Interview (på dansk)

Tradotto in: Intervista (in italiano)

Her ser vi manden og maskinen.
Det gamle tekstbehandlingssystem med alle versene i står i skabet til venstre.
 
Logos (Klassikerforeningens medlemsblad) november 2020, nr. 3

Kvantitetsmekanik – en reportage
Af Hans Gregersen

Logos har været i Sæby. Der bor Niels Felskov, som nok kun et fåtal af læserne har mødt. Derfor først lidt historie.

Felskov er født 1942, uddannet cand.mag. i latin og græsk fra København i 1967. Årsvikar og senere lektor på forskellige skoler: Vestre Borgerdyd 1964-1967, Metropolitanskolen 1967-1986 og Gammel Hellerup Gymnasium 1986-2002. Efter sin pensionering har han taget endnu en uddannelse som cand.theol.
 
Anledningen til besøget er i grunden dobbelt. Dels har redaktøren været i det historiske hjørne i sommerferien, hvor navnet Felskov dukkede op på centrale punkter i Klassikerforeningens omtumlede fortid, dels har Kildehæfter sidste år udsendt en e-bog af Felskov om hexa- og særligt pentametre hos Ovid. Bogen hedder Bundet på hænder og fødder og blev anmeldt (link) af C.M.Taisbak i nummer 3/2019.

I bogen fremlægger Felskov sit billede af den latinske metrik, baseret på flere års minutiøse beskæftigelse med de overleverede vers. Går man forfatterskabet efter, tegner metrikken da også en lang linje fra Metrum, rytme og accent i latinske vers (1972), genudgivet af Kildehæfter i 1998 under titlen Om metrik i latinske vers, frem til den nævnte seneste om Ovid.

Spørger man Felskov selv, kom interessen for metrik nærmest af sig selv. Både i mellemskolen, i gymnasiet og på universitetet oplevede han de latinske vers som så selvindlysende, at de lod sig huske i store klumper. Mens hans lærere skulle skubbes til at afsætte tid til oplæsning, var den lydlige side af digtene en hovedvej ind i værkerne for ham selv. Specialet kom derfor naturligt nok til at handle om metrik, nemlig Vergils hexametre, og det foredrag i Filologisk-historisk Selskab, som fulgte, blev hovedindholdet i den første udgivelse.
 
Selv mener han ikke, at han dengang forstod så meget, men problemet var altså også primært, at kun få, om nogen, overhovedet interesserede sig for sagen. Felskovs højst personlige vinkel på problemet lyder: Hvorfor er versene så nemme at læse højt? Svaret følger måske lidt senere.

I 1970’erne gik tiden for Felskov med fagforeningsarbejde, dels i Klassikerforeningen, hvor han bl.a. var medlem af bestyrelsen fra 1971-1976, heraf formand 1971-74, dels i GL, hvor han var sekretær i det dengang magtfulde ”Pædagogisk Samarbejdsudvalg”. I 80’erne læste han italiensk, men undervejs dukkede metrikken op igen, og han indledte arbejdet med indtastningen af latinske tekster i et program, han selv konstruerede til registrering og analyse af teksternes metriske opbygning.

Denne database gør det blandt andet muligt at analysere de latinske vers metrisk i kraft af de indtastede vokalkvantiteter og en grundlæggende opdeling i forskellige typer cæsur. Programmet foreslår, om et givet vers skal opfattes som et vers med central-cæsur eller et med to sidecæsurer, og i tvivlstilfælde afgør indtasteren, hvad der registreres. Databasen måtte Felskov selv udvikle med notationssystem, søgefunktion og hele pivtøjet. Den kører endnu, på en gammel maskine (se billedet), men det har vist sig vanskeligt at få eksporteret data fra den til nyere modeller. En afledt gevinst af basen kunne man se i Felskovs dobbeltudgivelse på Pantheon i 1996, dels Latinske vers for spædbørn, dels Latinske vers forbudt for børn. Martials kropssprog. I bøgerne benyttes udelukkende originalvers til undervisningen i henholdsvis begynderlatin og latin på alle gymnasieniveauer, og versene er rent typografisk stillet op, som programmet gør det.

Denne midterste fase i Felskovs metrikstudier varede til 2001 da arbejdslivet nærmede sig sin slutning, og personlige forhold sendte ham i andre retninger. Men metrikken vendte tilbage for nogle år siden, og databasen dannede nu grundlag for de studier i Ovids teknik og – måske selvpålagte - begrænsninger, som er endt i Bundet på hænder og fødder. Det kan med komplette data underbygges, at Ovids pentametre er bevidst konstruerede og næsten uden undtagelse slutter på tostavelsesord.

Men vi mangler endnu at svare på, hvorfor både Ovids og andre digteres daktyliske vers er så lette at læse op. Kan hænde, at ikke alle læsere er enige, men for Felskov er sagen klar. Betoningen på de latinske ord skal følge den prosaiske oplæsning, mens versefødderne giver en rytme, hvor de to korte stavelser i en daktyl svarer til den anden lange i en varierende spondæ. Da en sådan enkelt stavelse erstatter to korte vokaler, kan man med fordel ’trække’ eller måske diftongere denne spondæ og dermed på samme tid tilfredsstille stavelsestællingen OG den naturlige betoning.

Respekterer man cæsurerne, er det ligegyldigt, om man analyserer fødderne som daktyler eller anapæster, resultatet bliver det samme.

Hvis Deres udsendte altså har forstået budskabet: Latinske vers er lette at læse op, fordi den naturlige betoning lader sig forene med rytmen i fødderne. Det følger heraf naturligt (natúrligt, natúrligt, natúrligt), at Felskovs følgende og nu igangværende projekt – rimeligt herkulisk – er at læse alle de latinske hexametre og disticha op og gøre dem tilgængelige som lydfiler for enhver at høre. Og da latin jo er alles sprog, er nettet det naturlige sted. Hjemmesiden hedder latinalectio.com og er let at finde. Den er stadig under udvidelse og sigter mod fuldstændighed inden for en overskuelig årrække. Når alle de latinske hexametre nu er analyseret i databasen, vil den lydlige version bygge på et kvalificeret kvantificeret grundlag i et omfang, man ikke tidligere har set.

Felskovs billede af den latinske hexameterpoesis historiske udvikling tyder på, at kunsten er blevet forfinet og lagt i faste rammer i guldalderen. Tidlige udøvende som Ennius, Lucilius, Lucrets og rodehovedet Catul har ikke helt nået et standardiseret niveau i versbehandlingen, mens mestrene hedder Vergil og Ovid. Elegikerne er også gode, det samme med Lucan, mens Horats, Persius og Juvenal ikke helt når Vergils ensartethed – måske fordi satiregenren giver dem behov for visse friheder? – og Martial er lige så rodet som Catul. Går man ind på latinalectio.com, kan man via ’Index’ i øverste højre hjørne finde de filer, der allerede er indtalt og tilgængelige. Man skal regne med en vis forsinkelse ved download, men ellers kan filerne tilgås og aflyttes med almindelig tilgængelig software. De kan bruges som anskuelsesundervisning for en selv eller elever, eller man kan bare nyde at høre latin læst bevidst op.

Sådan fortsætter den egensindige metrikers højst personlige odyssee gennem den latinske poesi.
  
Hans Gregersen

Note 1. 1998 er ikke genudgivelse af 1972, men noget helt nyt.

Note 2. September 2020 blev interviewet gennemført med redaktør Hans Gregersens formodning om fremtiden. “Odysseen fortsætter.” To år senere læses dette stadig af mange danskere. Alt bebudet, indskrivning, indtaling, opsætning, metrisk analyse og teori, er allerede videreført til fulde.

LECTOR le studia tutte, en kvart side på dansk med lyd af lidt latin, er en opdatering sommeren 2022: “Prøv lige og læs her” – derfra link til hjemmesidens forside på internationalt sprog og videre til “INDEX hør her”, “LECTOR læs her”, “CORPUS kig her”.

%d blogger hanno fatto clic su Mi Piace per questo: