Interview (på dansk)

Tradotto in: Intervista (in italiano)

Her ser vi manden og maskinen.
Det gamle tekstbehandlingssystem med alle versene i står i skabet til venstre.
 
Logos (Klassikerforeningens medlemsblad) november 2020, nr. 3

Kvantitetsmekanik – en reportage
Af Hans Gregersen

Logos har været i Sæby. Der bor Niels Felskov, som nok kun et fåtal af
læserne har mødt. Derfor først lidt historie.

Felskov er født 1942, uddannet cand.mag. i latin og græsk fra København
i 1967. Årsvikar og senere lektor på forskellige skoler: Vestre Borger-
dyd 1964-1967, Metropolitanskolen 1967-1986 og Gammel Hellerup Gymnasium
1986-2002. Efter sin pensionering har han taget endnu en uddannelse som
cand.theol.
 
Anledningen til besøget er i grunden dobbelt. Dels har redaktøren været
i det historiske hjørne i sommerferien, hvor navnet Felskov dukkede op
på centrale punkter i Klassikerforeningens omtumlede fortid, dels har
Kildehæfter sidste år udsendt en e-bog af Felskov om hexa- og særligt
pentametre hos Ovid. Bogen hedder Bundet på hænder og fødder og blev
anmeldt af C.M.Taisbak i nummer 3/2019.

I bogen fremlægger Felskov sit billede af den latinske metrik, baseret
på flere års minutiøse beskæftigelse med de overleverede vers. Går man
forfatterskabet efter, tegner metrikken da også en lang linje fra Metrum,
rytme og accent i latinske vers (1972), genudgivet af Kildehæfter i 1998
under titlen Om metrik i latinske vers, frem til den nævnte seneste om
Ovid.

Spørger man Felskov selv, kom interessen for metrik nærmest af sig selv.
Både i mellemskolen, i gymnasiet og på universitetet oplevede han de
latinske vers som så selvindlysende, at de lod sig huske i store klumper.
Mens hans lærere skulle skubbes til at afsætte tid til oplæsning, var den
lydlige side af digtene en hovedvej ind i værkerne for ham selv. Specia-
let kom derfor naturligt nok til at handle om metrik, nemlig Vergils 
hexametre, og det foredrag i Filologisk-historisk Selskab, som fulgte,
blev hovedindholdet i den første udgivelse.
 
Selv mener han ikke, at han dengang forstod så meget, men problemet var
altså også primært, at kun få, om nogen, overhovedet interesserede sig 
for sagen. Felskovs højst personlige vinkel på problemet lyder: Hvorfor 
er versene så nemme at læse højt? Svaret følger måske lidt senere.

I 1970’erne gik tiden for Felskov med fagforeningsarbejde, dels i Klassi-
kerforeningen, hvor han bl.a. var medlem af bestyrelsen fra 1971-1976,
heraf formand 1971-74, dels i GL, hvor han var sekretær i det dengang
magtfulde ”Pædagogisk Samarbejdsudvalg”. I 80’erne læste han italiensk,
men undervejs dukkede metrikken op igen, og han indledte arbejdet med
indtastningen af latinske tekster i et program, han selv konstruerede til
registrering og analyse af teksternes metriske opbygning.

Denne database gør det blandt andet muligt at analysere de latinske vers
metrisk i kraft af de indtastede vokalkvantiteter og en grundlæggende
opdeling i forskellige typer cæsur. Programmet foreslår, om et givet vers
skal opfattes som et vers med central-cæsur eller et med to sidecæsurer,
og i tvivlstilfælde afgør indtasteren, hvad der registreres. Databasen
måtte Felskov selv udvikle med notationssystem, søgefunktion og hele piv-
tøjet. Den kører endnu, på en gammel maskine (se billedet), men det har
vist sig vanskeligt at få eksporteret data fra den til nyere modeller.
En afledt gevinst af basen kunne man se i Felskovs dobbeltudgivelse på
Pantheon i 1996, dels Latinske vers for spædbørn, dels Latinske vers 
forbudt for børn. Martials kropssprog. I bøgerne benyttes udelukkende
originalvers til undervisningen i henholdsvis begynderlatin og latin på
alle gymnasieniveauer, og versene er rent typografisk stillet op, som
programmet gør det.

Denne midterste fase i Felskovs metrikstudier varede til 2001 da arbejds-
livet nærmede sig sin slutning, og personlige forhold sendte ham i andre
retninger. Men metrikken vendte tilbage for nogle år siden, og databasen
dannede nu grundlag for de studier i Ovids teknik og – måske selvpålagte
- begrænsninger, som er endt i Bundet på hænder og fødder. Det kan med
komplette data underbygges, at Ovids pentametre er bevidst konstruerede 
og næsten uden undtagelse slutter på tostavelsesord.

Men vi mangler endnu at svare på, hvorfor både Ovids og andre digteres
daktyliske vers er så lette at læse op. Kan hænde, at ikke alle læsere er
enige, men for Felskov er sagen klar. Betoningen på de latinske ord skal
følge den prosaiske oplæsning, mens versefødderne giver en rytme, hvor de
to korte stavelser i en daktyl svarer til den anden lange i en varierende
spondæ. Da en sådan enkelt stavelse erstatter to korte vokaler, kan man
med fordel ’trække’ eller måske diftongere denne spondæ og dermed på 
samme tid tilfredsstille stavelsestællingen OG den naturlige betoning.

Respekterer man cæsurerne, er det ligegyldigt, om man analyserer fødderne
som daktyler eller anapæster, resultatet bliver det samme.

Hvis Deres udsendte altså har forstået budskabet: Latinske vers er lette
at læse op, fordi den naturlige betoning lader sig forene med rytmen i
fødderne. Det følger heraf naturligt (natúrligt, natúrligt, natúrligt), 
at Felskovs følgende og nu igangværende projekt – rimeligt herkulisk – er at læse alle de latinske hexametre og disticha op og gøre dem tilgænge-
lige som lydfiler for enhver at høre. Og da latin jo er alles sprog, er
nettet det naturlige sted. Hjemmesiden hedder latinalectio.com og er let
at finde. Den er stadig under udvidelse og sigter mod fuldstændighed 
inden for en overskuelig årrække. Når alle de latinske hexametre nu er
analyseret i databasen, vil den lydlige version bygge på et kvalificeret
kvantificeret grundlag i et omfang, man ikke tidligere har set.

Felskovs billede af den latinske hexameterpoesis historiske udvikling
tyder på, at kunsten er blevet forfinet og lagt i faste rammer i guld-
alderen. Tidlige udøvende som Ennius, Lucilius, Lucrets og rodehovedet
Catul har ikke helt nået et standardiseret niveau i versbehandlingen, 
mens mestrene hedder Vergil og Ovid. Elegikerne er også gode, det samme
med Lucan, mens Horats, Persius og Juvenal ikke helt når Vergils ens-
artethed – måske fordi satiregenren giver dem behov for visse friheder? 
– og Martial er lige så rodet som Catul. Går man ind på latinalectio.com,
kan man via ’Index’ i øverste højre hjørne finde de filer, der allerede 
er indtalt og tilgængelige. Man skal regne med en vis forsinkelse ved 
download, men ellers kan filerne tilgås og aflyttes med almindelig til-
gængelig software. De kan bruges som anskuelsesundervisning for en selv
eller elever, eller man kan bare nyde at høre latin læst bevidst op.

Sådan fortsætter den egensindige metrikers højst personlige odyssee 
gennem den latinske poesi.
  
Hans Gregersen

Note. 1998 er ikke genudgivelse af 1972, men noget helt nyt.

%d blogger hanno fatto clic su Mi Piace per questo: