Romersk fod på verslister, 5 (uskrevne)

Ritorna a Romersk fod på daktylisk vers, 5

Verslisterne, kronologisk, findes, men er ikke udgivet.
Link her til halvverslister, i kronologiske forfatterskaber.
De er bilag 5 (ubekvemme ord) som 17 alfabetiske ordlister.
Forfatterne kodes ENN, LCL, LCR, CAT, HOR, PSV, VRG, TIB, PRO, OVI, LCN, PSÆ, SIL, STA, PRS, MAR, IUV med SUL.

Link fra 1. fod, 2. fod, 3. fod, 4. fod samlet her til fordeling blandt ordlister hos Ennius, Lucilius, Lucrets, Catul, Horats, Vergil-pseudo, Vergil, Tibul, Properts, Ovid, Lucan, Anonym:Ætna, Silius Italicus, Statius, Persius, Martial, Juvenal (med ét ord hos Sulpicia). Ordforrådet med "ubekvem" betoning findes under hvert forfatternavn i en gentagelsesliste, en genbrugsliste og en totaludskrift. En forbudsliste over tusinder af ord, der nok findes i forfatterskabet og kunne bruges, men aldrig er med i diærese, er det håbløst at skrive! 

Tilbage i grundteksten Romersk fod på daktylisk fod, 5] læses diæresernes antal i indledende og afsluttende tabeller. Deres fordeling på ordklasser relateret til genbrug uden for diærese læses i den mellemstående tabel, hvor også ordklasserne kommenteres og, som i bilagene, betegnes ved hvert ord med N, n, p, v, a. I bilagenes noter anskues ordklasserne ved overblik over gentagne ord, der er struktureret efter ords hyppighed.

“Gentagelse i en diærese” af samme ord er anført i firelinjede noter digter for digter:
1. Samlet antal ord i diærese. Fordelt på antal “forskellige” og “gentagelser” af ord 
(med gentagelser udtrykt i procent af de forskellige, fra +6 % til +71%).
2. “Forskellige” ord (uden gentagelser) i forhold til forfatterskabets omfang 
(med frekvens af nyt ord udtrykt i afstand, fra hvert 3. vers til hvert 13. vers).
3. Samlet antal gentagelser. Begrænset til antal “uens ord”, der gentages 
(med frekvens af uens ord udtrykt i procent, fra 21 % til 73 %, ens ord i resten).
4. Samlet antal uens ord i gentagelser 
(ordliste, med antal gentagelser ud over første forekomst, fra 79 gange ned til 1).

Generel kommentar. Forfatterskaber rækker fra nær 300 vers til nær 30000. Det ses.
1. Diæreser findes i forskellig grad, se tabeller. “Gentagelse” af samme ord øger med mellem +6 % og +10 % hos tre, mellem +12 % og +15 % oftest (op til Properts i omfang), mellem +17 % og +21 % hos tre (Horats, Juvenal, Martial – relativt bredt ordforråd), mellem +29 % og +40 % hos tre (Lucan, Silius, Ovid – relativt snævrere ordforråd), 
mellem +65 % og +71 % hos to (Vergil, Lucrets – relativt snævrest ordforråd gentaget).

2. “Nyt ord” dukker op i diærese i mellem hvert 3. og hvert 4. vers ret ofte (op til Horats i omfang – hyppigt), i mellem hvert 6. og hvert 7. vers oftest (således Vergil – tæt i forhold til hans forfatterskabs omfang), i mellem hvert 8. og hvert 9. vers hos to (Statius, Martial), i mellem hvert 12. og hvert 13. vers hos to (Tibul, Ovid – meget få ord i ubekvem diærese, og spredt i forhold til Ovids forfatterskabs omfang).

3. “Uens ord” findes blandt gentagelserne som mellem 21 % og 36 % hos tre (Vergil, 
Lucrets – udstrakt gentagelse af et relativt lille ordforråd bekræftes – og Persius), 
som mellem 47 % og 50 % hos tre (Ovid, Silius – samme tendens omtrent – og Tibul), som mellem 56 % og 61 % oftest (Properts, Martial, Lucan, Horats, Juvenal), som mellem 
64 % og 73 % i små forfatterskaber (hvor tilfældighed råder) – og hos Statius.

4. Ordlisterne til ”gentagelse” taler for sig selv, men udelukker på forhånd en vældig underskov af ord, der aldrig gentages. Disse må overskues alfabetisk og fordelt på ordklasser i de afsluttende totaludskrifter. Begrænsningen til ord, der overhovedet gentages - med henblik på kommentering af ordklasser i de større forfatterskaber yderligere begrænset til ord med flere gentagelser – koncentrerer opmærksomheden om de ganske få almindeligst udslaggivende ord i ordklasserne. Princippet vil være det hypotetiske: jo højere frekvens, desto hellere tolereret med ”ubekvem” lang sluttavelse.

Hovedtendenser i data fra gentagelseslister og genbrugslister
________________________________________________________________________________

Ordlisterne til ”genbrug” taler mindre tydeligt for sig selv, men udelukker på forhånd en tilsvarende underskov af ord, der nok findes i diærese, men ikke i et antal, der højst udgør en tiendedel af alle ordets forekomster. Med henblik på en sammenfattende kommentering er de 10,0 % sat som det absolutte skæringspunkt, hvorunder alt er taget i betragtning. Dette er naturligvis ganske vilkårligt. Princippet vil være det hypotetiske: jo lavere procent, desto hellere afvist som ”ubekvemt” og henvist til andetsteds med ubesværet rigtig udtale.

Til inspiration for nærlæsning af listerne, med en enkel sammenfatning af data, er en standardiseret kommentar meddelt hvert af de større forfatterskaber. De overskues her, uden data, til sammenligning og iagttagelse af en hovedtendens.

Ennius, Lucilius, Catul, Vergil-pseudo, Tibul, Anonym:Ætna og Persius, alle ens:
Der er intet at konkludere på de få ord i et meget lille forfatterskab.

Lucrets: Tolerance over for nominer - en vis afvisning af nominer.
Nominer (n) er påfaldende hyppige også blandt de mest gentagne ord, verber (p)(v) er ikke.
Nominer (n) er påfaldende hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug, øvrige ord er tilsammen lige så mange.

Horats: En vis tolerance over for nominer - klar afvisning af nominer.
Nominer (n) er temmelig hyppige også blandt de mest gentagne ord, verber (p)(v) er ikke.
Nominer (n) er påfaldende hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug, øvrige ord er tilsammen kun halvt så mange.        

Vergil: En svækket tolerance over for nominer - klar afvisning af nominer.
Nominer (n) er mindre hyppige også blandt de mest gentagne ord, verber (p)(v) slet ikke.
Nominer (n) er påfaldende hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug (endog N), øvrige ord er tilsammen kun halvt så mange. Person- og stednavne afvises meget tydeligt.

Lucan og Silius Italicus ens: Vag tolerance over for nominer og andre ord - skærpet afvisning af nominer.
Nominer (n) er lige så hyppige blandt de mest gentagne ord, som andre ord (a) er det.
Nominer (n) er påfaldende hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug (endog N), øvrige ord er tilsammen kun en tredjedel. Person- og stednavne afvises meget tydeligt.

Properts og Statius ens: Tolerance over for andre ord - afvisning af nominer.
Andre ord (a) er påfaldende hyppige blandt de mest gentagne ord, nominer kun få.
Nominer (n) er få, men hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug, øvrige ord er kun halvt så mange. 

Ovid: Tolerance over for andre ord - en vis afvisning af andre ord og verber.
Andre ord (a) er påfaldende hyppige især blandt de mest gentagne ord, nominer kun få.
Andre ord (a) er påfaldende hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug, men verber (p)(v) lige så mange. Blandt ret få nominer afvises især person- og stednavne.

Martial og Juvenal ens: Tolerance over for andre ord - afvisning af andre ord.                             
Andre ord (a) er påfaldende hyppige især blandt de mest gentagne ord, nominer (n) kun få.
Andre ord (a) er lidt mere hyppige blandt ord med mindst brug og mest genbrug, end nominer er det.

Hovedtendensen synes da at være den igennem et langt forløb, at nominer nok kan gentages, men energisk afvises alligevel! Hos de elegiske og de sene satiriske digtere samler opmærksomheden sig om at gentage de andre ord (a) – og afvise dem!



%d blogger hanno fatto clic su Mi Piace per questo: