Romersk fod på daktylisk vers

Studi da pubblicare, contenuto, capitolo primo
Piedi romani sui dattili (nessun riassunto, no summary)


ROMERSK FOD
PÅ DAKTYLISK VERS

Metrum, rytme og accent på latin,
alle 620.000 ord fra Ennius til Juvenal








Niels Felskov



AKADEMIET  FOR  TEORETISK  OG  ANVENDT  METRIK
2020 

Trosbekendelse


Vi forsager Daktylen og alle dens antegninger
og al dens versaccent.

Vi tror på Metrikken den andægtige, 
versslutningens og cæsurens skaber.

Vi tror på Rytmen, 
dens entydige lyd, der bærer,
som er understøttet ved ordmellemrum, 
hørt i sprogets værdier
- fint under Ovidius Naso -
bortskaffet, død og begravet,
nedfaldet med Romerriget,
i tredje årtusind uden stor opstandelse
forsvundet i den blå luft,
tilsidesat på de højere læreanstalter,
hvortil den skal komme
at forskønne levende sprog og døde.

Vi tror på Eksemplet, 
de vældige almindelige talevers,
de heldige påfund, afvigelsernes forladelse,
tekstens opstandelse og den evige lyd. 


Approberet på Concilium Sebiense
MMXIX / N. Felskov 

INDSATS AF ROMERSK FOD PÅ DAKTYLISK VERS I TO PROBLEMFORMULERINGER
________________________________________________________________________________

Indsatsen har varet i seks årtier, med års mellemrum. Delresultaterne blev forelagt i 1966 og 1998, publiceret hovedsagelig i 1972, 1996, 1998 og 2019, med nye metoder inddraget pædagogisk og udgivet i skolebøger 1996. Fra første fremtræden har det været dels en bekendelse til, at daktyliske vers både for grækere og romere beror på stavelseskvantitet og vokallængde i daktyler og spondæer, dels en forsagelse af den håbløse antagelse, at daktyl og spondæ under metrisk skandering må gøres ens ved at betone første stavelse med en påstået ”versaccent”. Ad den pædagogisk frugtbare omvej i 1990’erne, at en vokal er kort eller lang, en stavelse kaldes let eller tung, en fod lyder som anapæst eller spondæ, er tilbagetoget gået ud af pædagogikken siden 2001 til genbrug af klassisk terminologi, lang stavelse og to korte i daktyl, lang stavelse og lang i spondæ, men i alle årene siden 1965 med fast overbevisning om, at lang stavelse (sidst) må identificeres med to korte ved lyden af to toner, en modulerende tonebevægelse, der må siges at være ”naturlig”, hvorimod lyden af lang stavelse i daktyl så vel som (først) i spondæ er alt andet end moduleret og dog ”normal”. At kunne udstrække og modulere den naturlige lange stavelse og indskrænke den normale lange stavelse, ofte i forløb af tre, fem, syv eller ni tilsyneladende ens stavelser gennem spondæer, har i mange års læsning og undervisning været oplevet og hævdet som indsats af romersk fod på daktylisk vers.

Med vekslende tilgang til årsag og virkning blev betoning af versenes ord i de år enten set som resultat af det formelle krav til versslutning og cæsur, tillempet fra grækerne. Eller lyden af cæsur som modstykke til versslutning blev hørt som resultat af digternes normalisering af ordenes betoningsfordeling, en reguleret vekslen mellem de naturligt betonede stavelser og de normalt betonede, adskilt af ubetonede. Naturligt og normalt er med føje blevet valgt som positivt værdiladede.

Viljen til at kunne undervise i verslæsning førte i 1990’erne til konstruktion af et versbehandlingsprogram, der kort fortalt udskrev lette og tung som anapæst, tung og tung som spondæ, med markeret cæsur, men under accept af, at betoningen undervejs kunne være vilkårlig, anapæst eller ánapæst, spondæ eller spóndæ. Pædagogisk tilfredsstillende, men for den nogenlunde trænede læser (ingen andre har meldt sig) underligt unødvendigt, når enhver tekst kunne tages fra bogen og ubesværet læses højt således skanderet, uden versaccent. Efter et pilotprojekt igennem 2018 om 35.000 ord kun i pentametre af Ovid, der afslørede hans lammende binding sidst i hvert vers til betoninger, morfologisk, syntaktisk og leksikalt, stod følgende to udfordringer parat til indsats af romersk fod på daktylisk vers:
Hvorfor er det så ubesværet at læse vers højt, korrekt både som tekst og system?
Hvor langt er vi fra at kunne hævde, på grundlag af en respekteret kvantiterende metrik, at betoning, betoning, betoning var altafgørende for digternes vers?

Svarene er tre. Vi er kommet to årtusinder fra digterne og kan hverken forlade os på deres egne indforståede antydninger eller på antikke grammatikeres syntese af græsk og latinsk metrik. Det er så langt fra. — Der er tre århundreder fra Ennius til Juvenal i et spand af 620.000 vers, og vi kan ikke dokumentere, at de skrev og læste ens. Det er så langt fra. — Men med alle data til rådighed er der dokumentation for, at mange forfatterskaber, efter-hånden opfattet som tre fjerdedele af alt overleveret, fulgte betoningernes regelsæt som en norm blandt otte digtere, med udelukkelse kun af fem, der gik forud for normdannelsen, og tre, der senere valgte at hælde til de gamles løsere struktur. Det bliver da det tredje svar. 

Alle vers opfyldte altid det basale krav til fødder. Næsten alle respekterede en cæsur. Langt de fleste lod sig indordne i en given rytme af passende betoninger. Så mange som muligt blev af disse normaliserende digtere forankret i flerstavelses-ordenes ufravigelige betoninger, henholdsvis naturlige og normale, i eksemplariske vers. Hvor langt er vi fra? Hvor langt er vi fra 100 % eksemplariske? Afvigelserne tælles punkt for punkt i få pro-mille eller cirka én procent. Det er ikke så langt fra, men forudsætter, at den ene fjerdedel - gamle poeter og sene efterlignere - problematiseres for sig, når nu deres afvigelser kan løbe op i tocifrede procenter.

Alt foreligger og forelægges fra enmandsinstitutionen Akademiet for teoretisk og anvendt Metrik i store tekstfiler: Corpus Poetarum Omnium, vers med 620.000 ord. (80.000 heksa-metre og 16.000 pentametre udskilt). Romersk fod på daktylisk vers, kommenterede tabeller og versudskrifter. Dertil Bilag, kommenterede ordudskrifter. Indlæst i Lectio Poetarum Omnium. Alt åbent for studier i tekst, metrum og rytme. 

CORPUS POETARUM OMNIUM, typis N. Felskov, MMXIX
62 arkiver à 99 felter/skærmbilleder, i rækkefølge som indtastet.

1. del.  Neoterisk-satirisk: Fra Catul til Juvenal
Gajus Valerius Catullus: Digte [Carmina]
Marcus Valerius Martialis: Dyrekampene [Spectacula]
Marcus Valerius Martialis: Epigrammer [Epigrammata]
Quintus Horatius Flaccus: Epoder [Epodi]
Quintus Horatius Flaccus: Epistler [Epistulae]
Quintus Horatius Flaccus: Satirer [Sermones]
Quintus Horatius Flaccus: Ars poetica [Ars poetica]
Aules Persius Flaccus: Satirer [Saturae]
Sulpicia, sølvalderens: Digt [Carmen]
Decimus Iunius Iuvenalis: Satirer [Saturae]

2. del.  Arkaisk-episk: Fra Ennius til Lucan
Publius Vergilius Maro: Hyrdedigte [Bucolica]
Publius Vergilius Maro: Georgica [Georgica]
Publius Vergilius Maro: Æneiden [Aeneis]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Myggen [Culex]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Salaten [Moretum]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Skarven [Ciris]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Forbandelser [Dirae]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Værtshusholder [Copa]
Publius Vergilius Maro (pseudo): Ætna [Aetna]
Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen [Bellum civile]
Quintus Ennius: Annaler [Annales]
Titus Lucretius Carus: Om verdens natur [Rerum natura]
Gajus Lucilius: Satirer [Saturae]

3. del.  Elegisk-mytologisk: Fra Tibul til Ovid
Publius Ovidius Naso: Elskovsdigte [Amores]
Publius Ovidius Naso: Skønhedsmidler [Medicamina]
Publius Ovidius Naso: Elskovskunsten [Ars amandi]
Publius Ovidius Naso: Midler mod elskov [Remedia]
Publius Ovidius Naso: Heltindebreve[Heroides]
Publius Ovidius Naso: Kalenderen [Fasti]
Publius Ovidius Naso: Forvandlinger [Metamorphoses]
Publius Ovidius Naso: Elendighed [Tristia]
Publius Ovidius Naso: Fra Sortehavet [Ex Ponto]
Publius Ovidius Naso: Ibis [Ibis]
Albius Tibullus: Elegier [Carmina]
Sextus Propertius: Elegier [Carmina]

4. del.  Epigonisk-historisk: Silius Italicus:
Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig [Punica]

Tabeller og versudskrifter her i ændret rækkefølge:
Ennius, Lucilius, Lucretius, Catullus, Horatius, Vergilius (pseudo), Vergilius, Tibullus, Propertius, Ovidius, Anonym: Ætna, Lucanus, Silius Italicus, Persius, Martialis, Iuvenalis, Sulpicia

Andre pseudonyme og fragmenter står skrevet og talt for sig, men ikke i sammentællinger. (Alle andre versemål af samme digtere er med, dog kun ellevestavelsesvers metrisk centreret, og Horats’ oder er udeladt). 
NB! cæsur ses i to blanktegn, centreret, men programmets fødder ses ikke! 
[ ] programmet kender ikke vokalkvantitet, men har fundet fødder og cæsur 
[1] brugeren har valgt 1. prioritet, eller [2], eller en usandsynlig [u].
 ]! uden cæsur, eller forkert efter enstavelsesord. ]? ellers uden cæsur. 

1)   Eksemplarisk, rytmisk, metrisk og daktylisk
-	naturligt og normalt betonede flerstavelsesord

2)   Rytmisk, metrisk og daktylisk,
men ikke eksemplarisk
-	afvigende fra flerstavelsesord i cæsur
-	afvigende fra flerstavelsesord i versslutning

3)   Metrisk og daktylisk,
men hverken eksemplarisk eller rytmisk
-	overblik over cæsurer
-	forkert betonede flerstavelsesord før cæsur
-	forkert betonede flerstavelsesord før versslutning

4)   Daktylisk,
men hverken eksemplarisk, rytmisk eller metrisk
-	for mange normalt betonede flerstavelsesord
-	udelukkende normalt betonede flerstavelsesord

5)   Eksemplarisk, rytmisk, metrisk eller daktylisk,
men tungt spondæisk
-	overblik over diæreser
-	unormalt betonede flerstavelsesord 





Bilag til 2): udskrifter af afvigende ord	#  søg tabel
Bilag til 3): udskrifter af forkerte ord	) søg afsnit
Bilag til 5): udskrifter af unormale ord	eller søg ord
 
FORFATTERNES VÆRKER PÅ VERS BESTÅENDE AF ORD
________________________________________________________________________________

Forfatterne er afgrænset til den førklassiske og klassiske oldtid i guldalder og sølvalder. Under indskrivning i eget versbehandlingsprogram halvvejs i 1990’erne og tilendebragt det seneste par år blev rækkefølgen uforanderligt fastlagt som hele afsluttede forfatterskaber af beslægtet litteratur, erkendt som tredelingen af neoterisk-satirisk, arkaisk-episk, elegisk-mytologisk, hvortil på det seneste kom epigonisk-historisk. Især Statius er ikke kommet med i ”alle” 620.000 ord fra Ennius til Juvenal. Alt er indtastet til studiebrug og lystlæsning, de tidligste også til mulig udskrift som skolepensum. Disse har mere rundhåndet brug af store bogstaver og dobbelte anførselstegn end de senere, der enten følger udgivernes skriftbillede nøje eller begrænser stort bogstav til navne og digtets første ord. 

Tabeller og versudskrifter er her derimod konsekvent omdisponeret til en tilstræbt kronologi. Det er Ennius, Lucilius, Lucrets, Catul og Horats, der ikke tror på en fælles normdannelse, og de følges for en del af Persius, Martial og Juvenal, i det væsentlige i et fællesskab om den satiriske genre, men i alt kun med en fjerdedel af alle vers. Blandt dem indgår de tre mellemstore forfatterskaber med mellem 3300 og 4200 heksametre og Lucrets med det dobbelte, hvorimod de fire største med mellem 8000 og 22000, Lucan, Silius Italicus, Vergil og Ovid, tegner hovedparten af de otte normaliserende poeter, ledsaget af et udvalg af Appendix Vergiliana, samt Tibul, Properts og det antagelig senere anonyme digt om Ætna, i alt tre fjerdedele, også når nær 16000 pentametre er indregnet og fordelt. Ovid har et fragment og Appendix Vergiliana en restgruppe, medtaget som indskrevet uden for sammentælling, hvorimod et vist antal af Ovids heltindebreve og Tibuls påståede elegier ud over de første to bøger slet ikke er med, fordi deres ægthed betvivles.

Tabellerne samler de hele forfatterskaber på mere end 300 vers, men opdeler dem i stati-stisk troværdige blokke på mere end 300, typisk to eller tre gange så mange og helt op til fem gange så mange, ikke altid hver bog, sang eller digtsamling for sig. Der tælles jo i promiller, og hvert vers er en promille af tusind. Derfor er nogle enkelte helt korte digte henvist til en fodnote og dog talt med alligevel.

Næsten alle tabeller vil vise den samme ejendommelige bekræftelse af procentberegningens pålidelighed. Hver digter er på den ene side typisk sig selv lig inden for et ganske snævert udsving, hvis forfatterskabet er opdelt i blokke. Digterne adskiller sig på den anden side typisk væsentligt fra hinanden, både som helhed og i blokke af deres værker. Det ses i tabeller over afvigende ord, forkerte ord og manglende cæsur, også i frie varianter som alternativ cæsur og unormalt betonede ord. Overensstemmelse mellem digtere kan gerne bero på direkte påvirkning, som fra Horats til Juvenal, fra Lucan til Silius Italicus, fra Ovid til de seneste elegier af Properts. Betydelige udsving hos den enkelte digter er sjældne, men ses klart hos Properts og noget hos Horats, antagelig kronologisk, påfaldende hos Catul i forskelle mellem heksameterdigte og distikadigte. Også Ovid bliver ældre!

Ord er konsekvent optalt, som de fremstår i versbehandlingsprogrammet, ikke i de tekst-udgaver, versene er indskrevet fra på tastatur. For det blotte antal betyder det, at enklitisk -que 1047 gange i en nødvendig cæsur er talt som et ord. For optællinger af gentagelse i anden sammenhæng af samme ord, hver forfatter for sig, betyder det den frihed, at der i programmet ubesværet kan sættes navn, titel eller versemål som søge-kriterium, men derimod den begrænsning, at der konsekvent findes det antal vers, hvori ord forekommer. Samme ord to gange i et vers tælles altså med én gang. Al tekst skal i programmet søges uden indsatte ekstra mellemrumstegn!

Tabellen over antal ord taler stort set for sig selv. Der vil i hvert heksameter altid være gennemsnitlig mellem seks og syv ord (både færrest og flest hos Catul!), meget nær seks ord i hvert pentameter. Udsving digterne imellem beror ikke på nogen normalisering hos den store gruppe, men for en del nok på flere eller færre elisioner (få hos Ovid, men ikke udslaggivende), og ellers på stilforskel mellem talesprogsvers i satirer, hyrdedigte, elegier og epigrammer med mere end seks trekvart ord, modsat fortællende poesi med seks et halvt ord ned til seks et kvart i heksametrene. Udsving pentametrene imellem synes mere tilfældige og byder knap på andre stilforskelle end Ovids Kalenderen, der i det hele nærmer sig de fortællende Forvandlinger. Modsat det anførte ligger Lucrets’ fortællende værk temmelig højt i antal ord, Juvenals satiriske genre temmelig lavt.
 
Heksametre  #   Vers│ Antal ord │ Pentametre      Vers│ Antal ord │Begge│ = ord│

Alle digtere*) 80471│524780 6,52│ Alle digtere*) 15821│ 95194 6,02│96292│619974│ 

kun før Vergil 13314│ 88146 6,62│ alle uden Ovid  6274│ 37874 6,04│             
kun fra Vergil 67157│436314 6,50│ Ovid alene      9547│ 57320 6,00│             

Vergil--Silius 59211│384584 6,50│ Tibul--Ovid    12172│ 73066 6,00│             
men alle andre 21260│140196 6,59│ men begge andre 3649│ 22128 6,06│             

Ennius           390│  2484 6,37│

Lucilius         602│  4215 7,01│ Lucilius (citat)   2│    10 5,00│  604│  4225│

Lucrets         7375│ 48581 6,59│
Verdens natur 1 1102│  7187 6,52│
Verdens natur 2 1173│  7616 6,49│
Verdens natur 3 1091│  7354 6,74│
Verdens natur 4 1276│  8528 6,68│
Verdens natur 5 1451│  9447 6,51│
Verdens natur 6 1282│  8449 6,59│

Catul            794│  5116 6,44│ Catul            321│  1873 5,83│ 1115│  6989│
Digte 62 og 64   474│  2888 6,09│
Distikadigte     320│  2234 6,98│ Distikadigte     321│  1873 5,83│  641│  4107│

Horats*)        4153│ 27750 6,68│
Satirer 1       1029│  6982 6,79│
Satirer 2       1083│  7286 6,73│
Epistler 1      1004│  6697 6,67│
Epistler 2       486│  3198 6,58│
Ars poetica      476│  3106 6,53│

Vergil-pseudo*) 1273│  8124 6,38│ Vergil-pseudo*)   19│   111 5,84│ 1292│  8235│
Myggen           412│  2610 6,33│
Skarven          538│  3447 6,41│

Vergil         12860│ 83847 6,52│
Hyrdedigte       830│  5633 6,79│
Georgica        2187│ 14244 6,51│
Georgica 1       514│  3319 6,46│
Georgica 2       542│  3530 6,51│
Georgica 3       566│  3724 6,58│
Georgica 4       565│  3671 6,50│
Æneiden         9843│ 63970 6,50│(165 ord i versstumper indgår ingen steder)
Æneiden 1        757│  4920 6,50│
Æneiden 2        794│  5178 6,52│
Æneiden 3        711│  4531 6,37│
Æneiden 4        700│  4582 6,55│
Æneiden 5        865│  5576 6,45│
Æneiden 6        899│  5864 6,52│
Æneiden 7        811│  5229 6,45│
Æneiden 8        728│  4656 6,40│
Æneiden 9        812│  5326 6,56│
Æneiden 10       902│  5922 6,57│
Æneiden 11       913│  5942 6,51│
Æneiden 12       951│  6244 6,57│

Tibul            621│  4278 6,89│ Tibul            620│  3686 5,95│ 1241│  7964│

Properts        2005│ 13460 6,71│ Properts        2005│ 12060 6,01│ 4010│ 25520│
Elegier 1        353│  2352 6,66│ Elegier 1        353│  2040 5,78│  706│  4392│
Elegier 2        681│  4635 6,81│ Elegier 2        681│  4177 6,13│ 1362│  8812│
Elegier 3        495│  3314 6,69│ Elegier 3        495│  2976 6,01│  990│  6290│
Elegier 4        476│  3159 6,64│ Elegier 4        476│  2867 6,02│  952│  6026│

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger, se efter Juvenal
 
Heksametre      Vers│ Antal ord │ Pentametre      Vers│ Antal ord │Begge│ = ord│

Ovid           21542│143031 6,64│ Ovid            9547│ 57320 6,00│31089│200351│
Distikadigte    9550│ 64717 6,78│ Distikadigte    9547│ 57320 6,00│19097│122037│
Elskovsdigte    1228│  8260 6,73│ Elskovsdigte    1228│  7385 6,01│ 2456│ 15645│
Skønhedsmidler    50│   319 6,38│ Skønhedsmidler    50│   293 5,86│  100│   612│
Elskovskunsten  1164│  7807 6,70│ Elskovskunsten  1164│  7097 6,10│ 2328│ 14904│
Midl.mod elskov  407│  2766 6,80│ Midl.mod elskov  407│  2509 6,16│  814│  5275│
Heltindebreve    531│  3568 6,72│ Heltindebreve    531│  3194 6,02│ 1062│  6762│
Kalenderen 1,2   794│  5277 6,65│ Kalenderen 1,2   794│  4714 5,94│ 1588│  9991│
Kalenderen 3,4   919│  6074 6,61│ Kalenderen 3,4   918│  5448 5,93│ 1837│ 11522│
Kalenderen 5,6   773│  5119 6,62│ Kalenderen 5,6   773│  4622 5,98│ 1546│  9741│
Elendighed 1,2   658│  4508 6,85│ Elendighed 1,2   658│  3882 5,90│ 1316│  8390│
Elendighed3,4,5 1108│  7743 6,99│ Elendighed3,4,5 1108│  6659 6,01│ 2216│ 14402│
Sortehavet 1,2   764│  5335 6,98│ Sortehavet 1,2   763│  4613 6,05│ 1527│  9948│
Sortehavet 3,4   833│  5790 6,95│ Sortehavet 3,4   832│  5021 6,03│ 1665│ 10811│
Ibis             321│  2151 6,70│ Ibis             321│  1883 5,87│  642│  4034│
Forvandlinger  11992│ 78314 6,53│
Forvandlinger 1  780│  5110 6,55│
Forvandlinger 2  875│  5722 6,54│
Forvandlinger 3  733│  4913 6,70│
Forvandlinger 4  802│  5201 6,49│
Forvandlinger 5  678│  4425 6,53│
Forvandlinger 6  721│  4685 6,50│
Forvandlinger 7  866│  5579 6,44│
Forvandlinger 8  887│  5733 6,46│
Forvandlinger 9  797│  5248 6,58│
Forvandlinger 10 739│  4897 6,63│
Forvandlinger 11 795│  5174 6,51│
Forvandlinger 12 623│  4058 6,51│
Forvandlinger 13 966│  6384 6,61│
Forvandlinger 14 851│  5539 6,51│
Forvandlinger 15 879│  5646 6,42│

Anonym Ætna      647│  4204 6,50│

Lucan           8060│ 51094 6,34│
Borgerkrigen 1   695│  4386 6,31│
Borgerkrigen 2   736│  4647 6,31│
Borgerkrigen 3   762│  4768 6,26│
Borgerkrigen 4   824│  5154 6,25│
Borgerkrigen 5   815│  5185 6,36│
Borgerkrigen 6   830│  5166 6,22│
Borgerkrigen 7   872│  5588 6,41│
Borgerkrigen 8   872│  5619 6,44│
Borgerkrigen 9  1108│  7076 6,39│
Borgerkrigen 10  546│  3505 6,42│

SiliusItalicus 12203│ 76546 6,27│
Puniske krig 1   694│  4294 6,19│
Puniske krig 2   707│  4362 6,17│
Puniske krig 3   713│  4381 6,14│
Puniske krig 4   829│  5209 6,28│
Puniske krig 5   678│  4205 6,20│
Puniske krig 6   716│  4507 6,29│
Puniske krig 7   751│  4748 6,32│
Puniske krig 8   678│  4252 6,27│
Puniske krig 9   657│  4137 6,30│
Puniske krig 10  658│  4234 6,43│
Puniske krig 11  611│  3883 6,36│
Puniske krig 12  752│  4716 6,27│
Puniske krig 13  895│  5700 6,37│
Puniske krig 14  688│  4231 6,15│
Puniske krig 15  823│  5134 6,24│
Puniske krig 16  700│  4433 6,33│
Puniske krig 17  654│  4120 6,30│
 
Heksametre      Vers│ Antal ord │ Pentametre      Vers│ Antal ord │Begge│ = ord│

Persius          649│  4453 6,86│

Martial         3351│ 22081 6,59│ Martial         3307│ 20134 6,09│ 6658│ 42215│
Spect,epig 13,14 463│  2969 6,41│ Spect,epig 13,14 464│  2795 6,02│  927│  5764│
Epigram 1,2,3    651│  4381 6,73│ Epigram 1,2,3    638│  3980 6,24│ 1289│  8361│
Epigram 4,5,6    619│  4097 6,62│ Epigram 4,5,6    587│  3532 6,02│ 1206│  7629│
Epigram 7,8,9    862│  5617 6,52│ Epigram 7,8,9    862│  5249 6,09│ 1724│ 10866│
Epigram 10,11,12 756│  5017 6,64│ Epigram 10,11,12 756│  4578 6,06│ 1512│  9595│

Juvenal         3877│ 25058 6,46│
Satirer 1        990│  6412 6,48│
Satirer 2        700│  4497 6,42│
Satirer 3        669│  4349 6,50│
Satirer 4        703│  4521 6,43│
Satirer 5        815│  5279 6,48│

*) Kortere end 300 vers, der kun indgår i sammentællinger:
Sulpicia, sølv    70│   458 6,54│
*) Horats epoder  75│   481 6,41│
Vergil-ps Salat. 121│   760 6,28│
Vergil-ps Forban.183│  1179 6,44│
Vergil-ps Værts.  19│   128 6,74│ Vergil-ps Værts.  19│   111 5,84│   38│   239│

Pseudonymt og anonymt, der slet ikke indgår i sammentællinger:
Alle anonyme     334│  2202 6,59│ Alle anonyme     178│  1034 5,81│  512│  3236│
App: Mæcenas      89│   578 6,49│ App: Mæcenas      89│   519 5,83│  178│  1097│
App: Priapea       2│    14 7,00│ App: Priapea       2│    12 6,00│    4│    26│
App: Catalepton   63│   434 6,89│ App: Catalepton   63│   376 5,97│  126│   810│
App: Almendannelse26│   186 7,15│
App: Morgenroser  25│   160 6,40│ App: Morgenroser  24│   127 5,29│   49│   287│
Ovid: Fiskeri    129│   830 6,43│
 
DAKTYLER OG SPONDÆER, UDEN ANTEGNINGER I BUER OG STREG
________________________________________________________________________________

Heksametre uden spondæer har 17 stavelser, men vers med 16, 15, 14, 13 er langt mere almindelige, og 12 stavelser uden daktyler ses at forekomme. Pentametre uden spondæer i første halvdel har 14 stavelser, men 13 og 12 er almindelige, hvorimod spondæ i sidste halvdel ikke må forekomme. Et højt eller lavt antal kan både i markante passager og generelt i et værk eller hos en digter betegne et stilleje eller en tilbøjelighed. Det er dog uden hjælpemidler ikke så ligetil at optælle store tekstmængder, med bortfald af eliderede stavelser, med ’i’ læst som ’j’, ’u’ læst som ’v’, to vokaler læst som diftong og særlige forhold i græsk fonetik. 

Med beklagelse må det erkendes, at versbehandlingsprogrammet under den afsluttede indtastning har svigtet. Fra den første begyndelse har metoden været at indtaste et vers, at se én slags lydskrift med bortfald af ikke-medtællende konsonanter og eliderede vokaler, tydeliggørelse af diftonger og konsonantisk læsning af visse vokaler (med adgang til at justere) ledsaget af én slags lydskrift med længdestreg over de vokaler, der nødvendigvis, af metriske grunde, må anses som lange (i ca. 10 % med adgang til at vælge). Denne lydskrift har vers for vers nævnt antallet af stavelser (måske justeret), men forsvinder fra skærmen uden at efterlade sig spor af et øjebliksbillede, med op til hundrede vers i timen! Det var en undladelsessynd i programmeringen. En konfus konstate-ring af, at 17 kan være et sjældent tal, at 13 jævnligt er hyppigere end 16, og at et gennemsnit synes at ligge mellem 14 og 15, er hvad der står tilbage. (I mere end en tredjedel af pentametrene blev gennemsnittet nylig udregnet til præcis tretten en sjettedel stavelser hos Ovid). Det er omsonst at ville korrigere lagringen ved en program-tilføjelse og korrekturgenindlæsning. Desværre, selv om programmet tillader både øvelser og korrektur.
     
Ikke kun antallet, men især rækkefølgen af de spondæer, der indgår, gøres undertiden til et metrisk studium i sig selv, men synes dog temmelig intetsigende uden at sigte mod betoningernes uens fremhævelse af lang stavelse, ”normalt” i daktylen, ”naturligt” i spondæens sidste stavelse, ”unormalt” i spondæens første stavelse, ”forkert” ved fejl-placering. Det er, hvad der sigtes imod i dette metriske studium.

Udfordringerne for en ubesværet højtlæsning af vers med rytmisk skandering ifølge betoningerne kan være forskellige, som manglende cæsur, stribevis af ord så korte som enstavelsesord, elisioner, græske ords kvantiteter, men altså også lange stavelser i mange spondæer. Eksempler med flere vers efter hinanden kan snarest søges, hvor digterne har færrest ord i verset, f.eks. en bog med kun 6,15 ord. 

Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 14. bog (Corpus P.L.)
 27                hic et Paeonios   arcano sulphure fontis,               [ ]?
 28          hic Phoebo   digna et Musis   uenerabere uatum                [ ]
 29               ora excellentum,   sacras qui carmine siluas             [ ]
 30               quique Syracosia   resonant Helicona camena.             [ ]
 31     promptae gens linguae, ast   eadem, cum bella cieret,              [ ]
 32               portus aequoreis   sueta insignire tropaeis.             [ ]
 33          post dirum Antiphatae   sceptrum et Cyclopia regna            [ ]
 34               uomere uerterunt   primum noua rura Sicano -             [ ]
 35                 Pyrene   misit populos,   qui nomen ab amne            [ ]?
 36                 ascitum patrio   terrae imposuere uacanti.             [ ]

Her er stavelsestallet 14 i gennemsnit på nær vers 30, idyllisk kun med daktyler.
De 144 stavelser har hver sin vokal, men der tælles altså 173 vokaltegn (aeiouy).
 
Quintus Ennius: Annaler, 1. bog (Loeb)
 31                 olli respondit   rex Albai Longai.                     [ ]

Her er stavelsestallet 12, og magen til står ikke til at finde. De er ikke ens, men fire forskellige: unormal, naturlig, (enstavelsesord), forkert, normal.

Quintus Ennius: Annaler, 7. bog (Loeb)
245           'poste recumbite vestraque pectora pellite tonsis.'          [ ]! 

Her er stavelsestallet 17, hvert ord betoner den lange stavelse. De er ikke ens, men to forskellige: normal, forkert, forkert, normal, normal, normal.
 

 

1)   Eksemplarisk, rytmisk, metrisk og daktylisk
-	naturligt og normalt betonede flerstavelsesord

	Konklusion på problemformuleringerne fra 
Akademiet for teoretisk og anvendt Metrik
 
NORMALT OG NATURLIGT, UNORMALT OG FORKERT, I PROBLEMKONKLUSIONERNE
________________________________________________________________________________

Lykken er at vide, hvad der er normalt og naturligt, og vælge det. Vilkåret er at vide, hvad der er forkert og unormalt, og acceptere det. Dette er konklusionen på alt efter-følgende, konklusionen på den dobbelte problemformulering:

Hvorfor er det så ubesværet at læse vers højt, korrekt både som tekst og system? 
Hvor langt er vi fra at kunne hævde, på grundlag af en respekteret kvantiterende metrik, at betoning, betoning, betoning var altafgørende for digternes vers?

På den ene side er det aldeles betydningsløst, hvilke musikalske accentueringer græske daktyliske vers gennemløb i deres metrik, der som den latinske lagde lang og kort stavelse til grund. På den anden side er det bydende nødvendigt at frigøre sig fra den daktylbundne trykaccent, som nogle europæiske nationalsprog (og dansk) lagde til grund for oversættel-ser og efterligninger af græsk og latinsk digtning. Der sættes i oldtidens latinske poesi suverænt romersk fod på daktylisk vers.

På den ene side kan det være tilfredsstillende for tekstforståelse i sig selv, at poetiske vers læses med indholdsbestemte pauser og betoninger, som var det prosa (på dansk med en vis svaghed for at gøre betonede vokaler lange, ubetonede korte). På den anden side kan det være medrivende for metrikforståelse i sig selv, at ord læses med en fikseret vers-accent på første stavelse i hver fod, mens pause ene og alene indlægges i enhver cæsur, hvis man kun skal finde én, og enhver versslutning.

Lykken er ikke at vælge det tilfredsstillende eller det medrivende, men at kunne forene det nyttige (monendo som prosa) med det behagelige (delectando som rytme).

Quintus Horatius Flaccus: Ars poetica (Oxford C.T.)
343             omne tulit punctum   qui miscuit utile dulci,              [ ]
344               lectorem   delectando   pariterque monendo;              [ ]

Det er, fra lector til lector, konklusionen på den dobbelte problemformulering: Data og dokumentation viser, at betoning ikke var ”altafgørende” for en fjerdedel af oldtidens latinske poesi, der var tidlig eller sen. Teoretisk og anvendt metrik må i de tre fjerde-deles fodspor udvælge norm hos dem. Fjerdedelens vilkår kan man (i parentes!) vise forladelse, også når betoningerne opfører sig ”forkert”.

Data og dokumentation viser, at deres daktyliske heksametre i så fald op til nær 100 % beror på to flerstavelsesord, der i femte og sjette fod betoner en lang stavelse (”normalt”) med to korte imellem og med en vilkårlig stavelse sidst, opfattet som kortvarig. ”Normal” stavelse må under ingen omstændigheder eksponeres markant. 

Denne bærende pylon i heksametrenes hængebro har sit modstykke, der i så fald op til nær 100 % beror på enten ét eller to flerstavelsesord. Det ene betoner sidst i anden fod en af de korte stavelser (tydeligt) eller meget gerne en lang stavelse (”naturligt”). ”Naturlig” stavelse må under alle omstændigheder eksponeres markant og genlyde af to korte toner. De alternative to ord betoner sidst i både første fod og sidst i tredje fod en af de korte stavelser (tydeligt) eller meget gerne en lang stavelse, eksponeret markant på præcis samme måde ”naturligt”. (Den bærende pylon midtvejs kan til nød svaje fra to ned til én, fra én op til to, fra to op til tre, altid enslydende). Ordene fører, med ubetonet lang stavelse, frem til cæsur eller cæsurer, hvor den ubetonede helt selvfølgeligt er tonløst kortvarig.

De daktyliske pentametre er altid båret af lignende flerstavelsesord før eneste cæsur og i så fald nogenlunde nær 100 % bundet til to uensartede flerstavelsesord, de sidste i verset. Og dog, kun Ovid nød tilfredsstillelsen ved at lade sig binde.

Data og dokumentation viser, at råderummet ud over tre eller gerne fire fastlagte fler-stavelsesord, med gennemsnitlig seks-syv ord i verset, er på gyngende grund. Her råder ikke en norm med forsvindende få afvigelser, men frie varianter, dels betonet ”usikkert”, som korte ord, eliderede, enklitiske, dels betonet ”unormalt” med påfaldende lang endelse efter betonet lang, dels yderligere normalt betonede først i verset og mellem cæsur og versslutningens ord. Lad det svaje og gynge!

Data og dokumentation for afvigelserne gør tabeller og versudskrifter meget lange, men en fjerdedel af poesien trækker de største procenter og de længste verslister. 

FRA EKSEMPLARISK NED TIL DAKTYLISK, ALLE DIGTERE UNDER ET
________________________________________________________________________________

Eksemplariske vers har flerstavelsesord i midtercæsur, heksametre alternativt i mindst én sidecæsur af to. Næstsidste taktdel er betonet. De har i versslutningen to flerstavelses-ord, heksametre med femtesidste og næstsidste stavelse betonet lang, pentametre med fjerdesidste og næstsidste stavelse betonet lang og kort.

(Uden betydning for metrum og rytme kan et enstavelsesord være i elision med fler-stavelsesordets sidste stavelse. Betoningen er uændret. Enklitisk -que kan i cæsur og versslutning, og som elideret, om nødvendigt adskilles fra det, det er skrevet sammen med. Betoningen kan være uændret i det usammensatte ord læst for sig selv).

Heksametrene findes eksemplarisk i cæsur        	 96,8 % hos alle digtere
Heksametrene findes eksemplarisk i versslutning   	 95,8 % hos alle digtere
Pentametrene findes eksemplarisk i cæsur         	 96,7 % hos alle digtere
Pentametrene findes eksemplarisk i versslutning  	 94,1 % hos alle digtere


Med mindre tydelig rytme kan et enkelt ord, gerne med alle stavelserne lange, i heksa-metres versslutning udgøre de fire sidste taktdele. Eller den første stavelse kan være et enstavelsesord eller en betonet stavelse før en elideret, især -que. Femtesidste stavelse (eller fjerdesidste) bør helst kunne læses med et vagt bitryk.

Heksametrene er fortsat rytmiske i versslutning  	 97,9 % hos alle digtere

Med mindre tydelig rytme end i flerstavelsesordet kan enstavelsesord i de manglende vers stå i ordpar med enstavelsesord (også én lang i par med to korte stavelser i et tostavelsesord). Første ord i et ordpar skal da kunne læses betonet, som den tilsvarende stavelse i et eksemplarisk flerstavelsesord, og sidste ord ubetonet.

Heksametrene høres endnu rytmisk i cæsur          	 98,1 % hos alle digtere
Heksametrene høres endnu rytmisk i versslutning  	 98,9 % hos alle digtere
Pentametrene høres endnu rytmisk i cæsur         	 99,9 % hos alle digtere
Pentametrene høres endnu rytmisk i versslutning  	 94,4 % hos alle digtere


Med forkert betoning af rytmen kan enten et enkelt ord, gerne med alle stavelserne lange, eller flere ord i heksametres versslutning udgøre de tre sidste taktdele med et fler-stavelsesord forud. Dette ord betones forkert som i en (falsk) cæsur. Afvigelsen, i 0,5 %, kan i få vers være gentaget en fod senere og indregnes der.

Med forkert betoning i rytmen kan ét enstavelsesord i de stadig manglende vers stå efter et flerstavelsesord (i pentametrenes versslutning også i par med to korte stavelser i et tostavelsesord). Første ord i det umage par kan umuligt betones som den tilsvarende stavelse i et eksemplarisk flerstavelsesord.

Heksametrene ses metrisk korrekt i cæsur         	 98,7 % hos alle digtere
Heksametrene ses metrisk korrekt i versslutning  	100,0 % hos alle digtere
Pentametrene ses metrisk korrekt i cæsur         	 99,9 % hos alle digtere
Pentametrene ses metrisk korrekt i versslutning  	100,0 % hos alle digtere


Med brud på formelle metriske krav til cæsur kan et flerstavelsesord i de yderligere manglende vers stå hen over stedet for midtercæsur eller mindst én sidecæsur (og reelt i 0,01 % hen over versslutning). Verset er fortløbende daktylisk, måske med én sidecæsur, måske med såkaldt ”cæsur efter kort stavelse i tredje fod”, der umuligt kan betones som et tilsvarende eksemplarisk flerstavelsesord.

Heksametrene er daktyliske med eller uden cæsur  	100,0 % hos alle digtere
Heksametrene er daktyliske indtil versslutning   	100,0 % hos alle digtere
Pentametrene er daktyliske med eller uden cæsur  	100,0 % hos alle digtere
Pentametrene er daktyliske indtil versslutning  	100,0 % hos alle digtere

Afvigelser fra det eksemplariske, fra 5,9 % til mindre end 0,1 % hos alle digtere, er her fællesord for det (eksemplarisk) ”afvigende” og det (rytmisk) ”forkerte”. 

FRA DAKTYLISK OP TIL EKSEMPLARISK, HVER DIGTER FOR SIG
________________________________________________________________________________

Mindstekravet til daktylisk korrekte vers i skiftende taktdele er altid opfyldt lige-værdigt med daktyler eller spondæer, hvor heksametre i hver sjette fod ikke kan være daktyl, men pentametre i hver tredje fod mangler anden taktdel. 100 % hos alle digtere, idet nogle enkelte fejloverleverede vers forlods er kasseret. Metrisk, rytmisk og eksemplarisk skærpes kravene, som det fremgår af akkumulerede tal digter for digter. Vergil-pseudo og Ætna findes kun i tabeller, men er medtalt. Nogle få vers med dobbelte afvigelser i versslutning medtælles kun den ene gang.

Mindstekravet til et metrisk korrekt ordmellemrum på stedet for midtercæsur eller dobbelte sidecæsurer er stort set opfyldt uanset ordformater og betoningsrytme. 98,7 % i heksametre hos alle digtere. Afvigelserne er 1074 vers, fordi den metriske norm ikke var anerkendt i arkaiske heksametre. Ennius, Lucilius og Lucrets har 92,8 %, 90,9 %, 94,7 %, Catul og Horats 97,2 %, 96,0 %, med 664 af afvigelserne. Vergil, Tibul, Properts og Silius 98,6 %, 99,2 %, 99,0 %, 99,2 % med 300 afvigelser. Ovid, Lucan og Martial har dog 99,9 %, 100 %, 99,9 %, med 32 afvigelser. Den metriske norm består, men Persius og Juvenal har 99,2 %, 98,7 %, med 54 afvigelser.
I pentametrenes cæsur 99,9 % med 14 afvigelser. Catul har 96,6 % med 11 afvigelser, de øvrige yderligere tre. I pentametrene er ingen fod mellem cæsur og versslutning metrisk bestemt som spondæ. 100 % hos alle digtere.
Versslutninger har ordmellemrum, heksametre 99,99 % med 7 (eliderede) afvigelser.

Mindstekravet til et rytmisk korrekt flerstavelsesord, eller et ordpar, i cæsur er nogenlunde opfyldt. Kun 98,1 % i heksametre hos alle digtere. Afvigelserne øges til 1540 vers, fordi den rytmiske norm slet ikke var anerkendt i arkaiske heksametre og kun var undervejs i guldalderdigtningen. Ennius, Lucilius og Lucrets har 90,5 %, 86,4 %, 91,8 %, Catul og Horats 95,0 %, 94,7 %, med 984 afvigelser. Vergil, Tibul og Properts har 97,7 %, 98,1 %, 98,1 %, med 341 afvigelser. Ovid, Lucan, Silius og Martial har dog 99,7 %, 99,9 %, 99,7 %, 99,7 %, med 107 afvigelser, og også Persius og Juvenal har 99,1 %, 98,3 %, med 71 afvigelser. 
I pentametrenes cæsur 99,9 % med 23 afvigelser. Catul 95,0 %, med 16 afvigelser, alle øvrige, Tibul, Properts, Ovid og Martial, 100 %, med i alt syv afvigelser.
 
I heksametrenes versslutning, rytmisk korrekt som to gange et flerstavelsesord eller et længere ord eller et ordpar i 98,9 %, udgør afvigelserne 917 vers, fordi den rytmiske norm ikke var anerkendt i arkaiske heksametre. Ennius, Lucilius og Lucrets har 87,2 %, 92,4 %, 97,2 %, Catul og Horats 97,1 %, 93,5 %, med 698 af afvigelserne. Vergil har 99,2 %, med 100 afvigelser. Tibul, Properts, Ovid, Lucan, Silius og Martial alle mellem 99,8 og 100 %, med 59 afvigelser. Den rytmiske norm er dermed etableret, men Persius og Juvenal har 97,5 %, 96,5 %, med 151 afvigelser.
I pentametrenes versslutning, rytmisk bestemt i 94,4 % med 888 afvigelser, har kun Ovid 99,5 %, med 44 afvigelser, alle sent i forfatterskabet. Men hans binding til tostavelses-ord i versslutning var ikke anerkendt af andre. Catul har 38,6 %, med 197 afvigelser. Tibul og Properts 92,9 %, 89,1 %, med 262 afvigelser. Martial har 88,7 %, med 373 afvigelser. I ordet forud har Martial 99,9 %, to afvigelser.

Det eksemplariske krav er flerstavelsesord både i cæsur og to gange i versslutning. I heksametrenes cæsur, 96,8 % med 2592 afvigelser, har Ennius, Lucilius og Lucrets nu 90,0 %, 84,6 %, 89,3 %, Catul og Horats 93,7 %, 92,0 %, med 1302 afvigelser. Vergil, Tibul og Properts har 96,7 %, 96,8 %, 97,1 %, med 506 afvigelser. Ovid, Lucan, Silius og Martial har hele 98,2 %, 99,5 %, 99,5 %, 97,7 %, med 573 afvigelser, men Persius og Juvenal har igen 95,2 %, 96,5 % med 167 afvigelser. 
I pentametrenes cæsur, 96,7 % med 527 afvigelser, har Catul 87,5 % med 40 afvigelser. Tibul, Properts og Ovid 98,2 %, 97,7 %, 97,3 % med 313 afvigelser. Martial har 94,8 % med 172 afvigelser.

I heksametrenes versslutning, 95,8 % med 3389 afvigelser, har Ennius, Lucilius og Lucrets 76,2 %, 80,0 %, 87,9 %, Catul og Horats 88,0 %, 82,7 %, med 1917 afvigelser. Vergil, Tibul og Properts har 97,6 %, 97,6 %, 97,3 %, med 376 afvigelser. Ovid, Lucan, Silius og Martial har hele 99,8 %, 99,2 %, 99,5 %, 96,0 %, med 522 afvigelser, men Persius og Juvenal igen 88,0 %, 88,7 %, med 517 afvigelser.
I pentametrenes versslutning, 94,1 % med 928 afvigelser, har Catul, Tibul, Properts og Martial 38,3 %, 92,9 %, 88,8 %, 88,0 %, med 198, 44, 225 og 397 afvigelser fra de eksemplariske versslutninger, som Ovid i 99,5 % fulgte, med 52 afvigelser. 

Eksemplariske vers, om muligt det første det bedste fra vers 1
________________________________________________________________________________

Flerstavelsesord i kun en af to sidecæsurer, to korte ord i den anden, tolereres
Enstavelsesord kan altid elidere. ’s’ foran dobbeltmellemrum viser kort stavelse 

Quintus Ennius: Annaler, 3. bog (Loeb), flest mulige fragmenter på række
157                exin Tarquinium   bona femina lavit et unxit.           [ ]
158              prodinunt famuli:   tum candida lumina lucent.            [ ]
159                'hac noctu filo   pendebit Etruria tota.'               [1]
160               postquam defessi   sunt stare et spargere sese           [ ]
161                hastis ansatis,   concurrunt undique telis.             [ ]
162               caelum prospexit   stellis fulgentibus aptum.            [ ]
163            inde sibi   memorat unum   superesse laborem:               [1]?

Gajus Lucilius: Satirer, 9. bog (Loeb), flest mulige vers på række
405             illa 'poesis' opus   totum, ut tota Ilias una est,         [ ]
406           una thesis   sunt Annales   Enni atque epos unum,            [ ]
407           et maius   multo est quam quod   dixi ante 'poema',          [ ]
408                quapropter dico   - nemo qui culpat Homerum             [ ]
409               perpetuo culpat,   neque quod dixi ante 'poesin';        [ ]
410            versum unum culpat,   verbum, enthymema, locumve.           [ ]

Gajus Lucilius: Satirer, 15. bog (Loeb)                                        
511              hunc milli passum   qui vicerit atque duobus              [1]
512               Campanus sonipes   succussor nullus  sequetur            [ ]
513            maiore in spatio ac   diversus  videbitur ire.              [ ]
516           vilicum Aristocratem   mediastrinum atque bubulcum           [ ]
517                  commanducatus   conrupit, ad incita adegit.           [ ]
518     trulleus  pro stomide huic   ingens de naribus  pendet.            [ ]

Titus Lucretius Carus: Om verdens natur, 4. bog (Oxford C.T.)                 
  1                  Avia Pieridum   peragro loca nullius ante             [ ]
  2         trita solo.   iuvat integros   accedere fontis                 [ ]
  3           atque haurire, iuvat  -que novos decerpere flores            [ ]
  4                insignemque meo   capiti petere inde coronam            [ ]
  5               unde prius nulli   velarint tempora musae;               [ ]?
  6             primum quod magnis   doceo de rebus et artis               [ ]
  7              religionem animum   nodis exsolvere pergo,                [ ]
  8            deinde quod obscura   de re tam lucida pango                [ ]?
  9                carmina, musaeo   contingens cuncta lepore.             [ ]
 10        id quoque enim   non ab nulla   ratione videtur.                [ ]

Gajus Valerius Catullus: Digte (Oxford C.T.)
62. digt.
 49             Vt uidua in   nudo uitis   quae nascitur aruo,             [ ]?
 50           numquam se extollit,   numquam mitem educat uuam,            [ ]
 51              sed tenerum prono   deflectens pondere corpus             [ ]?
 52              iam iam contingit   summum radice flagellum;              [ ]
 53          hanc nulli agricolae,   nulli coluere iuuenci:                [ ]
 54          at si forte eadem est   ulmo coniuncta marito,                [ ]
 55         multi illam agricolae,   multi coluere iuuenci:                [ ]
 56          sic uirgo   dum intacta manet,   dum inculta senescit;        [ ]
 57               cum par conubium   maturo tempore adepta est,            [ ]?
 58           cara uiro   magis et minus est   inuisa parenti.             [ ]

Gajus Valerius Catullus: Digte (Oxford C.T.), eneste fire distika på række
80. digt.                                                                     .
  1             Quid dicam, Gelli,   quare rosea ista labella              [1]
  2                  hiberna fiant   ¨ candidiora niue,                    [ ]
  3           mane domo   cum exis et cum   te octaua quiete               [ ]
  4                  e molli longo   ¨ suscitat hora die?                  [ ]
  5         nescio quid certe est:   an uere fama susurrat                 [ ]
  6               grandia te medii   ¨ tenta uorare uiri?                  [ ]
  7         sic certe est: clamant   Victoris rupta miselli                [ ]
  8                ilia, et emulso   ¨ labra notata sero.                  [ ]
 

________________________________________________________________________________

Quintus Horatius Flaccus: Epistler, 1. bog (Oxford C.T.), eneste hele digt
13. digt.
  1              Vt proficiscentem   docui te saepe diuque,                [ ]
  2                 Augusto reddes   signata volumina, Vini,               [ ]
  3           si validus,   si laetus erit,   si denique poscet;           [ ]
  4             ne studio   nostri pecces   odiumque libellis              [ ]
  5               sedulus importes   opera vehemente minister.             [ ]
  6               si te forte meae   gravis uret sarcina chartae,          [ ]
  7               abicito   potius quam quo   perferre iuberis             [ ]
  8           clitellas   ferus impingas,   Asinaeque paternum             [ ]
  9                cognomen vertas   in risum et fabula fias.              [ ]
 10                 viribus uteris   per clivos, flumina, lamas.           [2]
 11               victor propositi   simul ac perveneris illuc,            [ ]
 12            sic positum   servabis onus,   ne forte sub ala             [ ]
 13              fasciculum portes   librorum ut rusticus agnum,           [ ]
 14               ut vinosa glomus   furtivae Pyrria lanae,                [1]
 15                ut cum pilleolo   soleas conviva tribulis.              [ ]
 16                ne vulgo narres   te sudavisse ferendo                  [ ]
 17          carmina, quae possint   oculos aurisque morari                [ ]
 18               Caesaris, oratus   multa prece nitere porro.             [2]
 19          vade, vale,   cave ne titubes   mandataque frangas.           [ ]

Publius Vergilius Maro: Æneiden, 1. sang (Oxford C.T.)                        .
  1            Arma virumque cano,   Troiae qui primus ab oris             [1]
  2                 Italiam   fato profugus   Lavinaque venit              [1]
  3        litora - multum ille et   terris iactatus et alto               [ ]
  4           vi superum,   saevae memorem   Iunonis ob iram,              [ ]
  5        multa quoque et   bello passus,   dum conderet urbem            [ ]
  6               inferretque deos   Latio - genus unde Latinum            [ ]
  7               Albanique patres   atque altae moenia Romae.             [1]
  8            Musa, mihi   causas memora,   quo numine laeso              [1]
  9           quidve dolens   regina deum   tot volvere casus              [ ]
 10               insignem   pietate virum,   tot adire labores            [ ]
 11            impulerit.   tantaene animis   caelestibus irae?            [ ]
 12              Vrbs antiqua fuit   (Tyrii tenuere coloni)                [ ]
 13              Karthago, Italiam   contra Tiberinaque longe              [ ]
 14              ostia, dives opum   studiisque asperrima belli;           [ ]
 15             quam Iuno   fertur terris   magis omnibus unam             [ ]?
 16            posthabita   coluisse Samo:    hic illius arma,             [ ]?
 17         hic currus   fuit; hoc regnum   dea gentibus esse,             [ ]
 18            si qua fata sinant,   iam tum tenditque fovetque.           [1]

Albius Tibullus: Elegier, 1. bog (Artemis Verlag)                             .
1. digt.                                                                      .
  1               Divitias   alius fulvo   sibi congerat auro              [ ]
  2                et teneat culti   ¨ iugera multa soli,                  [ ]
  3            quem labor assiduus   vicino terreat hoste,                 [ ]?
  4              Martia cui somnos   ¨ classica pulsa fugent:              [ ]
  5               me mea paupertas   vita traducat inerti,                 [ ]?
  6               dum meus assiduo   ¨ luceat igne focus.                  [ ]
  7             ipse seram teneras   maturo tempore vites                  [ ]?
  8             rusticus et facili   ¨ grandia poma manu,                  [ ]
  9            nec Spes destituat,   sed frugum semper acervos             [ ]
 10              praebeat et pleno   ¨ pinguia musta lacu.                 [ ]
 11         nam veneror,   seu stipes habet   desertus in agris            [ ]
 12            seu vetus in trivio   ¨ florida serta lapis;                [ ]
 13             et quodcumque mihi   pomum novus educat annus,             [1]
 14              libatum agricolae   ¨ ponitur ante deo:                   [ ]
 15        flava Ceres,   tibi sit nostro   de rure corona                 [1]
 16            spicea, quae templi   ¨ pendeat ante fores,                 [ ]
 17               pomosisque ruber   custos ponatur in hortis,             [ ]
 18               terreat ut saeva   ¨ falce Priapus aves.                 [ ]
 

________________________________________________________________________________

Sextus Propertius: Elegier, 2. bog (Artemis Verlag)
12. digt.                                                                     .
  1           Quicumque ille fuit,   puerum qui pinxit Amorem,             [ ]
  2              nonne putas miras   ¨ hunc habuisse manus?                [ ]
  3                is primum vidit   sine sensu vivere amantis,            [ ]
  4               et levibus curis   ¨ magna perire bona.                  [ ]
  5               idem non frustra   ventosas addidit alas                 [ ]
  6                fecit et humano   ¨ corde volare deum:                  [1]
  7               scilicet alterna   quoniam iactamur in unda,             [ ]
  8            nostraque non ullis   ¨ permanet aura locis.                [ ]
  9              et merito hamatis   manus est armata sagittis,            [2]
 10          et pharetra ex humero   ¨ Cnosia utroque iacet,               [ ]
 11           ante ferit   quoniam tuti   quam cernimus hostem,            [ ]
 12           nec quisquam ex illo   ¨ vulnere sanus abit.                 [ ]
 13             in me tela manent,   manet et puerilis imago:              [1]
 14               sed certe pennas   ¨ perdidit ille suas;                 [ ]
 15             evolat heu! nostro   quoniam de pectore nusquam,           [ ]
 16                assiduusque meo   ¨ sanguine bella gerit.               [ ]
 17         quid tibi iucundum est   siccis habitare medullis?             [ ]
 18             si pudor est, alio   ¨ traice bella tua!                   [ ]

Publius Ovidius Naso: Elskovsdigte, 1. bog (Oxford C.T.)                      .
1. digt.                                                                      .
  1              Arma graui numero   uiolentaque bella parabam             [ ]
  2                 edere, materia   ¨ conueniente modis.                  [ ]
  3              par erat inferior   uersus; risisse Cupido                [ ]
  4             dicitur atque unum   ¨ surripuisse pedem.                  [ ]
  5        'quis tibi, saeue puer,   dedit hoc in carmine iuris?           [ ]
  6                Pieridum uates,   ¨ non tua, turba sumus.               [ ]
  7            quid, si praeripiat   flauae Venus arma Mineruae,           [ ]
  8              uentilet accensas   ¨ flaua Minerua faces?                [ ]
  9        quis probet in   siluis Cererem   regnare iugosis,              [ ]
 10               lege pharetratae   ¨ uirginis arua coli?                 [ ]
 11              crinibus insignem   quis acuta cuspide Phoebum            [2]
 12               instruat, Aoniam   ¨ Marte mouente lyram?                [ ]
 13         sunt tibi magna, puer,   nimiumque potentia regna:             [ ]
 14              cur opus adfectas   ¨ ambitiose nouum?                    [ ]
 15     an, quod ubique, tuum est?   tua sunt Heliconia tempe?             [ ]
 16               uix etiam Phoebo   ¨ iam lyra tuta sua est?              [ ]
 17              cum bene surrexit   uersu noua pagina primo,              [ ]
 18                attenuat neruos   ¨ proximus ille meos.                 [ ]

Publius Ovidius Naso: Forvandlinger, 2. bog (Rizzoli)                         .
  1               Regia Solis erat   sublimibus alta columnis,             [ ]
  2             clara micante auro   flammasque imitante pyropo,           [ ]
  3             cuius ebur nitidum   fastigia summa tegebat,               [ ]
  4                argenti bifores   radiabant lumine valvae.              [ ]
  5              materiam   superabat opus;   nam Mulciber illic           [ ]
  6               aequora caelarat   medias cingentia terras               [ ]
  7              terrarumque orbem   caelumque quod imminet orbi.          [ ]
  8           caeruleos   habet unda deos,   Tritona canorum               [ ]
  9             Proteaque ambiguum   ballenarumque prementem               [ ]?
 10                  Aegaeona suis   immania terga lacertis                [ ]
 11            Doridaque et natas,   quarum pars nare videtur,             [ ]
 12            pars in mole sedens   virides siccare capillos,             [ ]
 13            pisce vehi quaedam;   facies non omnibus una,               [ ]
 14             non diversa tamen,   qualem decet esse sororum.            [ ]
 15            terra viros   urbesque gerit   silvasque ferasque           [ ]
 16          fluminaque et nymphas   et cetera numina ruris.               [ ]
 17        haec super imposita est   caeli fulgentis imago                 [ ]
 18           signaque sex foribus   dextris totidemque sinistris.         [ ]
 

________________________________________________________________________________

Marcus Annaeus Lucanus: Borgerkrigen, 4. bog (Budé)                           .
  1             At procul extremis   terrarum Caesar in oris               [ ]
  2             Martem saevus agit   non multa caede nocentem,             [ ]
  3                maxima sed fati   ducibus momenta daturus.              [1]
  4             iure pari   rector castris   Afranius illis                [ ]?
  5              ac Petreius erat:   concordia duxit in aequas             [ ]
  6               imperium   commune vices,   tutelaque valli              [ ]
  7               pervigil alterno   paret custodia signo.                 [1]
  8           his praeter   Latias acies   erat inpiger Astur              [ ]
  9              Vettonesque leves   profugique a gente vetusta            [1]
 10                Gallorum Celtae   miscentes nomen Hiberis.              [ ]
 11             Colle tumet modico   lenique excrevit in altum             [1]
 12           pingue solum tumulo;   super hunc fundata vetusta            [ ]
 13            surgit Ilerda manu;   placidis praelabitur undis            [ ]
 14              Hesperios   inter Sicoris   non ultimus amnis,            [ ]
 15                 saxeus ingenti   quem pons amplectitur arcu            [ ]
 16               hibernas   passurus aquas.   At proxima rupes            [ ]
 17             signa tenet Magni;   nec Caesar colle minore               [ ]
 18         castra levat;   medius dirimit   tentoria gurges.              [ ]

Publius Vergilius Maro (pseudo): Ætna (Oxford C.T.)                           .
  1            Aetna mihi   ruptisque cauis   fornacibus ignes             [ ]
  2           et quae tam   fortes uoluant   incendia causae,              [ ]
  3          quid fremat imperium,   quid raucos torqueat aestus,          [ ]
  4          carmen erit.   dexter uenias   mihi carminis auctor,          [ ]
  5          seu te Cynthos habet,   seu Delo gratior Hyla,                [ ]?
  6                seu tibi Dodone   potior, tecumque fauentes             [2]?
  7                 in noua Pierio   properent a fonte sorores             [ ]
  8            uota: per insolitum   Phoebo duce tutius itur.              [ ]
  9                   aurea securi   quis nescit saecula regis,            [ ]
 10             cum domitis   nemo Cererem   iactaret in aruis             [1]
 11              uenturisque malas   prohiberet fructibus herbas,          [ ]
 12              annua sed saturae   complerent horrea messes,             [ ]
 13             ipse suo   flueret Bacchus   pede mellaque lentis          [ ]
 14               penderent foliis   et pingui Pallas oliua                [ ]
 15            (?)secretos   amnis ageret   tum gratia ruris?              [ ]?
 16           non cessit   cuiquam melius   sua tempora nosse.             [ ]
 17             ultima quis tacuit   iuuenum certamina, Colchos?           [ ]

Tib. Catius Silius Italicus: Puniske krig, 1. bog (Corpus P.L.)           
  1            Ordior arma, quibus   caelo se gloria tollit                [ ]?
  2            Aeneadum,   patiturque ferox   Oenotria iura                [ ]
  3             Carthago.   da, Musa, decus   memorare laborum             [3]?
  4            antiquae Hesperiae,   quantosque ad bella crearit           [ ]
  5            et quot Roma uiros,   sacri cum perfida pacti               [ ]
  6              gens Cadmea super   regno certamina mouit,                [ ]
  7              quaesitumque diu,   qua tandem poneret arce               [ ]?
  8               terrarum   Fortuna caput.   ter Marte sinistro           [ ]
  9                iuratumque Ioui   foedus conuentaque patrum             [ ]
 10                Sidonii   fregere duces,   atque impius ensis           [2]?
 11            ter placitam suasit   temerando rumpere pacem.              [ ]
 12                sed medio finem   bello excidiumque uicissim            [ ]
 13                molitae gentes,   propiusque fuere periclo              [ ]
 14           quis superare datum:   reserauit Dardanus arces              [ ]
 15              ductor Agenoreas,   obsessa Palatia uallo                 [ ]
 16              Poenorum ac muris   defendit Roma salutem.                [ ]
 17                tantarum causas   irarum odiumque perenni               [ ]
 18             seruatum studio et   mandata nepotibus arma                [ ]
 19               fas aperire mihi   superasque recludere mentes.          [ ]
 

________________________________________________________________________________

Aules Persius Flaccus: Satirer (Oxford C.T.)
4. digt.                                                                      .
  1          'Rem populi tractas?'   (barbatum haec crede magistrum        [ ]
  2               dicere, sorbitio   tollit quem dira cicutae)             [ ]
  3        'quo fretus?   dic hoc, magni   pupille Pericli.                [ ]
  4           scilicet ingenium et   rerum prudentia uelox                 [ ]
  5              ante pilos uenit,   dicenda tacendaue calles.             [ ]
  6               ergo ubi commota   feruet plebecula bile,                [ ]
  7            fert animus calidae   fecisse silentia turbae               [ ]
  8               maiestate manus.   quid deinde loquere? "Quirites,       [ ]
  9       hoc puta non iustum est,   illud male, rectius illud."           [ ]
 10           scis etenim   iustum gemina   suspendere lance               [ ]
 11              ancipitis librae,   rectum discernis ubi inter            [ ]
 12          curua subit   uel cum fallit   pede regula uaro,              [ ]
 13           et potis es   nigrum uitio   praefigere theta.               [ ]
 14           quin tu igitur summa   nequiquam pelle decorus               [ ]?
 15             ante diem   blando caudam   iactare popello                [ ]
 16             desinis, Anticyras   melior sorbere meracas?               [ ]
 17      quae tibi summa boni est?   uncta uixisse patella                 [ ]
 18              semper et adsiduo   curata cuticula sole?                 [2]?

Marcus Valerius Martialis: Epigrammer, 1. bog (Loeb)
70. digt.                                                                     .
  1                 Vade salutatum   pro me, liber: ire iuberis            [2]
  2            ad Proculi nitidos,   ¨ officiose, lares.                   [ ]?
  3           quaeris iter, dicam.   vicinum Castora canae                 [ ]
  4               transibis Vestae   ¨ virgineamque domum.                 [ ]
  5           inde sacro   veneranda petes   Palatia clivo,                [ ]
  6              plurima qua summi   ¨ fulget imago ducis.                 [ ]
  7                nec te detineat   miri radiata colossi                  [ ]
  8             quae Rhodium moles   ¨ vincere gaudet opus.                [ ]
  9          flecte vias   hac qua madidi   sunt tecta Lyaei               [ ]
 10               et Cybeles picto   ¨ stat Corybante tholus.              [ ]
 11               protinus a laeva   clari tibi fronte Penates             [1]
 12              atriaque excelsae   ¨ sunt adeunda domus.                 [ ]
 13         hanc pete: ne   metuas fastus   limenque superbum,             [ ]
 14               nulla magis toto   ¨ ianua poste patet,                  [ ]
 15        nec propior   quam Phoebus amet   doctaeque sorores.            [ ]
 16                si dicet "Quare   ¨ non tamen ipse venit?"              [ ]
 17              sic licet excuses   "Quia qualiacumque leguntur           [ ]
 18                ista, salutator   ¨ scribere non potuit."               [1]

Decimus Iunius Iuvenalis: Satirer, 2. bog (Oxford C.T.)                       .
6. digt.                                                                      .
  1               Credo Pudicitiam   Saturno rege moratam                  [ ]
  2              in terris   uisamque diu,    cum frigida paruas           [ ]
  3             praeberet   spelunca domos   ignemque laremque             [ ]
  4            et pecus et dominos   communi clauderet umbra,              [ ]?
  5             siluestrem   montana torum   cum sterneret uxor            [ ]
  6             frondibus et culmo   uicinarumque ferarum                  [ ]?
  7         pellibus, haut similis   tibi, Cynthia, nec tibi, cuius        [ ]
  8               turbauit nitidos   extinctus passer ocellos,             [ ]
  9             sed potanda ferens   infantibus ubera magnis               [ ]
 10             et saepe horridior   glandem ructante marito.              [ ]
 11        quippe aliter   tunc orbe nouo   caeloque recenti               [ ]
 12              uiuebant homines,   qui rupto robore nati                 [ ]
 13               compositiue luto   nullos habuere parentes.              [ ]
 14               multa Pudicitiae   ueteris uestigia forsan               [ ]
 15         aut aliqua exstiterint   et sub Ioue, sed Ioue nondum          [ ]
 16                barbato, nondum   Graecis iurare paratis                [ ]
 17            per caput alterius,   cum furem nemo timeret                [ ]
 18              caulibus ac pomis   et aperto uiueret horto.              [1]
 
Lystlæsning med rytmisk skandering af samtlige eksemplariske vers
________________________________________________________________________________

264 vers findes udskrevet her. Intet vers genfindes i registrene over afvigende ord, forkert betonede ord eller metrisk mangelfulde vers i afsnit 2], 3] og 4]. 

Otte gange er der kun et ordpar op til den ene af dobbelte sidecæsurer, men de betoner rytmisk rimeligt det første ord alligevel (læst i rækkefølge quam quod, minus est, et cum, quam quo, probet in, quae tam, potis es, pete ne) og gælder eksemplarisk, fordi den modstående sidecæsur har flerstavelsesord. Ordpar, hvor der centreret kunne være læst midtercæsur, men foretrækkes sidecæsurer, og flere andre ordpar friholdt af cæsur eller versslutning, kan variabelt falde ind i en rytmisk betoning, som flerstavelsesord på stedet tilsvarende ville gøre det.

47 vers genfindes i registrene over unormalt betonede ord i afsnit 5]. De er på stedet frie varianter i samspil med naturligt eller normalt betonede og ikke til at komme udenom af og til i første fod og fjerde fod. De kan lyde lidt underligt.

Ikke flere vers findes udskrevet her. Den overvældende forekomst af velvalgte ord i næsten alle vers, ”naturligt” op til cæsur, ”normalt” især op til versslutning, i alt en kolossal andel af de 620.000 ord fra Ennius til Juvenal, kan ikke godt blive emnet for en problem-formulering, der ikke spørger: Hvor langt er vi? men: Hvor langt er vi fra, i antal og promille, at bestemme betoninger som bærende?

Corpus Poetarum Omnium gør alle vers, og andre versemål af de samme digtere, let tilgænge-lige fordelt på næsten 6.200 skærmbilleder, hvert på op til 17 vers med forfatter, værk, bog, digt og digtnummer, snildt i format til umiddelbart at blive læst enkeltvis på mobiltelefon eller firdobbelt på computerskærm. Det er database for lystlæsning og til studiebrug. Lyst det er at se derpå og måske med apostlen Paulus at læse højt: ”først som et rungende malm, og så som en klingende bjælde!” naturligt og naturligt markeret ved cæsur og cæsur, normalt og normalt afstumpet frem til versslutning. Eller første del italiensk intoneret ”gli amori dei romani” [amó-ori dei romá-ani], og så sidste del på spansk ”los amores de los romanos”, læst som på det sprog, der ikke elsker de lange vokaler og dobbelte konsonanter.

Sextus Propertius: Elegier, 2. bog (Artemis Verlag)
3. digt.
 29                 gloria Romanis   una es tu nata puellis:               [ ]
 30                Romana accumbes   ¨ prima puella Iovi,                  [ ]
Sådan, men end ikke på puellis og puella må der moduleres, hvor de står ”normalt”. 

Akademiet for teoretisk og anvendt Metrik råder på hjemadresssen over den eneste, nu forældede computer fra 2003, der kan arbejde i versprogrammet med indskrivning og til studiebrug. Programmet kan ikke længere udskrive efter den oprindelige pædagogiske hensigt eller overføres til anden adresse. Desværre, men hensigten er blevet en anden, at udskrive et overskueligt resultat på tilgængelige filer.

Hvor langt er vi fra?
 96.292 vers analyseret ud fra den eksemplariske norm, heraf
  4.281 vers opsummeret til kun at være rytmiske (udskrevet i afsnit 2)
  2.382 vers opsummeret til kun at være metriske (udskrevet i afsnit 3) *
  1.088 vers opsummeret til kun at være daktyliske (udskrevet i afsnit 4),
  nogle vers medtalt i både cæsur og versslutning
    flest vers i procent hos de første og de sene digtere, der udgør en fjerdedel
*   831 vers dog kun i pentametres versslutning hos fire andre digtere end Ovid 

Kapitlet er uændret som affattet, før der i april 2020 og i august 2020 var tanke for at indlæse Lectio poetarum omnium, at oprette hjemmesiden LatinaLectio og at offentliggøre hele Corpus poetarum omnium dels i 62 arkiver, dels i tekst og lyd.

%d blogger hanno fatto clic su Mi Piace per questo: