæsur ved -ve/-ue/-ne altid er angivet, men aldrig indregnet som mulig.
Om muligt tydeligere end versliste Y) viser versliste X) med den tilhørende kolonne │X)kun1.│ en aldeles konsekvent forfladigelse efter fire eller tre stavelser i to ord eller ét, flot ”naturligt”, derpå en remse af ”normalt” betonede verset ud, hvor anden sidecæsur udebliver. Omkring 0,2 % ligger begge de længste digte, Ovids Forvandlinger og Silius, på 0,5 % Vergil, ens i alle værker, men nær 0 vers alle elegiske tekster og Lucan. (En fjerdedel omkring 1,2 % har som vanligt Lucrets og Horats højere, op til 2,0 %, Catul og Martial lavt, Juvenal på 0,9 %).
# HVERKEN ORDMELLEMRUM MED MIDTERCÆSUR ELLER MED BEGGE SIDECÆSURER
________________________________________________________________________________
Flerstavelsesord hen over både midtercæsur og én sidecæsur eller begge,
med heksametres manglende cæsur 1076 gange i 83793 vers. │A)mangel│
Flerstavelsesord hen over midtercæsur og anden sidecæsur (1. sidecæsur alene),
med heksametres manglende cæsur 374 gange i 83793 vers. │X)kun1.│
Flerstavelsesord hen over første sidecæsur og midtercæsur (2. sidecæsur alene),
med heksametres manglende cæsur 456 gange i 83793 vers. │Y)kun2.│
Flerstavelsesord hen over både midtercæsur og begge sidecæsurer,
med heksametres manglende cæsur 246 gange i 83793 vers. │Z)ingen│
Flerstavelsesord hen over midtercæsur,
med pentametres manglende cæsur 14 gange i 15821 vers. │ A)ingen│
Enklitisk -ve/-ue/-ne (medtalt modsat -que), 18 gange i 99614 vers. │-/│
Par af korte ord er undtaget, hvor ordmellemrum til én sidecæsur står alene.
Understreget skrives det eneste ”naturligt” betonede ord, der ikke står forkert.
________________________________________________________________________________
FLERSTAVELSESORD HEN OVER VERSSLUTNING. KUN VERSLISTE HER. INGEN TABEL
________________________________________________________________________________
Sidste ord før versslutning fortsat i næste vers eller elideret af første ord i næste vers, 7 gange i 99614 vers, kun sidste ord i heksametre.
(Andre 24 gange elideret -que eller -ve, heraf 1 gang før pentameter).
________________________________________________________________________________
Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 5. bog (Oxford C.T.)
849 multa videmus enim rebus concurrere debe- [ ]
850 -re ut propagando possint procudere saecla;
Quintus Horatius Flaccus: Epistler, 2. bog (Oxford C.T.)
1. digt.
93 quanto cum fastu, quanto molimine circum- [ ]
94 -spectemus vacuam Romanis vatibus aedem!
Quintus Horatius Flaccus: Ars poetica (Oxford C.T.)
424 litibus implicitum, mirabor si sciet inter- [ ]
425 -noscere mendacem verumque beatus amicum.
Publius Vergilius Maro: Georgica, 1. bog (Oxford C.T.)
295 aut dulcis musti Volcano decoquit umo- [ ]
296 -rem et foliis undam trepidi despumat aëni.
Publius Vergilius Maro: Georgica, 2. bog (Oxford C.T.)
69 inseritur vero et fetu nucis arbutus horri- [1]
70 -da et steriles platani malos gessere valentis,
Publius Vergilius Maro: Georgica, 3. bog (Oxford C.T.)
449 et spumas miscent argenti vivaque sulpu- [ ]
450 -ra Idaeasque pices et pinguis unguine ceras
Publius Vergilius Maro: Æneiden, 7. sang (Oxford C.T.)
160 iamque iter emensi turris ac tecta Latino- [ ]
161 -rum ardua cernebant iuvenes muroque subibant.
________________________________________________________________________________
Appendix Vergiliana: Almendannelse (Oxford C.T.)
24 disciplina trahit? sic dicta et facta per omni- { }
25 -a ingrediens orto -que a uespere cuncta reuoluens
________________________________________________________________________________
Heksametre # Vers│A)mangel│-/│X)kun1.│Y)kun2.│Z)ingen│
Alle digtere*) 83793│1076 1,3│18│374 0,4│456 0,5│246 0,3│
kun før Vergil 13314│ 664 5,0│-5│213 1,6│247 1,9│204 1,5│
kun fra Vergil 70479│ 412 0,6│13│161 0,2│209 0,3│ 42 0,1│
Vergil-Statius 62533│ 354 0,6│12│121 0,2│198 0,3│ 35 0,1│
men alle andre 21260│ 722 3,4│-6│253 1,2│258 1,2│211 1,0│
Ennius 390│ 28 7,2│-1│ 6 1,5│ 9 2,3│ 13 3,3│
Lucilius 602│ 55 9,1│ │ 12 2,0│ 25 4,2│ 18 3,0│
Lucrets 7375│ 391 5,3│-1│126 1,7│149 2,0│116 1,6│
Verdens natur 1 1102│ 56 5,1│ │ 15 1,4│ 22 2,0│ 19 1,7│
Verdens natur 2 1173│ 60 5,1│ │ 21 1,8│ 24 2,0│ 15 1,3│
Verdens natur 3 1091│ 76 7,0│ │ 24 2,2│ 33 3,0│ 19 1,7│
Verdens natur 4 1276│ 59 4,6│ │ 18 1,4│ 22 1,7│ 19 1,5│
Verdens natur 5 1451│ 77 5,3│ │ 25 1,7│ 31 2,1│ 21 1,4│
Verdens natur 6 1282│ 63 4,9│-1│ 23 1,8│ 17 1,3│ 23 1,8│
Catul 794│ 22 2,8│ │ 5 0,6│ 10 1,3│ 7 0,9│
Digte 62 og 64 474│ 14 2,9│ │ 4 0,8│ 7 1,5│ 3 0,6│
Distikadigte 320│ 8 2,5│ │ 1 0,3│ 3 0,9│ 4 1,3│
Horats*) 4153│ 168 4,0│-3│ 64 1,5│ 54 1,3│ 50 1,2│
Satirer 1 1029│ 54 5,2│-1│ 19 1,8│ 20 1,9│ 15 1,5│
Satirer 2 1083│ 32 3,0│-1│ 13 1,2│ 12 1,1│ 7 0,6│
Epistler 1 1004│ 33 3,3│ │ 14 1,4│ 9 0,9│ 10 1,0│
Epistler 2 486│ 25 5,1│-1│ 8 1,6│ 8 1,6│ 9 1,9│
Ars poetica 476│ 23 4,8│ │ 10 2,1│ 5 1,1│ 8 1,7│
Vergil-pseudo*) 1273│ 14 1,1│ │ 5 0,4│ 6 0,5│ 3 0,2│
Myggen 412│ 4 1,0│ │ 1 0,2│ 3 0,7│ 0 - │
Skarven 538│ 4 0,7│ │ 2 0,4│ 2 0,4│ 0 - │
Vergil 12860│ 175 1,4│-6│ 70 0,5│ 91 0,7│ 14 0,1│
Hyrdedigte 830│ 15 1,8│ │ 6 0,7│ 6 0,7│ 3 0,4│
Georgica 2187│ 30 1,4│ │ 12 0,5│ 16 0,7│ 2 0,1│
Georgica 1 514│ 5 1,0│ │ 2 0,4│ 2 0,4│ 1 0,2│
Georgica 2 542│ 11 2,1│ │ 6 1,1│ 5 0,9│ 0 - │
Georgica 3 566│ 4 0,7│ │ 2 0,4│ 2 0,4│ 0 - │
Georgica 4 565│ 10 1,8│ │ 2 0,4│ 7 1,2│ 1 0,2│
Æneiden 9843│ 130 1,3│-6│ 52 0,5│ 69 0,7│ 9 0,1│
Æneiden 1 757│ 12 1,6│ │ 4 0,5│ 7 0,9│ 1 0,1│
Æneiden 2 794│ 14 1,8│-2│ 5 0,6│ 9 1,1│ 0 - │
Æneiden 3 711│ 12 1,7│ │ 5 0,7│ 6 0,8│ 1 0,1│
Æneiden 4 700│ 8 1,1│-1│ 1 0,1│ 5 0,7│ 2 0,3│
Æneiden 5 865│ 11 1,3│-1│ 7 0,8│ 3 0,3│ 1 0,1│
Æneiden 6 899│ 4 0,4│ │ 0 - │ 4 0,4│ 0 - │
Æneiden 7 811│ 7 0,9│-1│ 3 0,4│ 3 0,4│ 1 0,1│
Æneiden 8 728│ 5 0,7│ │ 0 - │ 5 0,7│ 0 - │
Æneiden 9 812│ 13 1,6│ │ 6 0,7│ 5 0,6│ 2 0,2│
Æneiden 10 902│ 14 1,6│ │ 4 0,3│ 10 1,1│ 0 - │
Æneiden 11 913│ 16 1,9│-1│ 7 0,8│ 8 0,9│ 1 0,1│
Æneiden 12 951│ 14 1,5│ │ 10 1,1│ 4 0,4│ 0 - │
Tibul 621│ 5 0,8│ │ 0 - │ 5 0,8│ 0 - │
Properts 2005│ 21 1,0│ │ 2 0,1│ 14 0,7│ 5 0,2│
Elegier 1 353│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Elegier 2 681│ 10 1,5│ │ 1 0,1│ 6 0,9│ 3 0,4│
Elegier 3 495│ 6 1,2│ │ 0 - │ 5 1,0│ 1 0,2│
Elegier 4 476│ 5 1,1│ │ 1 0,2│ 3 0,6│ 1 0,2│
*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger, se efter Juvenal
Heksametre Vers│A)mangel│-/│X)kun1.│Y)kun2.│Z)ingen│
Ovid 21542│ 27 0,1│-2│ 22 0,1│ 0 - │ 5 0,0│
Distikadigte 9550│ 2 0,0│-1│ 1 0,0│ 0 - │ 1 0,0│
Elskovsdigte 1228│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Skønhedsmidler 50│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Elskovskunsten 1164│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Midl.mod elskov 407│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Heltindebreve 531│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Kalenderen 1,2 794│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Kalenderen 3,4 919│ 1 0,1│ │ 0 - │ 0 - │ 1 0,1│
Kalenderen 5,6 773│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Elendighed 1,2 658│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Elendighed3,4,5 1108│ 1 0,1│-1│ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Sortehavet 1,2 764│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Sortehavet 3,4 833│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Ibis 321│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 11992│ 25 0,2│-1│ 21 0,2│ 0 - │ 4 0,0│
Forvandlinger 1 780│ 3 0,4│ │ 3 0,4│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 2 875│ 1 0,1│ │ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 3 733│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 4 802│ 3 0,4│ │ 2 0,2│ 0 - │ 1 0,1│
Forvandlinger 5 678│ 1 0,1│ │ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 6 721│ 1 0,1│ │ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 7 866│ 2 0,2│ │ 1 0,1│ 0 - │ 1 0,1│
Forvandlinger 8 887│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 9 797│ 2 0,3│ │ 1 0,1│ 0 - │ 1 0,1│
Forvandlinger 10 739│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 11 795│ 1 0,1│ │ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 12 623│ 2 0,3│ │ 2 0,3│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 13 966│ 4 0,4│ │ 3 0,3│ 0 - │ 1 0,1│
Forvandlinger 14 851│ 1 0,1│-1│ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Forvandlinger 15 879│ 4 0,5│ │ 4 0,5│ 0 - │ 0 - │
Anonym Ætna 647│ 10 1,5│ │ 2 0,3│ 7 1,1│ 1 0,2│
Lucan 8060│ 1 0,0│ │ 0 - │ 1 0,0│ 0 - │
Borgerkrigen 1 695│ 1 0,1│ │ 0 - │ 1 │ 0 - │
Borgerkrigen 2 736│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 3 762│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 4 824│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 5 815│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 6 830│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 7 872│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 8 872│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 9 1108│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Borgerkrigen 10 546│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
SiliusItalicus 12203│ 99 0,8│-4│ 19 0,2│ 73 0,6│ 7 0,1│
Puniske krig 1 694│ 6 0,9│-1│ 2 0,3│ 4 0,6│ 0 - │
Puniske krig 2 707│ 5 0,7│ │ 0 - │ 5 0,7│ 0 - │
Puniske krig 3 713│ 6 0,8│-1│ 2 0,3│ 4 0,6│ 0 - │
Puniske krig 4 829│ 3 0,4│ │ 0 - │ 2 0,2│ 1 0,1│
Puniske krig 5 678│ 9 1,3│ │ 2 0,3│ 7 1,0│ 0 - │
Puniske krig 6 716│ 3 0,4│ │ 0 - │ 3 0,4│ 0 - │
Puniske krig 7 750│ 6 0,8│ │ 0 - │ 6 0,8│ 0 - │
Puniske krig 8 678│ 4 0,6│ │ 3 0,4│ 1 0,1│ 0 - │
Puniske krig 9 657│ 9 1,4│-1│ 3 0,5│ 6 0,9│ 0 - │
Puniske krig 10 658│ 7 1,1│ │ 0 - │ 7 1,1│ 0 - │
Puniske krig 11 611│ 8 1,3│ │ 0 - │ 8 1,3│ 0 - │
Puniske krig 12 752│ 4 0,5│ │ 1 0,1│ 2 0,3│ 1 0,1│
Puniske krig 13 895│ 5 0,6│ │ 0 - │ 5 0,6│ 0 - │
Puniske krig 14 688│ 8 1,2│ │ 2 0,3│ 4 0,6│ 2 0,3│
Puniske krig 15 823│ 7 0,9│ │ 3 0,4│ 3 0,4│ 1 0,1│
Puniske krig 16 700│ 4 0,6│ │ 0 - │ 3 0,4│ 1 0,1│
Puniske krig 17 654│ 5 0,8│-1│ 1 0,2│ 3 0,5│ 1 0,2│
Heksametre Vers│A)mangel│-/│X)kun1.│Y)kun2.│Z)ingen│
Statius 3322│ 2 0,1│ │ 1 0,0│ 1 0,0│ 0 - │
Lejlighedsdigt 1 690│ 1 0,1│ │ 1 0,1│ 0 - │ 0 - │
Lejlighedsdigt 2 638│ 1 0,1│ │ 0 - │ 1 0,1│ 0 - │
Lejlighedsdigt 3 763│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Lejlighedsdigt 4 390│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Lejlighedsdigt 5 763│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Persius 649│ 5 0,8│-1│ 3 0,5│ 2 0,3│ 0 - │
Martial 3351│ 4 0,1│ │ 3 0,1│ 0 - │ 1 0,0│
Spect,epig 13,14 463│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Epigram 1,2,3 651│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Epigram 4,5,6 619│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Epigram 7,8,9 862│ 2 0,2│ │ 1 0,1│ 0 - │ 1 0,1│
Epigram 10,11,12 756│ 2 0,3│ │ 2 0,3│ 0 - │ 0 - │
Juvenal 3877│ 49 1,3│ │ 34 0,9│ 9 0,2│ 6 0,2│
Satirer 1 990│ 6 0,6│ │ 4 0,4│ 1 0,1│ 1 0,1│
Satirer 2 700│ 5 0,7│ │ 2 0,3│ 2 0,3│ 1 0,1│
Satirer 3 669│ 8 1,2│ │ 6 0,9│ 0 - │ 2 0,3│
Satirer 4 703│ 9 1,3│ │ 7 1,0│ 2 0,3│ 0 - │
Satirer 5 815│ 21 2,6│ │ 15 1,8│ 4 0,5│ 2 0,2│
*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger:
Sulpicia, sølv 70│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
*) Horats epoder 75│ 1 1,3│ │ 0 - │ 0 - │ 1 1,3│
Vergil-ps Salat. 121│ 1 0,8│ │ 1 0,8│ 0 - │ 0 - │
Vergil-ps Forban.183│ 4 2,2│ │ 1 0,5│ 1 0,5│ 2 1,1│
Vergil-ps Værts. 19│ 1 5,3│ │ 0 - │ 0 - │ 1 5,3│
Pseudonymt, anonymt og middelalderligt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle korte digte 382│ 3 0,8│ │ 2 0,5│ 1 0,3│ 0 - │
App: Mæcenas 89│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
App: Priapea 2│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
App: Catalepton 63│ 1 1,6│ │ 0 - │ 1 1,6│ 0 - │
App: Almendannelse26│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
App: Morgenroser 25│ 1 4,0│ │ 1 4,0│ 0 - │ 0 - │
Ovid: Fiskeri 129│ 1 0,8│ │ 1 0,8│ 0 - │ 0 - │
Horats: Oder 48│ 0 - │ │ 0 - │ 0 - │ 0 - │
Petrarca (dele) 1623│ 5 0,3│ │ 1 0,1│ 4 0,2│ 0 - │
Afrikanske krig 1269│ 4 0,3│ │ 1 0,1│ 3 0,2│ 0 - │
Hyrdedigte 354│ 1 0,3│ │ 0 - │ 1 0,3│ 0 - │
Pontano (dele) 517│ 7 1,5│ │ 4 0,8│ 1 0,2│ 2 0,4│
Pentametre # Vers│ A)ingen│
Alle digtere*) 15821│ 14 0,1│
alle uden Ovid 6274│ 14 0,2│
Ovid alene 9547│ 0 - │
Tibul—Ovid 12172│ 1 0,0│
men begge andre 3649│ 13 0,4│
Catul 321│ 11 3,4│
Tibul 620│ 0 - │
Properts 2005│ 1 0,1│
Elegier 1 353│ 1 0,3│
Elegier 2 681│ 0 - │
Elegier 3 495│ 0 - │
Elegier 4 476│ 0 - │
Ovid 9547│ 0 - │
Elskovsdigte 1228│ 0 - │
Skønhedsmidler 50│ 0 - │
Elskovskunsten 1164│ 0 - │
Midl.mod elskov 407│ 0 - │
Heltindebreve 531│ 0 - │
Kalenderen 1,2 794│ 0 - │
Kalenderen 3,4 918│ 0 - │
Kalenderen 5,6 773│ 0 - │
Elendighed 1,2 658│ 0 - │
Elendighed3,4,5 1108│ 0 - │
Sortehavet 1,2 763│ 0 - │
Sortehavet 3,4 832│ 0 - │
Ibis 321│ 0 - │
Martial 3307│ 1 0,0│
Spect,epig 13,14 464│ 0 - │
Epigram 1,2,3 638│ 0 - │
Epigram 4,5,6 587│ 0 - │
Epigram 7,8,9 862│ 0 - │
Epigram 10,11,12 756│ 1”0,1│
*) Få vers, der kun indgår i sammentællinger:
Lucilius (”citat) 2│ ”50,0│
Vergil-ps Værts. 19│ 0 - │
Pseudonymt og anonymt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle anonyme 178│ 0 - │
App: Mæcenas 89│ 0 - │
App: Priapea 2│ 0 - │
App: Catalepton 63│ 0 - │
App: Morgenroser 24│ 0 - │
Pontano (dele) 518│ 0 - │
Data og analyse 2-5 Prossimo Romersk fod på daktylisk vers, 5
Ritorna a LECTOR “Romersk fod på daktylisk vers, 1 til 5“
Kapitlet er uændret som affattet, før der i april 2020 og i august 2020 var tanke for at indlæse Lectio poetarum omnium, at oprette hjemmesiden LatinaLectio og at offentliggøre hele Corpus poetarum omnium i 68 arkiver og i 497 lydfiler.
- Statius, Petrarca og Pontano er fra maj 2021 dokumenteret, Statius indregnet.
LatinaLectio 